Annonce
Debat

Debat: Skat på Facebook kan betale for digital ombudsmand

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Ligesom andre private virksomheder er Facebook underlagt lovene i de lande, de opererer i. Det betyder, at de skal overholde de forskellige landes lovgivning.

Det betyder også, at de selvfølgelig nyder den beskyttelse, der følger af lovgivningen, for eksempel retten til at drive virksomhed og retten til ikke at blive diskrimineret til fordel for indenlandske virksomheder og så videre. I Danmark og en del andre lande udmærker lovgivningen sig ved at være vedtaget demokratisk. Desuden skaber lovgivningen nogle fælles spilleregler for de forskellige aktører, til gavn for konkurrencen.

Myndighederne må så sørge for, at lovgivningen efterleves. Pt. sker det ikke i forhold til Facebook. Anklagemyndigheden er først for nylig er begyndt at retsforfølge strafbare handlinger, der foregår på sociale medier og andre steder på nettet. Men Facebook inddrages aldrig. Sådan som jeg har forstået Umbrella-komplekset – de mange sager med ulovligt billedmateriale på nettet, herunder sex med mindreårige – var materialet tilgængeligt på Facebook i flere år. Efter straffeloven kunne Facebook være medansvarlig, men det er tilsyneladende ikke noget anklagemyndigheden har overvejet.

Facebook ser heller ikke ud til at overholde GDPR, EU’s persondataforordning fra 2018. Her er ret skrappe krav til behandling af personoplysninger, og Facebook ser ikke ud til overholde dem. Det gælder især kravene til samtykke. Facebooks ”terms” er temmelig uoverskuelige, og den accept, man skal afgive for overhovedet at komme på, lever ikke op til lovgivningens krav.

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Man kunne her forestille sig, at Facebook og andre sociale medier forpligtes til at slette strafbart indhold. Hvorvidt noget er strafbart, afgøres efter gældende lovgivning. For Danmarks vedkommende altså efter demokratisk vedtagne regler, der allerede har indregnet hensynet til ytringsfriheden. Dette vil selvfølgelig betyde, at det er lidt forskellige ting, der skal fjernes i forskellige lande. Lidt besværligt, ikke 100 procent effektivt, men klart ladsiggørligt. Og klart bedre end nu, hvor lovgivningen ikke følges, og vi er overladt til Facebooks noget skiftende og tilfældige standarder.

Man kunne endvidere forestille sig en kort frist til fjernelse af ulovligt indhold. Fristen kunne tælle enten fra upload eller fra det tidspunkt, hvor det sociale medie bliver opmærksom på ulovligheden. Og det er muligt, at man skulle sondre mellem meget grove ulovligheder som fx at vise mord, grov vold, børneporno, halshugninger med videre, der skulle fjernes med det samme, og andre mindre grove ulovligheder som for eksempel trusler, injurier, nøgenbilleder, der blot skulle fjernes efter 12 timer.

Hvem skulle så afgøre, om et billede på Facebook er ulovligt? Svaret må i første omgang være, at ligesom i alle andre tilfælde må vi selv overveje lovligheden af vores handlinger, ligesom andre naturligvis kan gøre os opmærksomme. Ved uklarhed eller uenighed har vi i en retsstat altid domstolene, men en retssag tager lang tid, og man kunne derfor forestille sig en Digital Ombudsmand, der på linje med for eksempel Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden hurtigt og kvalificeret kunne tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt.

Fordelene er ved en sådan ombudsmand er klare: Det kan gå hurtigt og i hvert fald hurtigere end ved en domstol. Vurderingen foretages af en uvildig instans og ikke bare af den ene part. Vurderingen foretages efter dansk, demokratisk vedtagen lovgivning regler og ikke efter Facebooks interne, uklare og vekslende standarder. Endelig kunne man forestille sig, at ordningen kunne finansieres ved en annonceskat på for eksempel en procent af annonceindtægterne genereret fra danske annoncører.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En syg kultur i byrådet

Knægtelse af kommunalt ansattes ytringsfrihed. Magtmisbrug. Mistillid. Usikkerhed. Angst. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når to eksperter i kommunale forhold kommenterer på Henning Jensen Nyhuus’ forsvar for, hvorfor det er nødvendigt at kigge i medarbejderes personlige papirer. De to eksperter retter en sønderlemmende kritik mod Nyhuus’ argumentation. Som forhenværende borgmester i Randers Kommune er Henning Jensen Nyhuus en erfaren politiker. En politiker, der i to perioder som borgmester og siden som menigt medlem har været med til at præge politikken og det politiske miljø i Randers Kommune. Netop derfor er det så voldsomt beskæmmende, at han har bragt sig i en position, hvor han – helt berettiget – må stå på mål for en så skarp og direkte kritik. Nyhuus' argument om, at en ansats ytringer i en offentlig debat og en anden ansats klage over ham, berettiger politikere til at stikke deres næser i medarbejdernes personlige papirer i kommunen, holder ikke. Det er så langt fra at være i orden, som det overhovedet kan være. Og som professor Kurt Klaudi Klausen siger om det læserbrev, hvor Nyhuus fremsætter sine holdninger, så vidner det om ”…manglende forståelse for den arbejdsdeling, der er mellem politik og administration…”, ”…en kultur præget af mistillid og om et pres, der lægges på medarbejderne fra politisk hold, som må skabe usikkerhed, hvis ikke angst for, hvad der bliver det næste…” Denne sag er blot et foreløbigt lavpunkt i, hvordan et betændt og ekstremt dårligt politisk miljø udmønter sig i Randers Kommune. Vi har før set flere eksempler på den manglende forståelse af, hvad der er politik, og hvad der er administration, og nu har vi to eksperters præcise vurdering af, hvad det fører med sig, når politikere ikke formår at holde sig til deres del af banen. Alle i Randers Kommune kan med rette forvente, at byrådsmedlemmerne – og ikke kun Nyhuus – gør sig seriøse overvejelser om, hvad deres rolle egentlig er. Og hvorfor de er i politik.

Annonce