Annonce
Debat

Ytringsfrihed gælder for alle offentligt ansatte - inklusiv dem med andre holdninger end dine, Pia Kjærsgaard

Replik: I anledning af min kronik om burkaforbud i Avisen Danmark beskyldte den tidligere partiformand for DF og den nylig afgående Folketingsformand mig i samme avis 17. august for at sætte tilliden til politiet på spil ved min påståede dobbeltrolle som politibetjent og debattør.

Pia Kjærsgaard postulerer uden belæg og fejlagtigt, at jeg insisterer på at præsentere mig selv som politiassistent ifm. mine debatindlæg. Dette er usandt. I anledning af f.eks. min seneste kronik om burkaforbud har herværende avis selv valgt at anføre min stillingsbetegnelse, idet avisen muligvis på grund af emnets karakter har fundet det relevant i det konkrete tilfælde.

Kjærsgaard satte i sit indlæg spørgsmålstegn ved min professionalisme og loyalitet som politimand ved snedigt at bemærke, at hun godt kan forstå, "hvis nogle læsere bliver i tvivl om, hvorvidt politibetjente med Elvir Abaz' holdninger reelt vil håndhæve loven, når de ser en kvinde i burka. Eller om Paludan fortsat kan forvente at blive beskyttet mod voldelige angreb? Kan Naser Khader? Kan jeg?"

Selvom jeg som privatperson har blandt andet kritiseret Khader, Støjberg og Paludan for i overflod at dyrke frygt, polarisering og splid i befolkningen, så har jeg også op til flere gange helt naturligt været med til at yde både dem og dig beskyttelse under jeres besøg i Vollsmose. Og det vil jeg fortsat gøre fuldt professionelt uden at blinke.

Mine holdninger som privatperson har ingen indflydelse på mit professionelle virke som politimand. Lighed for loven og retten til beskyttelse gælder enhver borger uanset hudfarve, etnicitet eller politisk holdning.

Jeg har i mine debatindlæg som privat borger udtrykt min reelle bekymring i forhold til indskrænkning af minoriteternes frihedsrettigheder og undergravning af deres retssikkerhed igennem målrettet og diskriminerende særlovgivning, som dit parti har været primus motor i.

Det er relevant for danskerne at vide, at dele af jeres elskede symbolpolitiske lovgivning i praksis ikke kun rammer de fremmede, og dem som I ikke kan lide, men også ganske almindelige danskere, som måske også stemmer på jer. Det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at næsten halvdelen af sigtelserne for overtrædelse af burkaforbudet rammer andre end kvinder iført niqab og burka.

Jeg kan sådan set godt forstå, at du Pia Kjærsgaard og dit parti er vilde med symbolpolitiske tiltag, som har sikret jer magten og en lysende politisk karriere i mange år. Men symbolpolitik og populisme er desværre ikke altid lige med patriotisme og fædrelandskærlighed.

F.eks. var jeres symbolpolitiske prestigeprojekt i form af oprettelsen af Lindholm udrejsecenter, hvor I og Støjberg ønskede at samle de tidligere terrordømte på et meget lille afgrænset område med mulighed for yderligere, unødig radikalisering og teambuilding til følge, decideret upatriotisk. Din tidligere udlændingeordfører Martin Henriksens påstand om, at terrorister lige så godt kunne udklækkes i de danske villakvarterer som på Lindholm udrejsecenter var decideret tåbeligt. At føre umættelig symbolpolitik og samtidig gamble med danskernes og Danmarks nationale sikkerhed er i min optik upatriotisk.

I lighed med de konservatives Khader, De Nye Borgerlige og din tidligere integrationsordfører Martin Henriksen forsøger du også at miskreditere og mistænkeliggøre mig ved at sætte spørgsmålstegn ved om borgerne kan have tillid til mig som politimand.

I praksis lægger I bevidst pres på min arbejdsgiver for at lukke munden på mig samt forsøger bevidst at slå kile imellem mig og mine kollegaer. I forsøger målrettet at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed, fordi I ganske enkelt ikke bryder jer om indholdet af det, jeg skriver.

Men ytringsfrihed i vores demokratiske Danmark gælder for alle offentligt ansatte, inklusiv dem med andre holdninger end dine, Pia Kjærsgaard.

Offentligt ansatte, herunder politifolk, har som private personer ret til at bruge deres faglige indsigt og specielle viden til at give jer magthavere et realitetstjek og kvalificere den offentlige debat. Uden at vi hver gang skal trues på vores levebrød eller blive forflyttet til en anden og mere triviel afdeling.

Elvir Abaz
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Leder For abonnenter

I morgen slutter festen: Regeringen kan ikke undgå at skuffe

Det var godt, de hyggede sig på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i weekenden, så håndfladerne blev røde og varme i ren begejstring over, hvor godt det går. Sejrsfesten var aldeles velfortjent. Partiet vandt jo kongeriget ved valget i juni. Siden er tiden, sådan lidt groft sagt, gået med at fordele posterne, holde ferie og købe fire cirkuselefanter fri af fangenskab. I morgen slutter festen. Hverdagen truer, når finansminister Nicolai Wammen giver sit bud på næste års finanslov. Så skal der føres konkret politik, og regeringen kan ikke undgå at skuffe. Måske ikke alle, men mange. Først og fremmest Arne, som Mette Frederiksen lovede en ret til tidlig tilbagetrækning sammen med andre nedslidte. Et forslag, hun måske vandt valget på, men som nu, 237 dage efter lanceringen, ikke er kommet en millimeter nærmere på at fortælle, hvem der kan glæde sig. Tværtimod har vi kun fået at vide, at problemet er så stort og vigtigt, at løsningen tager lang tid. Klart nok – men så lang tid? Svaret er, at det aldrig vil være muligt at lave en bare tilnærmelsesvist retfærdig løsning, fordi staten ikke ligger inde med registreringer af, hvem der har arbejdet hvor, hvornår og hvor længe. Arne er bare et af problemerne. Klimaet er et andet. Regeringen er på jagt efter 70 procents reduktion af CO2-udslippet, men aner med egne ord ikke, hvordan man skal nå målet. Bemærk, at socialdemokraterne er begyndt at sige ”hvis” om succes på klimaområdet. Ét er at have problemer med at levere, hvad man har lovet. Noget andet er at levere noget, man ikke har lovet. Også her kan torsdagen blive ubehagelig, for det er svært at forestille sig, at finanslov og klimaløfter kan blive opfyldt uden skattestigninger og højere afgifter. Alt dét er slemt nok. Det værste er dog, at vi næppe vil se udspil, som gør det nemmere for private virksomheder at skabe de job, der betaler hele festen. Det har aldrig været socialdemokraters topprioritet. Så jo – sejrsfesten slutter i morgen.

Annonce