Annonce
Danmark

Debattør trækker sig af frygt for at miste plejebarn

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jaleh Tavakoli tør ikke længere fremføre sine holdninger af frygt for, at tilsyn tager plejebarn fra hende.

Jaleh Tavakoli har besluttet sig for at trække sig som debattør, da hun er bange for, at Socialtilsynet vil tage hendes plejebarn fra hendes, hvis hun fortsætter.

Det skriver hun i en indlæg på Jyllands-Postens hjemmeside.

Årsagen til Jaleh Tavakolis bekymring stammer fra, da hun blev sigtet for at have delt en video, der viser drabet på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i december sidste år, da de var på vandretur i Marokko.

Drabene betragtes af lokale og danske myndigheder som terror.

Delingen af videoen fik ifølge Jaleh Tavakoli Socialtilsynet til at blive bekymret for, om hun var en god rollemodel, og om hun med omtalen af sagen påkaldte sin familie unødig fare i form af trusler.

- Det var den (sigtelsen, red.), som Socialtilsynet i første omgang skrev var uforenelig med det at være plejemor, siger Jaleh Tavakoli.

Siden har tilsynet ført et skærpet tilsyn med familien. Den ekstra opmærksomhed førte til kritik af andre dele af Tavakolis virke som debattør.

Blandt andet skriver tilsynet ifølge Jaleh Tavakoli i en tilsynsrapport:

- Socialtilsynet finder det bekymrende, at plejemor har svært ved at skelne mellem et plejebarns behov for tryghed og stabilitet og hendes egne ambitioner om at dele egne meninger med offentligheden, hvormed hun sætter sin families tryghed på spil.

Jaleh Tavakoli finder kritikken af hendes virke som debattør urimelig. Blandt andet forstår hun ikke, hvorfor det er blevet særligt relevant nu.

- Jeg har fået trusler allerede langt før, vi fik vores datter. På det tidspunkt, da vi får hende, er jeg politiker i København, og det fremgår klart, at jeg allerede dengang har fået trusler, siger hun.

Hun oplyser desuden, at hun har boet på en hemmelig adresse, fra et år før at hendes plejedatter blev født.

Derudover var Jaleh Tavakoli blandt arrangørerne og deltagerne på et debatarrangement på Krudttønden 14. februar 2015, da det blev angrebet og beskudt.

Hun mener ikke, at mængden af trusler i kølvandet på sigtelsen for at dele drabsvideoen fra Marokko var ekstraordinær.

Derudover gør hun anke imod, at andres trusler mod hende tilsyneladende kan få konsekvenser for hende og hendes plejebarn.

- Jeg er blevet truet hele vejen i gennem. Og jeg har overlevet et terrorangreb i 2015, og selv det fik mig ikke til at stoppe som debattør, siger hun.

- Men når man truer mig på det kæreste i mit liv - mine børn - så er der ingen valgmuligheder længere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Lauenborg er ude mod Esbjerg

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce