Annonce
Læserbrev

Det får konsekvenser ...

Læserbrev: Kære flertal i byrådet

Jeg ved ikke, om I går med hovedet under armen, eller I har sovet i timen.

Lige nu har I igen vedtaget grumme besparelser på specialområdet, og endnu en gang skal vi som forældre stresses og presses. I sparer på de voksne til at hjælpe vores udsatte børn. I sparer ved at lægge loft på antal af børn, der kan visiteres. I pålægger folkeskolen endnu flere udfordringer, fordi de skal rumme endnu flere udfordrede børn - trods de stakkels lærere allerede er pressede, og hvad vinder I ved det? Jo tak. Medarbejdere, der går ned med stress eller flygter til privatskolerne, hvis der er stillinger der. Flere forældre, der sender deres børn på privatskoler, fordi de ved at betale lidt giver deres børn bedre vilkår.

Den mulighed har vi ikke - for vores børn bliver som oftest fravalgt.

Om nogle år vil forældre til børn i den almene folkeskole få øjnene op og se, hvilke konsekvenser jeres beslutninger har fået - så skal der samles op og bruges penge på at rette op der - men der kan det jo være, der er kommet et andet byråd til, og så har I fået jeres Hal 4 med videre og tror, I vil huskes for det ...

Beklager, kære byråd. Det er en ommer - I vil folkeskolen for alle, men jeres inklusion bliver eksklusion.

Som forældre, der skal navigere rundt i jeres kaos med forskellige sagsbehandlere og socialrådgivere, giver mange op. Ikke engang alle jeres medarbejdere svarer på henvendelser, eller, hvis de gør, ved, hvad de skal svare, og hvem hjælper os så? Og nogen bliver sygemeldt, uden vi orienteres. Nogle gange skulle man tro, at ingen af jer ved noget som helst om, hvordan det er at bo med et handicappet barn.

Jeg vil kæmpe for både mit eget barn og alle andres - jeg giver ikke op. Jeg troede, Socialdemokratiet var et parti, hvor man stod sammen og hjalp de svage. Igen tog jeg fejl. Tænk, Randers Kommune ikke vil være en kommune, man har lyst til at flytte til ...

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce