Annonce
Læserbrev

Det er dyrt at skære hjørner

Læserbrev: Det er med en knude i maven, at jeg erfarer, at Randers Byråd igen planlægger at spare på kommunens svageste børnegruppe; de handicappede børn på byens to specialskoler. Jeg frygter manglende læring, men mest af alt frygter jeg den uundgåelige mistrivsel, som vil følge med en sådan besparelse.

Jeg er mor til fire, og min yngste søn, Sigurd, går på Vesterbakkeskolen. Han har klassisk autisme, er synshæmmet og ensidig døv, og så har han, som skolens øvrige børn, en retarderingsgrad. Hverdagen med et handicappet barn er en konstant balancegang. Der er ikke plads til fejl, og alting 'koster' mere. Ikke bare i penge men også i de omkostninger, det har for barnet og resten af familien, når hverdagen ikke glider. Der er en tynd linje mellem trivsel og mistrivsel for mit autistiske barn. Ændringer giver stressudløste opkastninger, sort tale, gråd og ulykkelige skrig i timevis. Og søvnløse nætter. Mange, lange, søvnløse nætter. I yderste konsekvens oplever vi regression. Altså at Sigurd ikke blot holder op med at udvikle sig men også går tilbage i udvikling. Når hans autismepædagogiske behov ikke er blevet mødt, har vi oplevet frafald af færdigheder, ophør af spisning i ugevis, og/eller at han er blevet ukontaktbar. Han mister simpelthen troen på, at verden er et godt sted for ham at være i.

I Randers Byråd synes der at være megen fokus på, hvad ting koster men meget lidt på medmenneskelige omkostninger. For børnene på Vesterbakkeskolen og deres familier vil omkostningerne af besparelserne blive enorme. Disse børn har brug for hænder og nærværende voksne, når de skal undervises og have dækket helt basale behov. Det er en stor opgave at løfte. Det kræver kompetent, professionelt personale, og der skal være nok. Færre hænder kan i yderste konsekvens betyde, at denne gruppe børn bliver omsorgssvigtet. Børn i mistrivsel har både menneskelige og økonomiske omkostninger. Både kortvarigt, når familierne får brug for mere støtte, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning/anbringelse, børnebidrag ved skilsmisse, arbejdsløshedsydelser. Men også på sigt, når børnene bliver voksne og bliver en større økonomisk byrde for kommunen, end de kunne være blevet. Svigtede mennesker koster - på alle planer. Forståelse for den berørte børnegruppe og langsigtet planlægning er vejen frem. Det er en lektie, som min Sigurd har lært mig, og som jeg hermed giver videre til Randers Byråd: Det koster dyrt at skære hjørner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce