Annonce
Norddjurs

Den gode nyhed: Der ER råd til mere velfærd siger politikerne

David Munk-Bogballe (K), Alexander Myhøj (SF), Miachael Aastrup Jensen (V= og Jesper Yde Knudsen (EL) debatterede velfærd ved avisens rullende vælgermøde i Auning. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Auning: Velfærd er et stort emne i valgkampen, og det er noget der optager vælgerne - for hvordan ser fremtiden ud for sygehusvæsnet og kerneydelserne som ældrepleje og børnepasning. Avisen har spurgt fire politikere om, hvad borgerne kan forvente på en række vigtige områder. Det er konservative David Munk-Bogballe, Jesper Yde Knudsen fra Enhedslisten, Michael Aastrup Jensen, Venstre, og Alexander Myrhøj fra SF.

Se svarene her:

1. Har vi råd til mere velfærd eller er grænsen nået? Hvor skal pengene komme fra?

Foto: Morten Pape

David Munk-Bogballe: Ja vi har et økonomisk råderum, og vi skal have lidt mere velfærd, for eksempel når det gælder sundhedsvæsnet og hjemmeplejen. Men vi skal også have skattelettelser.

Alexander Myrhøj: Vi har både råd til og brug for mere velfærd. Og mangler der penge, kan vi blandt andet hæve formuebeskatningen. Hvis vi ikke har råd til at tage os ordentligt af hinanden, er vi fattige på den menneskelige konto.

Jesper Yde Knudsen: Den danske økonomi har det historisk godt, så selvfølgelig har vi råd til mere velfærd, og der er mange ting, vi skal have gjort bedre.

Michael Aastrup Jensen: Ja, og der er penge, fordi regeringen har skaffet et økonomisk råderum. Når Venstre ikke har sagt det før nu, er det fordi der ikke har været enighed i blå blok.

2. Er det en god ide, at lade private leverandører af velfærdsydelser få en større del af markedet?

Arkivfoto: Torkil Adsersen/Scanpix

Alexander Myrhøj: Nej, det er jordens dårligste ide. Det betyder ustabilitet for de borgere, der har allermest brug for stabilitet og tryghed. Det er også forkert, at man skal tjene penge på den slags ydelser.

Michael Aastrup Jensen: Valgfrihed er godt. Om der skal være flere private udbydere, bestemmer borgerne. Velfærd er også, når borgerne selv må bestemme, hvad pengene skal gå til. Også for at overholde behandlingsgarantien, er det nødvendigt med private udbydere.

Jesper Yde Knudsen: Nej, hvorfor lade private tjene penge på det? Erfaringsmæssigt går mange konkurs, og så skal kommunerne levere ydelserne. I Syddjurs Kommune blev et plejehjem drevet privat, men det var kommunalpolitikerne enige om at stoppe.

David Munk-Bogballe: Ja. Privathospitaler kan udføre standardoperationer billigere. Og så kan man i stedet bruge de sparede penge på specialiseret behandling i det offentlige. Plejehjem der er offentligt drevet kan ikke gå konkurs, også selv om de drives dårligt. Det er værre end at private kan gå konkurs. Valgfriheden er vigtig.

3. Hvem skal tage ansvar for at få Skejby Sygehus/de øvrige sygehuse i Østjylland rettet op økonomisk?

Foto: Axel Schütt

Alexander Myrhøj: Det er regionens ansvar. Men regionen har ikke fået det beløb fra staten, der modsvarer den opgave, der skal løses. Det er et seriøst problem, og der skal finansiering til fra staten. Et andet problem, der er en alvorlig trussel imod vores sundhedsvæsen, er de stigende medicinpriser. Det er langt hen ad vejen ren og skær grådighed fra medicinalproducenternes side.

David Munk-Bogballe: Ansvaret ligger hos dén der har lavet projektet, altså regionen. Men staten må samle op på den økonomiske udfordring.

Michael Aastrup Jensen: Regionen skal tage ansvaret. Men staten skal hjælpe til økonomisk, for det er nødvendigt.

Jesper Yde Knudsen: Staten må gøre noget ved situationen, der er opstået. Men der er også et dybere problem, nemlig at vi bliver ældre og ældre. Selv om befolkningen bliver ældre og dermed får flere år hvor de er syge, følger der ikke penge med til dette fra staten, trods det stigende udgiftspres. Derfor bør regionerne kunne udskrive skat.

4. Hvorfor skal man betale for at få ordnet en brækket tand, men ikke et brækket ben??

Arkivfoto

Michael Aastrup Jensen: Sådan har det bare været. Og hvis tandlægen skal være gratis, vil det koste rigtig mange penge. Dem der ikke har råd, for eksempel unge og de ældre, skal have bedre muligheder for at søge tilskud til tandbehandling. Men jeg skal ikke have gratis tandlæge.

Alexander Myrhøj: Systemet er skævt. Man skal også selv betale for behandling af en brækket psyke. Der bør være ligestilling af sygdom. Tandsundhed har stor betydning for udvikling af lidelser, eksempelvis hjertesygdomme. Inden for en årrække bør vi optrappe fællesskabets betaling, så vi får afskaffet brugerbetaling.

Davis Munk-Bogballe: Det er ikke et område, jeg kender så meget til. Jeg vil ikke afvise, at der skal ske noget. Og psykiatrien er helt sikkert underprioriteret.

Jesper Yde Knudsen: Det er af historiske grunde. Og det er årsag til stor ulighed i sundhed. Tænderne betyder meget for sundheden. Mennesker, der kæmper med andre problemer, har ofte også dårlige tænder. Det handler om livskvalitet.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Annonce