x
Annonce
Debat

Debat: Retten til frisk luft og et godt indeklima

Skoler: Mange danske skoleelever udsættes hver dag for et dårligt indeklima, mens de er i skole og modtager undervisning. Dette problem er ikke nyt. Igennem årtier har målinger og undersøgelser påvist, at det står skidt til med indeklimasituationen for vores børn. Det er grundigt dokumenteret af Arbejdstilsynet og DTU, at alt for mange af vores børn i løbet af deres hverdag opholder sig i klasselokaler med et dårligt indeklima. Et indeklima præget af eksempelvis dårlig ventilation, manglende rengøring, skimmelsvamp, forskellige former for støj, høje temperaturer, utætheder og tilstedeværelse af kemiske stoffer fra inventar og byggematerialer (såkaldt afgasning).

Hvis indeklimaet i klasseværelserne er dårligt går det ud over børnenes indlæring, velvære og faglighed. Flere gange har forskere dokumenteret sammenhængen mellem et sundt og ordentligt indeklima på den ene side og læringsudbytte og sygefravær blandt elever og voksne i skolen på den anden side. Er koncentrationen af CO2 i luften i klasseværelset for høj eller er temperaturen for høj, ja så medfører det nedsat koncentration for såvel elever og lærere. Vores børn lærer ganske enkelt mindre, når de går i en skole med dårligt indeklima.

Det dur selvfølgelig ikke. Vi kan simpelthen ikke fortsætte med at lade stå til. Vi bliver nødt til at handle nu. Vi kan ikke byde vores børn, at de udsættes for et generende og dårligt indeklima. Et indeklima, som tilsyneladende blot er blevet dårligere og dårligere for børnene, lærerne og pædagogerne. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om skolernes indeklima, hvori der opfordres til at udarbejde en handlingsplan, som skal sikre at indeklimaet forbedres i de danske skoler.

Mange blev glade, da Mette Frederiksen i foråret proklamerede, at hun er børnenes statsminister. Når hun har den ambition, så forpligter det også for Mette Frederiksen og hendes regering at reagere og handle i vores børns interesser og ikke mindst at varetage børnenes trivsel og sundhed. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt overfor vores børn. De er vores fremtid. Vi voksne må i fællesskab træde i karakter og på ansvarlig vis forbedre indeklimaet for vores børn. Det skylder vi dem.

Anders Bondo. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Randers i undtagelsestilstand - tre uger i coronaens vold

Leder

Der kommer en regning for coronaen: Det haster med en plan for bagefter

Al respekt for, at regeringen tænker kortsigtet lige nu. Det er det vigtigste. At så få som muligt bliver syge, så sygehusene kan følge med. Og at virksomhederne får hjælp, så færrest muligt bliver fyret. Det er lige nu og her. Ikke desto mindre er det også nu, regeringen skal begynde at tænke på Danmark efter coronaen. På det samfund, som finansieres af de private virksomheder. Og det ser ikke ret godt ud. Økonomer slår fast, at den økonomiske opbremsning lige nu er værre, end da finanskrisen ramte os i 2008. Flere end 40.000 har meldt sig ledige de seneste godt to uger. De største aktier er faldet med cirka en fjerdedel. Antallet af konkurser har vi ikke set endnu, men det kommer. Formentlig ligesom faldende boligpriser. Så hvis nogen tror, at vi med et fingerknips vender tilbage til hverdagen, som vi kender den, når den sidste restriktion er ophævet, så tager de fejl. Det bliver til et Danmark, der får brug for kunstigt åndedræt til et erhvervsliv, som gisper efter luft. Derfor bør regeringen nu gøre flere ting. Dels skal den for hver ny restriktion eller forlængelse af dem, vi allerede har, beregne og fortælle os, hvad det koster i samfundsøkonomien. Det bliver i hvert tilfælde en et tungt dilemma mellem en mulig gevinst i kampen mod corona holdt op mod regningen bagefter. Dels skal den hurtigt lave en plan for, hvordan den vil forhindre, at vi havner i en langvarig krise. Det gode ved de hjælpepakker, vi allerede har fået, er, at de kun skal betales én gang. Det, der er brug for efter krisen, er derimod indgreb, der skal løbe i flere år for at få effekt. Mulighederne er legio. Det kan være alt fra store greb som lettelser af skatter og afgifter og fremrykning af offentlige anlægsarbejder til mindre som momsfritagelse for restauranter, forøgelse af håndværkerfradraget og meget mere. Det er ingen let opgave. Heller ikke billig. Men til gengæld nødvendig, fordi det er dyrere at lade være. De private virksomheder er nøglen til vores velfærd.

Region

26 er lige nu indlagt på Region Midtjyllands intensivafdelinger

Annonce