Annonce
Debat

Debat: Til sundhedsminister Magnus Heunicke - Har vi ladet kroniske smertepatienter i stikken?

Illustration: Gert Ejton

Den 4. februar dette år døde min hustru, Mie. For egen hånd i en alder af 65 år. Hun var blevet træt af livet og gjorde en ende på det med en overdosis illegal medicin. ”Opskriften” fandt hun uden større besvær på internettet og fulgte den til punkt og prikke.

Hendes bevæggrund var evige og tiltagende smerter med udspring i tre af hendes fire kroniske lidelser. Udsigten til et liv som ”tung”, plejepatient på et kommunalt ældrecenter fandt hun ubetinget skræmmende.

Men Mie kunne have været iblandt os endnu. Hun kunne have fået mange flere gode stunder i livet – hvis blot de læger, hun i de senere år har mødt på regionens sygehusafdelinger og smerteklinikker, havde haft mod og mandshjerte til at ordinere hende en palliativ behandling med depot-morfin. Sådan som vejledning nr. 9523 af 19.06.2019 fra sundhedsmyndighederne om ordination af opioider til kronikere åbner op for. (jf. afsnit 3.1.3).

Annonce

Men hun fik nej til just det fra alle sine læger. De fulgte sundhedsmyndighedernes centrale anbefaling til lægeverdenen: ”Undgå som hovedregel at afprøve opioid til patienter med kroniske, non-maligne smerter,” som det eksempelvis fremgår af Sundhedsstyrelsens og de fem regioners ”Smerteguide” fra 2019.

Nej’et var umisforståeligt og fuldtonende. Et nej, som jeg har svært ved at forstå med hendes tommetykke sygejournal, alder og livsperspektiv in mente. Sundhedsmyndighedernes og dermed lægeverdenens aversion imod at kaste morfinholdig medicin i grams til højre og venstre, giver naturligvis god mening for mig. Men som vejledningen er blevet tolket i min hustrus tilfælde, har man valgt at sætte kikkerten for det blinde øje. Undtagelsesbestemmelserne blev bevidst eller ubevidst negligeret.

Mie fik blot at vide, at sundhedsmyndighederne ikke tillader ordination af morfinpræparater til kronikere, og hvis lægen alligevel gør det, kan han eller hun rammes af sanktioner.

I dag ved jeg, at det er både en forkert og fej fejllæsning af vejledningen. De læger, der har haft med behandlingen af Mie at gøre, burde ærlig talt skamme sig!

Så kære Magnus Heunicke: Jeg kan jo ikke vide, om min hustru blot har været behandlet af læger, der ikke har kunnet eller villet stå på mål for egne beslutninger. Men der er jo tale om en vejledning til alle landets læger, så jeg tror ikke selv på den formodning. Derfor er en præcisering af vejledningen måske ikke helt uden for skiven? Vil du venligst overveje det? På forhånd tak.

Men jeg har én ting mere på hjerte, Magnus Heunicke: Helt grotesk bliver denne selektive forståelse af vejledningen, når vi i Danmark samtidig ser med meget strenge øjne på både aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. For nylig har en fynsk læge fået en højesteretsdom på 60 dages betinget fængsel for at udskrive medicinen til en patients selvmord.

I straffeloven findes to paragraffer om dødshjælp: § 240: ”Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Og § 239: Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.”


Menneskerettighedsdomstolen afgjorde i 2011, at selvmord er en menneskeret. I Danmark er det anno 2021 ulovligt at hjælpe et svækket, livstræt og lidende menneske til denne ret.


Borgerne er interesseret i emnet aktiv dødshjælp. Det dukker op i medierne med jævne mellemrum: Bør vi som nation indføre en praksis, som den de har i henholdsvis Schweiz og Holland?

Bjarne Nilsson, Bjerringbro. Privatfoto

Det officielle Danmarks svar er et rungende nej til både aktiv dødshjælp og medvirken til selvmord, samtidig med at en effektiv palliativ behandling af døende patienter ikke har været og måske endnu ikke er så god, som den burde være. Når det gælder smerteplagede kronikere, får de - sat på spidsen - et latterligt tilbud om at synke et par panodiler og sludder for en sladder. Selv om det faktisk er muligt at behandle anderledes effektivt. Jeg synes ikke, at det hænger ordentlig sammen.

Læger skal jo ikke nødvendigvis afslutte livet for nogen. Det skal patienterne selv gøre. Og så er vi ude over ”aktiv dødshjælp”. Så taler vi i stedet for om ”assisteret selvmord”. En læge skal ”kun” udstede recepten, og det skal være frivilligt for lægerne at gøre det. Patienten skal på sin side selv indtage medicinen og forinden underskrive en erklæring om sit ønske om at dø for egen hånd.

Menneskerettighedsdomstolen afgjorde i 2011, at selvmord er en menneskeret. I Danmark er det anno 2021 ulovligt at hjælpe et svækket, livstræt og lidende menneske til denne ret. Forsøg venligst at få det lavet om, Magnus Heunicke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce