Annonce
Debat

Debat: Vil kommissæren holde sit løfte om mindsteløn til Danmark?

Mindsteløn: Et løfte fra en kommissær skal være noget, medlemslande kan stole på. Så sent som i sidste uge sad kommisæren for jobs og sociale rettigheder, Nicolas Schmit foran Venstre og resten af vores liberale gruppe og lovede, at en fremtidig lov om mindsteløn ikke vil påvirke Danmark. Han gav sågar et juridisk løfte om, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke vil blive undermineret af en EU’s minimumsløn.

Men hvorfor vil en mindsteløn være så slemt for Danmark? For det første vil det ødelægge den danske model, hvor arbejdsmarkedet parter gennem et århundrede har forhandlet sig til fælles aftaler om lønniveauet. Det skal være op til virksomheder og medarbejdere i fællesskab at afgøre lønnen og arbejdsvilkår.

For det andet har netop den model sikret, at vi danskere har et højt lønniveau og gode arbejdsvilkår sammenlignet med andre lande, som eksempelvis har en mindsteløn. Fra Tyskland, hvor politikere har indført en minimumsløn, kender man for eksempel begrebet ”Die Erwerbsarme”, som reelt betyder, at nogle borgere er nødt til at have flere jobs for at kunne få økonomien til at hænge sammen.

Derfor kæmper vi indædt imod en mindsteløn. Men kan og vil kommissær Nicolas Schmit reelt holde sit løfte?

Det holder jeg og resten af Venstres delegation nøje øje med. Ideen kom, efter Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, sidste år annoncerede, at EU skal have en minimumsløn. Forslaget mødte med det samme stor modstand fra Danmark, Sverige og Finland. I alle tre lande forhandler arbejdsmarkedets parter sig til overenskomster mellem medarbejdere og virksomheder.

Kommissionen har dog valgt at gå videre med sin mission om at sætte en minimumsgrænse for løn i EU – MEN som sagt har kommissær Nicolas Schmit flere gange slået fast, at Kommissionen vil holde sig fra arbejdsmarkedsmodellen, som vi kender i Danmark.

Når Venstre så alligevel overvåger forslaget om minimumsløn, er det, fordi spørgsmålet om mindsteløn kan havne ved EU-domstolen. Hvis en arbejdstager i Danmark, som er uden for overenskomst, klager til domstolen, kan domstolen principielt afgøre, at vi er nødt til at indføre en lov om minimumsløn.

Og det scenarie skal vi for alt i verdenen undgå. Derfor kræver vi, at Kommissionens forslag til et nyt direktiv formuleres så krystalklart, at der hos domstolen ikke kan være tvivl om, at en mindsteløn ikke skal påtvinges et land som Danmark.

Hvordan kommissær Nicolas Schmit vil garantere det i praksis, er fortsat uklart. Løfterne fra kommissæren har imidlertid heller ikke beroliget fagbevægelsen i Danmark. Den frygter stadig, at mindstelønnen kan sniges ind ad bagdøren.

Kommissionen skal derfor hurtigst muligt vise, at dens kommende forslag tager højde for vore bekymringer.

Annonce
Morten Løkkegård
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

31 kopper kaffe: 210.000 kroner

Det er ikke nogen billig kop kaffe, det enkelte byrådsmedlem i Randers Kommune har drukket med chefkonsulent Lars Muusmann fra firmaet af cirka samme navn, og derfor er det mere end almindelig ærgerligt, at det kommunalpolitiske kaffeslabberas øjensynligt ikke har kastet nævneværdige resultater af sig. De 210.000 kroner, som kaffen og konsulentsamtalerne har kostet, er muligvis ikke nogen stor andel af budgettet i en kommune med næsten 98.000 indbyggere, men det er dog 210.000 skattekroner betalt af helt almindelige borgere, som dagligt savner bedre offentlig service overalt. For alle os, der har betalt for kaffen, og for alle os, der dagligt skal leve vores gode liv i en kommune ledet af et byråd, der ikke er i harmoni med sig selv, var det således sørgelig læsning, da denne avis forleden skrev om det lukkede byrådsmøde, hvor chefkonsulenten fremlagde sine anbefalinger efter 31 samtaler med 31 medlemmer af Randers Byråd. Bortset fra borgmester Torben Hansen, der nødvendigvis må påtage sig et medansvar for rekvireringen af konsulenthjælp, var der ikke mange, der formulerede optimisme i anledning af konsulentens anbefalinger. Og det parti, der stod i spidsen for det mistillidsvotum, som var rettet mod kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, og som spillede en væsentlig rolle i rekvireringen af konsulenthjælp, formulerede slet ikke noget og var ikke mulig at få fat i efter det lukkede byrådsmøde. De kan naturligvis have deres gode grunde i Venstre, men deres pludselige ordknaphed i denne sag kan minde om strudsen, der stikker hovedet i busken. Nu skal samtlige gruppeformænd for partier og lister igen snakke med borgmesteren, akkurat som de gjorde det inden jul. Derefter skal hele byrådet igen holde lukket møde. Og måske skal byrådsmedlemmerne have sociale arrangementer med hinanden. Det skal nok blive hyggeligt. Man må håbe, at der snart er noget andet, der hjælper. Også for byrådsmedlemmernes skyld, men først og fremmest for randersborgernes skyld. Den by, hvor alle andre er opsigtsvækkende gode, når det gælder samarbejde, fortjener et byråd, hvis medlemmer også forstår at samarbejde.

Randers HK

Randers HK indleder svært program mod København: Der skal nok ligge et point og vente på os

Randers HK For abonnenter

Randers HK-back skal forløse sit potentiale efter Roberts graviditet: - Hvis ikke nu, så aldrig

Annonce