Annonce
Randers

Den grumme fortid i Randers

Middelalderlige straffemetoder. På det gamle stik ses både bålstraf, halshugning, partering, afhugning af den ene hånd, hængning, udstikning af øjne, piskning, drukning med mere. Mennesket har altid udvist stor opfindsomhed ud i nye afstraffelses-metoder. ?Foto: Randers Stadsarkiv

Randers gemmer på en grum fortid, hvor forbrydere blev knebet med gloende tænger på byens offentlige torve.

Den middelalderlige galge i Randers stod et sted i bakkerne ved Vester Altanvej. Herfra kunne den ses langvejs fra til skræk og advarsel. Det helt præcise sted er ikke kendt, men under anlæggelsen af Vilhelm Thomsens Plads fandt man en masse knoglerester. Det var nemlig ikke tilladt forbrydere at blive begravet i indviet jord på byens kirkegårde, så efter henrettelserne blev den afdøde begravet ved siden af henrettelsesstedet.

Vester Altanvej omkring 1900. Vester Altanvej blev anlagt i 1889 - lige op til Vester Altan parkområdet i den yderste vestlige kant af byen. Hjørneejendommen, som ses på billedet, er den nuværende ejendom i Søren Møllers Gade 44. Den blev bygget i 1895. Foto: Randers Stadsarkiv

Grundlaget for strafferetten helt frem til 1866 var Danske Lov fra 1683, som hovedsageligt byggede på Moselovens principper om »øje for øje«. I denne lov fandtes netop de straffeformer, som vi forbinder med middelalderens straffevæsen - lige fra afhuggede legemsdele til radbrækkede kroppe på hjul og stejle. Undervejs var der selvfølgelig indført forskellige reformer i strafferetten, men reformerne blev langt de fleste gange indført for at skærpe kursen overfor samfundets lovovertrædere.

Byggeriet af Vesterport mellem 1931-1934. Et par år senere anlagde man Vilh. Thomsens Plads ved siden af byggeriet. Oprindelig hed pladsen Vester Torv, men da sprogforskeren Vilhelm Thomsen, som var æresborger i byen, ville være fyldt 100 år i 1941, blev navnet ændret til det nuværende. Det var under anlæggelsen af denne plads, at man fandt forskellige knoglerester fra de ulykkelige mennesker, som var blevet henrettet på byens galgebakke. Foto: Randers Stadsarkiv

Således blev kagstrygning (27 piskeslag), brændemærkning og hængning indført for tyveri. I sager med mordsager var dødsstraf almindelig, og i 1697 skærpede man endnu en gang loven, så forbryderen ikke »kun« skulle henrettes men forinden knibes med gloende tænger på samtlige af byens offentlige torve, derefter skulle højre hånd afhugges og til sidst hovedet. Liget skulle lægges på hjul og stejle, hvorefter hånden og hovedet skulle sættes på en stage.

Annonce

Galgebakken i Randers er blevet brugt siden 1500-tallet. I 1587 og 1588 var der syv henrettelser - seks mænd og en kvinde. To af de henrettede var dømt for drab, og fem for tyverier. Alle mændene blev hængt på galgebakken, mens man anså det for mere passende at halshugge kvinden på grund af hendes køn. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår den sidste henrettelse fandt sted i byen, men vi ved, at nogle skoleelever i 1850'erne blev sendt ud for at overvære en henrettelse - formentlig med et pædagogisk sigte - og i avisen fra 13. april 1859 omtales en henrettelse på galgebakken, hvor en morddømt far til tre børn blev hængt.

Henrettelserne i byen var altid velbesøgte. Tilskuerne hujede med, når skarpretteren eller bødlen lemlæstede den dømte inden selve henrettelsen. Retterstedet var normalt afspærret af dragoner fra garnisonen i byen, som sikrede ro og orden blandt tilskuerne. Selve henrettelsen blev fulgt af trommer fra dragonernes musikkorps, og soldaterne indtog retstilling med draget sabel i en form for respekt. Grundprincippet i datidens strafferet var afskrækkelsen - og ud fra det princip mente man, at jo skrækkeligere lemlæstelser, jo færre ville overveje at begå en forbrydelse. Derfor var de offentlige henrettelser også vigtige for myndighederne som en form for forebyggelse.

I 1705 søgte Randers by en ny bøddel. Skarpretteren Hans Henrich Hester skrev på dette tidspunkt et brev til stiftsamtmanden, hvori han redegjorde for sine mange fortrin, som gjorde ham kvalificeret til netop denne stilling.

Hans Henrich blev ansat som bøddel i Randers, og i stiftamtmandens anbefaling af den nye skrapretter står blandt andet:

»Han har upåklageligt passet sine opgaver i de fire år, der er gået, efter hans fars død. I den tid har han allerede henrettet en kvinde på Samsø. Hun havde myrdet sit eget barn. To dragoner, af hvilken den ene, der havde dræbt sin kone med en dyrekølle, blev stejlet, den anden brændt. Henrettet tre misdædere med henholdsvis sværd, en brændt og en hestetyv hængt på Marselisborg Gods....Ved Skanderborg to straffet med riset, den ene mistet sine fingre og brændt i panden; i Randers en tyv brændt både i panden og på ryggen; i Horsens to, den ene rettes med sværdet, den anden strøget til hagen... Foruden alt dette yderligere vist fin dygtighed adskillelige steder udenlands, som Brandenburg, Polen, Sachsen og Schlesien. Sin sidste forretning havde han haft i Viborg, hvor han havde trakteret en kvinde med riset og brændt hende på ryggen."

Det var altså en erfaren mand, som byen fik ansat til at forestå afstraffelse og henrettelse af byens dømte. Stiftsamtsmanden slutter da også anbefalingen med at skrive om bødlen Hans Henrich Hester:

»Som indehaver af så mange - skal vi sige fortrinlige - kvalifikationer for den ledige stilling, tør vi vel antage, at Randers er bleven velsignet med denne på sit fags område sikkert fremragende mand.«

Bakkerne ved Vester Altanvej har i mange år været byens populære kælkebakker, men frem til sidste halvdel af 1800-tallet har området altså haft en mere dyster historie. Et kvalificeret gæt går på, at galgen enten har stået på det højeste punkt på Vester Altanvej eller på den afgravede høj ved Prins Christians Gade og Pontoppidansgade. Begge steder er der ved senere arkæologiske udgravninger fundet knogler af mennesker, der er blevet henrettet og derfor ikke kunne blive begravet i indviet jord på byens kirkegårde.

Annonce
Randers For abonnenter

Nogle glæder sig, andre er bekymrede eller frustrerede: Borgere samler underskrifter mod Ringboulevardens forlængelse

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Nyt kropas byder på særlig overraskelse og lille gimmick: Hvidsten Kro er kommet i fint selskab

Randers FC For abonnenter

Fire år med Søren Pedersen som chef for køb og salg: Sådan har han klaret det, og dét kan vi forvente os til sommer

Randers

Cyklistformand: Dejligt med ny cykelrampe, men hvorfor skal anlægget endnu engang tage mest hensyn til bilisterne?

Randers FC For abonnenter

Det er fedt med flere på stadion, men dukker de også op i modgang, og når der ikke er fodbold til en flad 20'er?

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Randers

Pernilles midtbybutik havde en fantastisk åbning: Nu bliver det den femte interiørbutik til at lukke siden nytår

Sport For abonnenter

Billeder og cheftrænerens forklaring fra Kristrup, der nu hænger i en tynd tråd: - Vi er for gode til at rykke ned

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Randers

På trods af røg og smeltet plastic kørte Dannie næsten 500 meter i brændende bil på motorvejen: Nu er hans baby forvandlet til aske

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Randers FC

Fan undrer sig over sikkerheden hos Randers FC, som har oplevet historisk bøderegn: - Vi gør, hvad vi kan

Randers For abonnenter

Magtlisten i Randers nærmer sig toppen: Mød erhvervskvinden, der arbejder på at skabe en dansk pendant til Gucci, og som har en plads i top 20

Erhverv

Ingen revolution i Verdos top i denne omgang: Repræsentantskabet valgte at beholde næsten hele den gamle bestyrelse

Annonce