Annonce
Læserbrev

Det er dyrt at skære hjørner

Læserbrev: Det er med en knude i maven, at jeg erfarer, at Randers Byråd igen planlægger at spare på kommunens svageste børnegruppe; de handicappede børn på byens to specialskoler. Jeg frygter manglende læring, men mest af alt frygter jeg den uundgåelige mistrivsel, som vil følge med en sådan besparelse.

Jeg er mor til fire, og min yngste søn, Sigurd, går på Vesterbakkeskolen. Han har klassisk autisme, er synshæmmet og ensidig døv, og så har han, som skolens øvrige børn, en retarderingsgrad. Hverdagen med et handicappet barn er en konstant balancegang. Der er ikke plads til fejl, og alting 'koster' mere. Ikke bare i penge men også i de omkostninger, det har for barnet og resten af familien, når hverdagen ikke glider. Der er en tynd linje mellem trivsel og mistrivsel for mit autistiske barn. Ændringer giver stressudløste opkastninger, sort tale, gråd og ulykkelige skrig i timevis. Og søvnløse nætter. Mange, lange, søvnløse nætter. I yderste konsekvens oplever vi regression. Altså at Sigurd ikke blot holder op med at udvikle sig men også går tilbage i udvikling. Når hans autismepædagogiske behov ikke er blevet mødt, har vi oplevet frafald af færdigheder, ophør af spisning i ugevis, og/eller at han er blevet ukontaktbar. Han mister simpelthen troen på, at verden er et godt sted for ham at være i.

I Randers Byråd synes der at være megen fokus på, hvad ting koster men meget lidt på medmenneskelige omkostninger. For børnene på Vesterbakkeskolen og deres familier vil omkostningerne af besparelserne blive enorme. Disse børn har brug for hænder og nærværende voksne, når de skal undervises og have dækket helt basale behov. Det er en stor opgave at løfte. Det kræver kompetent, professionelt personale, og der skal være nok. Færre hænder kan i yderste konsekvens betyde, at denne gruppe børn bliver omsorgssvigtet. Børn i mistrivsel har både menneskelige og økonomiske omkostninger. Både kortvarigt, når familierne får brug for mere støtte, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning/anbringelse, børnebidrag ved skilsmisse, arbejdsløshedsydelser. Men også på sigt, når børnene bliver voksne og bliver en større økonomisk byrde for kommunen, end de kunne være blevet. Svigtede mennesker koster - på alle planer. Forståelse for den berørte børnegruppe og langsigtet planlægning er vejen frem. Det er en lektie, som min Sigurd har lært mig, og som jeg hermed giver videre til Randers Byråd: Det koster dyrt at skære hjørner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fri vilje er et fremmedord: 3F's tankegang er totalitær

Menneskers ret til at træffe frie valg om egne forhold burde ikke være til diskussion. Det er den så alligevel. Fagforbundet 3F tror for eksempel på det modsatte, nemlig det såkaldte kollektivs ret til at tvinge lønmodtagere og arbejdsgivere ind i 3F's overenskomster. Det så vi i al sin grufuldhed, da medarbejdere i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn mobbede en kollega og nedlagde arbejdet, fordi han foretrak ingeniørernes fagforening frem for 3F. Næstformanden i bagagearbejdernes klub blev på en lydoptagelse afsløret i at overfuse og true kollegaen, og det var jo ikke så heldigt, når 3F nu påstår, at sådan opfører man sig aldrig. DR har også dokumenteret tidligere og lignende udskamning af medarbejdere i lufthavnen, som fravalgte 3F. Nu ser vi så i Vestjylland en sag, der ikke er identisk, men som rummer akkurat samme tankegang fra 3F's side: Vi alene ved, hvad der er bedst for lønmodtagerne i Danmark, og får vi ikke vores vilje, kan det blive ubehageligt. Som avisen Danmark skrev forleden, er en anlægsgartner fra Borris ved Skjern og hans 30 medarbejdere glade for overenskomsten med Kristelig Arbejdsgiverforening, men da 3F's folk ser gartnerens bil på byggepladsen ved det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, får gartneren fem dage til at skrive under på en overenskomst med 3F, hvis han ikke vil rammes af konflikt. Han skriver under, men medarbejderne er utilfredse med 3F og vil hellere tilbage til den kristelige overenskomst, så nu har gartneren opsagt hos 3F igen. Nu er det spændende så, om 3F starter en konflikt mod gartneren, som kan koste hans virksomhed livet og medarbejderne jobbet. Det er utåleligt, at vi i 2019 skal have den diskussion. Fagforbundene har gjort og gør meget værdifuldt for deres medlemmer, men det må og skal være en frivillig sag for både arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor de vil organisere sig. Hvis de altså vil. Sådan er dansk lov. 3F's tankegang, som sætter kollektivet over individets frie valg, er og bliver totalitær.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce