Annonce
Debat

Debat: Regionens tolkeudgifter er kommet under kontrol

Tolke: Indtil sidste år kunne alle udlændinge få gratis tolk hos lægen og på hospitalet. Selv udlændinge, der har boet i Danmark i både 10 og 20 år, havde krav på en tolk betalt af regionen. De kunne endda vælge, om tolken skulle være en mand eller en kvinde. Udgifterne til tolkebistand eksploderede derfor til hele 181 millioner kroner i 2017. En stigning på 29 millioner kroner på bare ét år. Og i region Midtjylland havde tolkeudgifterne for længst rundet 20 millioner kroner.

For at undgå at udgifterne til tolkebistand fortsat løb løbsk, indførte regeringen, DF og Socialdemokratiet sidste år et helt rimeligt tolkegebyr for udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år. Endda med en undtagelse for udlændinge, der ikke er i stand til at lære dansk.

Ordningen har fået regionernes udgifter til tolke under kontrol. Dugfriske tal viser nu, at Region Midtjyllands tolkeudgifter nu er nede på 18,6 millioner kroner. Et fald på over mere end tre millioner kroner på et år. Så ved de kommende budgetforhandlinger skal vi ikke igen ud og finde besparelser til finansiering af tolkeudgifter, der løber løbsk. Nu kan vi i stedet bruge de sparede udgifter til andre gode formål, og der er rigeligt brug for dem.

Der er på landsplan udskrevet regninger for tolkebistand på 10 millioner kroner. mens der har været udgifter på 7 millioner kroner. Ideen med loven var heller ikke at lave en pengemaskine. Ideen var at stoppe det urimelige i, at udlændinge, der har været i Danmark i årevis, havde krav på en tolk, betalt af regionen. Det er nu stoppet, og regionernes tolkeudgifter er omsider kommet under kontrol, da mange udlændinge nu medbringer en ven eller familiemedlem i stedet for en tolk betalt af regionen.

Men nu er Socialdemokratiet under pres fra sine støttepartier, der igen vil have regionerne til at betale for tolkebistand til alle udlændinge, uanset hvor længe de har boet i Danmark.

Socialdemokratiet var som nævnt med til at indføre loven før valget. Gad vide om de denne gang står fast, eller om de igen lemper udlændingepolitikken. I givet fald vil udgifterne til tolkebistand igen løbe løbsk, og så skal vi igen ud at finde besparelser på andre områder til at finansiere de stigende tolkeudgifter til udlændinge, der aldrig har fået lært dansk, selv om de har boet her i årevis.

Annonce
Steen Thomsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når asfalt fortæller historie

Tre klatter asfalt, den ene noget større end de to andre, fortæller lokal Randers-historie. Hver for sig beretter de om en tid, der aldrig kommer igen. De givne mængder asfalt er dels for nogen tid siden brugt på Aarhusvej, dels for ganske nylig på Grenaavej og i Toldbodgade. Alle tre steder har der i tidligere tid kørt tog - og ingen af stederne kommer det nogensinde til at ske igen. På Aarhusvej betyder asfalten hen over jernbaneskinnerne, at sporet fra Randers Banegård mod den tidligere Strømmen Station nu er blindt. Persontrafikken blev indstillet i maj 1971, men en - formentlig kostbar - shuntbane blev anlagt, så de tilbageværende godstog, primært til og fra Pindstrup, i stedet for at køre over Den Blå Bro førtes over Gudenå ad samme spor som den jyske længdebanes. Den sidste rest af trafik var som bekendt veterantog fra Randers til Allingåbro, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte den opgives. I dag er der alene skinnecykler tilbage. Og pengene til shuntbanen er spildt. Næppe mange husker at have set godstog passere Grenaavej. Så overkørslen her har været ubenyttet i årtier. Mere lystigt gik det jo for sig i Toldbodgade. Det hed sig i mange år, at på det spor kørte samtlige DSBs tog - nemlig de nye, der blev bygget på Scandia, og de gamle, der skulle til reparation samme sted. Nu er trafikken forlængst indstillet, og asfalteringen har sat en stopper for den ganske originale idé, som en frivillig ved sporbyen luftede her i avisen forleden, nemlig indsættelse af skinnebusser mellem havneområdet og den kommende togrestaurant i sporbyen. De nævnte klatter asfalt betegner hver for sig den endegyldige afsked med en trafikal epoke, hvor biler har afløst tog. Det gælder både for personer og gods. Den tid er forbi, da enhver havn med respekt for sig selv var besporet, som det hedder i jernbanesproget. I dag ligger sporene nærmest bogstaveligt talt i vejen på Randers Havn. De formodes fjernet, når området skal renoveres - med nye klatter asfalt.

Annonce