Annonce
Debat

Debat: Skal vi behandle Facebook som en stat?

Den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre.

Facebook forsøger at opføre sig som en stat og bliver ofte opfattet som en sådan. Men Facebook er ikke en stat, har ikke en stats pligter og rettigheder, og vi må få en bedre måde at forstå, hvad sociale medier er for størrelser.

I marts 2015 havde Mark Zuckerberg følgende opslag ”Governments sometimes order us to remove content they believe is illegal, but does not violate our community standards. … We fight to protect our community from unnecessary or overreaching government intervention”.

Med andre ord: Facebook laver selv sine egne regler og vil selvfølgelig ikke rette sig efter andre regler, heller ikke selvom de skulle være demokratisk vedtaget. Ligesom danske regler ikke gælder i Saudi-Arabien, så gælder danske regler ikke for Facebook, der har sine egne interne regler. Og ligesom en stat har en Højesteret, der kan træffe afgørelser uafhængigt af det politiske niveau, så vil Zuckerbergs gerne have noget tilsvarende, et organ ”almost like a Supreme Court”, som han siger. Hertil kommer ideen med at indføre Facebooks egen valuta, Libra. Så mangler vi snart bare en hær. Politiet har vi allerede i form af de mange tusind ansatte, der patruljerer Facebook for ”ulovligt” indhold. Men det er ikke bare Facebook, der opfatter sig selv som noget af en stat. Det gør mange andre mærkværdigvis også.

Mange taler for eksempel om, at Facebook udøver censur, når de redigerer indhold. I Danmark har censur været forbudt siden Grundloven af 1849, og også internationale menneskerettigheder meget restriktive, når det gælder censur.

Men menneskerettigheder er typisk staters forpligtelse, og grundloven gælder for Det Danske Rige og forpligter ikke Facebook. Når så mange alligevel er af den mening, at Facebook udøver censur, kan det ses om et udtryk for, at Facebook i højere grad anses for at være en stat end en virksomhed. Hvis man opfatter Facebook som det de er, nemlig en virksomhed, må de jo selv bestemme, hvem de vil indgå aftaler med og på hvilke vilkår, blot der er inden for lovens grænser.

Også den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre. Der er efterhånden mange, der har fået straf for distribution af videoer med sex mellem mindreårige, for manipulerede nøgenbilleder, for trusler med videre.

Men selvom disse er gjort offentligt tilgængelige via Facebook, er det sociale medie ikke på noget tidspunkt forsøgt stillet til ansvar, hvilket kunne være muligt efter straffelovens § 23 om medansvar. På den måde ligner sociale medier fremmede stater, der ikke kan indbringes for danske domstole.

Hertil kommer, at Danmark har udnævnt en særlig tech-ambassadør. Ikke at der er noget i vejen med at forsøge en kommunikation med tech-giganterne, men en ambassadør alligevel? På linje med den danske ambassadør til Tyrkiet? Kontakt på diplomatisk niveau, og ingen indblanding i indre anliggende. Og som den tidligere kulturminister sagde i forbindelse med medieforhandlingerne (her citeret frit efter hukommelsen): ”Tech-giganterne kan vi ikke gøre noget ved”.

Det forekommer åbenlyst, at tech-giganterne ikke er stater, og der er mig bekendt ikke nogen, der har forsøgt at argumentere nærmere herfor. Men i praksis er det en udbredt opfattelse, både hos Facebook selv og hos mange andre aktører.

Opfattelsen er meget belejlig for Facebook, der så kan nyde staters rettigheder som immunitet og ikke-indblanding i indre anliggender uden samtidig at skulle påtage sig en stats forpligtelser som at overholde menneskerettigheder, sørge for sin befolkning med videre. Ikke noget med at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Facebooks enorme overskud er rent privat.

Og opfattelsen af Facebook som stat er ubelejlig for alle os andre, ikke mindst os, der lever i en demokratisk stat, hvor vi er vant til at vi med lovgivning i hvert kan forsøge at løse de problemer og konflikter, der opstår.

Hvis Facebook fejlagtigt opfattes som en anden stat, kan vi selvfølgelig ikke på demokratisk vis bestemme, hvordan Facebook skal opføre sig, ligesom vi ikke kan kræve vores demokratisk vedtagne love efterlevet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce