Annonce
Debat

Debat: Tankeeksperiment - hvad nu hvis regeringen var en fodboldkamp?

Hvis regeringen var en fodboldkamp, hvilken ville den så være? Det er selvfølgelig tidligt at afgøre, men hvis den fortsætter, som den er startet, ser Tyskland-Østrig ved VM i 1982 ud til at være et godt bud.

Tyskerne scorede hurtigt – og så skete der ikke mere. Ingen chancer og intet fremadrettet spil. Og spillere, der af vanvare kom til at tage et initiativ, afbrød selv aktionen og satte det hele i stå.

Således også med regeringen. I stedet for at buldre afsted med ligestilling som højeste prioritet, afviste den øremærket barsel til fædre og ombestemte sig først, da der ikke var anden udvej. Og i stedet for at afskaffe overflødig symbolpolitik har integrationsministeren sparket beslutningen om at droppe de tossede statsborgerskabsceremonier med tvungne håndtryk til hjørne. Selv ikke integrationsydelse og kontanthjælpsloft, hvis primære funktion er at sende børn og deres familier ud i fattigdom, kan den socialdemokratiske regering beslutte sig til at afskaffe.

Var det for meget at forvente, at den nye regering var kommet løbende ind på banen med musklerne spændt og ild i øjnene? Åbenbart.

I stedet kommer den halvhjertet agende under stor forsigtighed. Men måske er det faktisk taktikken, måske er målet slet ikke at forandre eller skabe noget stort. Sådan var det i hvert fald for både Tyskland og Østrig ved VM i 1982. På trods af passivt spil gik begge hold videre til næste runde, og det kunne se ud til, at regeringen har lært noget af netop den kamp.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når asfalt fortæller historie

Tre klatter asfalt, den ene noget større end de to andre, fortæller lokal Randers-historie. Hver for sig beretter de om en tid, der aldrig kommer igen. De givne mængder asfalt er dels for nogen tid siden brugt på Aarhusvej, dels for ganske nylig på Grenaavej og i Toldbodgade. Alle tre steder har der i tidligere tid kørt tog - og ingen af stederne kommer det nogensinde til at ske igen. På Aarhusvej betyder asfalten hen over jernbaneskinnerne, at sporet fra Randers Banegård mod den tidligere Strømmen Station nu er blindt. Persontrafikken blev indstillet i maj 1971, men en - formentlig kostbar - shuntbane blev anlagt, så de tilbageværende godstog, primært til og fra Pindstrup, i stedet for at køre over Den Blå Bro førtes over Gudenå ad samme spor som den jyske længdebanes. Den sidste rest af trafik var som bekendt veterantog fra Randers til Allingåbro, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte den opgives. I dag er der alene skinnecykler tilbage. Og pengene til shuntbanen er spildt. Næppe mange husker at have set godstog passere Grenaavej. Så overkørslen her har været ubenyttet i årtier. Mere lystigt gik det jo for sig i Toldbodgade. Det hed sig i mange år, at på det spor kørte samtlige DSBs tog - nemlig de nye, der blev bygget på Scandia, og de gamle, der skulle til reparation samme sted. Nu er trafikken forlængst indstillet, og asfalteringen har sat en stopper for den ganske originale idé, som en frivillig ved sporbyen luftede her i avisen forleden, nemlig indsættelse af skinnebusser mellem havneområdet og den kommende togrestaurant i sporbyen. De nævnte klatter asfalt betegner hver for sig den endegyldige afsked med en trafikal epoke, hvor biler har afløst tog. Det gælder både for personer og gods. Den tid er forbi, da enhver havn med respekt for sig selv var besporet, som det hedder i jernbanesproget. I dag ligger sporene nærmest bogstaveligt talt i vejen på Randers Havn. De formodes fjernet, når området skal renoveres - med nye klatter asfalt.

Annonce