Annonce
Debat

Debat: Ulighed i sundhed - Langt flere helbredsproblemer kan løses lokalt

Illustration: Gert Ejton

Piet Hein skrev i et af sine gruk: “Sygdom er, hvordan man har det - Sundhed, hvordan man ta’r det!”

Sundhedsstyrelsens rapport fra 2020 viser desværre fortsat tegn på øget ulighed. Multisyge og socialt udsatte bliver tabt mellem systemer og sektorer. Der er fortsat en tendens til for meget silotænkning. I SF vil vi arbejde videre med tankerne om en tovholder, der kan hjælpe med at få styr på de ofte komplekse sammenhænge. En patientvejleder, som vi kender det fra sygehusene, kan muligvis samle og koordinere indsatsen for borgeren.

Måske skal vi slet ikke gå så langt for at finde den rette person. Alle borgere har tilknytning til en praktiserende læge, der også ofte kender borgerens samlede situation - helbred, vaner, sociale livssituation m.m. Men først lidt faktuel viden:

Annonce

4 vigtige faktorer for ulighed: Børn fra fattige familier har 4 gange større risiko for at dø før det fyldte 35 år. 4 ud af 10 fra gruppen af borgere på lav indkomst har mere end én kronisk sygdom. Hvert år får anslået 15.000 danskere konstateret diabetes, heraf er en stor del fra samme gruppe og lavindkomstgrupper har i gennemsnit 5 års kortere levetid.

4 sundhedsfaglige faktorer viser ligeledes uligheden: Ulighed i overlevelse efter kræftdiagnose - omkring 16.000 dør årligt af kræft. Ulighed i hvem der kommer tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. Ulighed i de forebyggende indlæggelser og korttidsindlæggelser. Mennesker med psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre.

For den enkeltes sundhed og livskvalitet er der altså meget at hente ved en forebyggende indsats. For samfundet er der lige så mange gode grunde til at målrette indsatsen mod de grupper, der er mest udsatte. Færre sygedage, færre behandlinger i sundhedsvæsenet, færre pensioner, flere år på arbejdsmarkedet er faktorer, der alle bidrager til en bedre samfundsøkonomi.

Helt grundlæggende begynder uligheden i sundheden før fødslen – udfordrende familiestrukturer, manglende forståelse for en graviditets betydning, dårlig ernæring, muligvis betinget af økonomiske udfordringer og fortsætter umiddelbart efter nedkomsten med svag stimulering af barnet og en manglende indsigt i barnets tarv. Det er alt sammen med til at forringe udgangspunktet for flere børn, end mange måske aner.

S vil i højere grad fjerne børn fra familier og måske ligefrem tvangsadoptere børn væk. I SF ønsker vi generelt bedre fødselstilbud under selve fødslen og en mere proaktiv indsats gennem sundhedsplejen i kombination med praksislægen. Det vil være rigtig godt, hvis kommunerne ansætter en sociallæge, som sætter lighed i sundhed allerøverst.

Det kræver tid til vejledning og opfølgning og et tæt samvirke mellem den kommunale sundhedspleje og den lægefaglige indsats i nærområdet. Nærhed og kompleksitet afgør ofte ligheden i sundhed, en styrkelse af primærsektoren vil øge sammenhængskraften i indsatsen. Erfaringer fra for eksempel Hesselager, hvor sundhedsplejerskerne tidligere kom forbi til møde 1 gang hver måned - hvor der blev udvekslet informationer om de familier, som havde sundhedsproblemer - gav en fælles opmærksomhed. Det er et tiltag, som kunne virke i en landpraksis, da de typisk har næsten alle familierne.

I Dagens Medicin fortæller læge Jannik Falhof, at han flyttede klinik fra Århus midtby til Grenå og oplevede stor kontrast. Mere komplekse sygdomsforløb, der ofte var kombineret med andre faktorer, som livsstilssygdomme, dårlig økonomi og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Den manglende indbyrdes forståelse mellem de mange aktører svækker kvaliteten af indsatsen. ”Der er ofte seks-syv områder, vi skal fægte rundt i,” fortæller han. Virkeligheden viser, at det er særdeles vanskeligt at få både speciallæger og praktiserende læger til at slå sig ned i landdistrikterne, og dermed sker der desværre en større centralisering af sundhedstilbud i de større byer - som igen er medvirkende til at fastholde uligheden i sundhed.

En model kunne være NKS - Nær-Kontakt Samarbejde - en koordineret indsats ved bl.a. brug af telemedicinsk indsats. Når mange forskellige faggrupper med hver deres vinkel skal koordinere, er det en kompleks sag blot at få kalenderne afstemt. En øvelse, der kan føre til lange ventetider og en forværring af sundhedssituationen. Den hyppigere brug af virtuel kontakt og mindre behov for transport, kan - uden at ville gøre virtuelle møder til det eneste saliggørende - ofte kunne løse en koordineret indsats på et tidligere tidspunkt. De mest syge har ofte i tillæg et transportproblem, som gælder såvel fremmøde i jobcenter, som søgning af egen læge i dagtid samt vagtlæge.


Vi ser gerne en fremtid, hvor langt flere helbredsproblemer løses lokalt ved, at den praktiserende læge henter specialisten ind i praksis - virtuelt, eller bare telefonisk. Så undgår man, at de ressourcesvage falder fra i junglen af ambulante tider og kompliceret transport og ukendte behandlere.


Vi ser gerne en fremtid, hvor langt flere helbredsproblemer løses lokalt ved, at den praktiserende læge henter specialisten ind i praksis - virtuelt, eller bare telefonisk. Så undgår man, at de ressourcesvage falder fra i junglen af ambulante tider og kompliceret transport og ukendte behandlere.

Så selv om Piet Hein var en ferm ordsmed og det indledende bonmot lyder godt, ja så er det langt fra hele sandheden. Vi kan med fordel for alle få mere lighed i sundhed, hvis vi sætter tidligt ind, bliver bedre til at koordinere indsatserne, bidrager til bedre sundheds- og arbejdsforhold og bidrager til, at borgeren opnår indsigt i, hvordan de selv kan bidrage til større livskvalitet. Hvad venter vi på - lad os komme i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC

Randers FC melder udsolgt til pokalfinalen: - Det forslår som en skrædder i helvede

Annonce