Annonce
Debat

Debat: Voldsramte kvinder efterlades for ofte til isolation og ensomhed

Stine Louise Eising von Christierson, adm. direktør i Forenede Care. Pressefoto

Debat: I dag bliver alt for mange voldsramte kvinder overladt til sig selv efter endt ophold på et krisecenter. Ofte i en ny kommune og helt uden netværk efter at være kommet ud af typisk årelange forhold med både fysisk og psykisk vold.

Hver fjerde beboer på krisecentre var i de seneste opgørelser fra 2019 gengangere. Jeg tror på, at vi kan forebygge en stor del af de genindlæggelser, hvis kvinderne får muligheden til at bevare kontakten til krisecentret, enten der hvor de har været indlogeret eller i den nye bopælskommune.

Derfor skal der bedre fokus på det såkaldte efterværn, der er indsatsen for at sikre en tryg overgang til det civile liv. Det er helt afgørende, at det første opkald, når ensomheden melder sig, er til krisecentret i stedet for voldsudøveren, der ofte er deres eneste tætte kontakt. Løsningen er bedre støtte i vante rammer, så de ikke falder tilbage i vold og usunde forhold. Jeg håber, politikerne vil prioritere det i de kommende finanslovsforhandlinger.

Annonce

Vi er i Danmark rigtig gode til at tage hånd om de akutte kriser. Tilbud som Lev Uden Vold, der tilbyder hjælp og rådgivning til voldsofre, giver en tryg base og et sted at komme med sine problemer. Og der er blevet tilført midler i den tidlige indsats til blandt andet bedre rådgivning og tilbud om 10 timers psykologhjælp til voldsramte kvinder på krisecenter.

Problemet opstår, når det mest akutte er ovre. Her risikerer vi at tabe de mest sårbare kvinder på jorden. Godt halvdelen af de indlogerede kontakter krisecentret igen efter endt ophold. Enten fordi de føler sig ensomme i det nye liv, eller fordi de bliver kontaktet af voldsudøveren og skal tales fra at gå tilbage til deres ofte eneste kontakt. Mange kvinder er ikke blot udsat for fysisk vold. De afskæres fra omgangskredsen og umyndiggøres af voldsudøveren, der tager kreditkort og betaler regninger for at bevare magten.

På vores krisecentre tager vi altid telefonen, når de ringer. Og vi holder af egen drift månedlige middage for tidligere beboere, hvor de holder kontakt til deres netværk og deler udfordringer og tanker om den nye tilværelse. Som lovgivningen er nu, har vi ikke mulighed for at gøre mere. Det er frustrerende, at vi ikke kan handle på vores faglige intuition, og ikke mindst er det tragisk for kvinderne.

Som det ser ud i dag, er kommunernes tilbud meget forskellige fra virkelig godt til skidt og det bliver derfor et postnummerlotteri, om man bliver samlet op og får tilbudt den hjælp, man har behov for. I langt de fleste kommuner ligger efterværnskontakten hos en kommunal medarbejder, hvor efterværnet blot er én opgave af mange på listen.

Kvinderne er ensomme, isolerede og skrøbelige, når de går fra den trygge boble på krisecentret omgivet af kvinder i lignende livssituationer og skal stå på egne ben. Oplevelsen af at blive opfattet som blot endnu et CPR-nummer i rækken kan have en uheldig indflydelse og i værste fald gøre kvinderne mere tilbøjelige til at tage telefonen, når voldsudøveren tager kontakt og lover bod og bedring.

Der findes allerede kommuner, der praktiserer bedre modeller. I Odense og Roskilde er efterværnsmedarbejderne tilknyttet det lokale krisecenter, der har ekspertisen og arbejder med målgruppen døgnet og året rundt. Den model kan man med fordel rulle ud til resten af landets kommuner.

Der er behov for politisk hjælp, hvis vi skal hjælpe de mange kvinder godt videre. I dag er det ikke en rettighed for de voldsramte kvinder at få hjælp til efterværn hos krisecentret efter endt ophold. Det skaber både tragiske situationer hos de voldsramte kvinder og frustration hos fagpersonalet på krisecentrene, der må gå på kompromis med deres faglighed og instinkt.

Derfor håber jeg, at politikerne i de kommende finanslovsforhandlinger vil skabe samme forhold i efterværn som i behandlingen. På den lange bane bliver det helt sikkert også en billigere løsning og giver færre gengangere på centrene.

Annonce
Randers FC For abonnenter

Odey gjorde sig til darling i Randers FC-triumf: Reaktioner fra den nigerianske målmager og cheftræneren, der lod ham starte på banen for første gang

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Lise holdt sin mand og søn i hænderne, da de døde efter en trafikulykke - og oplevede den største lykke midt i sorgen over at kunne beholde sin anden søn

Randers For abonnenter

Naboer til byggeri fik et chok: Et brev i e-boksen kastede Karin og Maryann ud i mere end to års pinefuld uvished

Randers

Jeanette er madnørd og elsker at være kreativ i køkkenet: - Man bliver glad, når gæsterne er tilfredse

Randers FC For abonnenter

Karakterer fra vendepunktet i Superligaen: Glæd jer til mere fra ham, Kronjylland!

Randers

Ubudne gæster i lokal delikatesseforretning: Ejer efterlyser gerningsmænd på Facebook

Randers For abonnenter

Investoren er væk og ejendommen skal sælges - men nu er lokalplanen for Niels Brocks Gade 1 klar

Kultur For abonnenter

Tvivlen meldte sig, da kulturredaktøren så tv-dokumentar: Bør man filme sit dødssyge, grædende barn?

Randers

Nu kommer der flere busser mellem Randers og Aarhus: Midttrafik indrømmer urealistiske 118-køreplaner

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Randers For abonnenter

Tomt Kongens Ege udsættes for hærværk: Nu griber bygherre ind med modforanstaltninger

Randers FC

Genlæs livebloggen, se målene og hør videoanalysen: Angriberne førte an i tiltrængt Randers FC-triumf

Annonce