Annonce
Danmark

Den lille el-installatør går imod strømmen

Landsbyernes små el-installatører med egen forretning er i de fleste tilfælde lukket. Ørum El har i stedet vokset sig stor blandt andet på internettet.

Rene Jespersen har planer om at udvide vare-sortimentet i elforretningen med flere varegrupper, så der kommer flere kunder indenfor. Foto: Jakob Thorup Thomsen

For år tilbage havde mange landsbyer deres egen elinstallatør med en tilhørende lille forretning. Sådan var det også i Ørum mellem Viborg og Randers.

Og i Ørum lever elinstallatør-forretningen i bedste velgående. I alt 14 ansatte arbejder dels med at lave el-installationer i området og ikke mindst i nybyggerier og dels med at drive eludstyrs-forretningen, som omfatter en aktiv internet-handel med årlig omsætning på omkring en million kroner.

1

Bag den usædvanlige udvikling står familien Jespersen. Far og mor, Laurs og Jytte Jespersen, ejer fortsat virksomheden, men sønnen, Rene Jespersen, ejer i dag bygningerne, og skal overtage det hele, når der om nogle år forestår et generationsskifte. Rene Jespersen er butiksuddannet og kom ind i firmaet i 2001. Det er ham, der har stået i spidsen for at bygge butikken og internet-forretningen op, mens far arbejder med elinstallatør-delen.

2

- Enten vælger man at stoppe, eller også udvikler man sig hele tiden. Især arbejdet med internet-handelen har taget rigtig mange timer, også timer, som man ikke umiddelbart tjener noget på, men i det lange løb kan det forhåbentlig betale sig. Vores internet-handel, som vi begyndte på allerede i 2007, genererer mange kunder udefra, som så begynder at komme i butikken. Vi kan sagtens have kunder, som kører hertil fra Randers og Aarhus og andre steder i Jylland. Ja, der kommer endda kunder kørende fra Fyn, siger Rene Jespersen.

3

Han lægger stor vægt på, at butikken har konkurrencedygtige priser, og det kan faktisk godt lade sig gøre, selv om den forholdsvis lille forretning er oppe imod branchens giganter. Forretningen er medlem af Elsalg, som kan købe stort ind gennem en af Europas største indkøbskæder.

- Vi ønsker ikke at tage penge med på arbejde, og nogle gange har de andre varer, hvor de taber penge på at sælge dem, men ni ud af 10 gange så er vi med på prisen, siger Rene Jespersen.

4

- Af og til sælger vi en vaskemaskine uden at tjene på det. Det kalder vi en nul-vare. Så kommer kunden måske igen en anden gang og køber noget, hvor vi kan tjene lidt. Man skal også være klar til at sige nej, hvis man ikke kan være med på prisen, men hvis vi kan, så er vi med. Vi lægger stor vægt på så vidt muligt at gennemføre en handel, når vi først har fået kontakt med kunden.

5

- Et godt råd til andre må være at være ærlig over for kunden og have et smil på, når de kommer, lige meget hvor lille handelen er. Vi griber fat i folk, der kommer herind, og tænker ikke på dem som en belastning. Men folk må da også godt tænke på, at det er vigtigt, at de kommer i den fysiske butik, hvis de også gerne vil have, at den er her om 10 år, for ellers lukker den. Jeg synes da, at man skal tænke på at handle i de lokale butikker, og om det betyder noget, hvis de skal af med et par hundrede kroner mere, siger Rene Jespersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce