Annonce
Danmark

Det er fine ord uden indhold, hvis man mener, at vi ikke har ulighed i Danmark

Torben Jensen

Ulighed: Henrik Dahl fra Liberal Alliance bruger en masse fine ord uden indhold her i avisen 13. februar på at fortælle os alle, at der ikke er ulighed i Danmark.

Det er nok naturligt for ham, hvis man kun har øje for rigsmandsghettoer, hvor ingen lider nød, når bare der er til de næste 12 flasker god rødvin.

Et land plaget af, at flere bliver hjemløse. Ja - og man holder sig ikke for god til at jage hjemløse om natten. Mere end 10.000 flere fattige børn alene i 2017, bl.a. på grund af kontanthjælpsloftet. Pensionister, som må vælge, om de skal købe mad eller medicin. Folk, som går sultne i seng. En udvikling, der stille og roligt sniger sig ind i vores samfund.

Alt i mens de borgerlige vasker deres hænder og ser efter kurserne på aktiemarkedet, eller hvor der kan findes et "godt" land til skattely. Topledernes lønninger og andele i virksomhederne tordner frem. En Carlsberg-chef kan f.eks. indkassere godt 50 mio. om året, flere chefer har oplevet stigninger på 30-50 pct. om året.

Så Henrik, tag et kik ud af den borgerlige osteklokke, og se virkelighedens Danmark, inden I får smadret hele velfærdssamfundet, som generationer før dig og mig har bygget op i deres ansigts sved.

Hold Lars Løkke langt fra livet, nu da han igen vil smadre vores sundhedsvæsen ved at nedlægge regionerne. Vi hører, at der er forskel på regionernes ventelister og behandlinger. Det er staten, som sidder på regionernes økonomi, og der kommer ikke flere lægelige specialister, fordi I vil centralisere magten i sundhedssystemet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce