Annonce
Debat

Debat: Voldsramte fortjener bedre hjælp

Overgreb: Vold giver ar på krop og sjæl. Derfor har vi i finansloven foretaget et historisk løft af voldsområdet, som kommer til at gøre en forskel for de tusinder af kvinder og mænd, der hvert år bliver udsat for vold i nære relationer. Vi hjælper også dem, der bliver udsat for psykisk vold. Færre skal opleve, at der ikke er plads til dem, når de søger hjælp. Og med et tilbud om psykologhjælp får kvinder på krisecentrene bedre mulighed for at bearbejde deres oplevelser og komme videre med livet. Med finansloven er der afsat 75 millioner kroner i varige midler til krisecentrene og dermed kommer vi videre end de midlertidige projekter.

Og det er tiltrængt efter mange års borgerlige besparelser på velfærden.

For er der noget, der har brændt sig fast i mit hjerte og min hukommelse, er det mine samtaler på landets krisecentre.

Jeg har talt med kvinder, hvor mændene har forvandlet sig fra omsorgsfulde og kærlige til kontrollerende og modbydelige.

Jeg har mødt kvinder, som gennem vold og kontrol fik deres selvværd nedbrudt. Til sidst syntes de, at de nærmest fortjente volden.

Jeg har mødt kvinder, som godt vidste, at volden var helt forkert. Men som alligevel brugte store kræfter på at skjule det. Og som ikke kunne overskue konsekvenserne ved at forlade deres base, deres kærlighed, deres identitet. Disse kvinder får nu hjælp.

Men vi ved også, at mange kvinder slet ikke kan se sig selv på et krisecenter. Dem hjælper vi ved at afsætte i alt 48 millioner kroner over fire år til ambulante tilbud mod partnervold. Netop ambulante tilbud som rådgivning til både kvinder, mænd og voldsudøvere tror jeg, at vi skal have mange flere af i fremtiden. For det er vigtigt, at vi både sætter tidligere ind og stopper voldspiralen på flere måder.

Det betyder meget for mig, at vi sikrer bedre hjælp og tager de her store skridt for at få bekæmpet partnervolden i hjemmet. For vold er aldrig i orden.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce