Annonce
Debat

Debat: Sproget bliver grovere i DR

DR har netop vedtaget en ny sprogpolitik, som åbner op for mere frisprog og dermed også bandeord. Tidligere var bandeord "problematiske" og skulle "undgås".

DR kunne vælge enten at gribe til mere selvjustits og tage et opgør med brugen af bandeord – og tage det alvorligt, der (stadig) står i DRs interne stilguide: ”Bandeord og vulgære udtryk bruges til at forstærke sproget og give det særpræg, ikke til at nuancere det. Der findes som regel andre og bedre måder at gøre sproget kraftfuldt. Husk også på, at et ord på tryk og et ord på tv og i radioen er noget andet end et ord sagt i forbifarten. Og at ord, der virker stødende, fjerner opmærksomheden fra det egentlige.”

Hvis DR virkelig tror på det, mediehuset selv skriver i sin egen stilguide, burde DR ikke have givet fri, men strammet op.

Der er noget mere på spil her end blot DR. Vi ser desværre, at sproget generelt bliver grovere og grovere. For nogle år siden gav vi i KLF en buket til teleselskabet Call me for kampagnen ”Tal ordentligt”, fordi det var et markant og meget malerisk indspark i debatten om dårligt sprog.

Clement Kjersgaard siger meget klogt, når han siger velkommen til Debatten på DR2: ”Jo mere uenig du er med en person, jo pænere skal du tale til vedkommende.”

Bandeord, latrinære udtryk og andre ukvemsord spiller en konfliktoptrappende rolle. Også blandt børn hører vi, at sproget bliver grovere. Vi tror ikke, at det alene er DR's skyld. Men vi har alle et ansvar for at tale bedre og pænere. Og her kunne vi starte med at forvente, at hele Danmarks public service-medie går foran.

Annonce
Mikael Arendt Laursen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: Demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Randers

Flere partier vil sætte skatten op

Annonce