Annonce
Læserbrev

Det lokale selvstyre i Randers

Læserbrev: Tidligere var det kongen, der udnævnte eller godkendte borgmesteren i Randers. Borgmesteren var formand i byens råd. Randers blev styret af en magistrat. Lille og nem at håndtere. Sommetider gik det godt, sommetider skidt. Senere, da byrådet skulle vælges hvert fjerde år, kunne man vælge at gøre det politisk eller upolitisk. Der skulle være 19 eller 31 byrådsmedlemmer. Randers har i øjeblikket et politisk byråd med 31 byrådsmedlemmer. Det var nemmere med blot 19 og upolitisk. I byrådet drejer det sig om borgernes og byens vel. Sjældent at høre de menige medlemmer i byrådet ytre sig. Janteloven gælder til fulde. Du skal ikke tro, du er noget. Du skal ikke tro, du er bedre end mig. Skakmat i mange situationer. Og borgmesteren kan ikke lide at stemme tingene igennem, så hans stemme alene er afgørende. Så får byen hjælp udefra. Østervold skulle være en Rambla, og byen skulle fjerne biler og busser fra centrum, forvirringen var total. Først laver vi det gamle hovedstrøg om til en beværtergade, a la Aalborg, her er det godt nok en sidegade. Det nye hovedstrøg, Østervold, skal være gågade.

Hug en hæl og klip en tå, sagde stedmoren i Askepot. Lidt blodigt og smertefuldt, men intet i sammenligning.

Med den rundbarbering og amputation, som gik ud over Randers.

I 1970 blev Randers Amt lagt under Aarhus og administrationen lagt derud. I skal ikke blive snydt, men det blev vi. I 2007, da regionerne blev dannet, delte Viborg og Randers administrationen. Snydt igen.

Kronjyderne er ægte jyder. Ægte jyder elsker at handle, men i Randers er handlekraften sivet ud af byrådet.

Den store magnet, der skal suge nye borgere til, er Byen til Vandet.

Men mange andre købstæder har allerede byen til vandet og lidt mere vand at byde på.

For sent ude. Grundlæggende mangler der noget i Randers.

Noget at holde fast i.

Vestas flytter, kunne ikke tiltrække medarbejdere. Slagteriet flytter, TV2 flytter, politiet flytter, NOPA flytter

Randers Reb flytter. Noget grundlæggende galt. Men hvad? Tør vi spørge ind til det?

Tidligere vidste alle, at pigerne i Randers var kønne, Randers-laksen var god, Randers Handsker var flotte og dyre. Randers - hvor søvejen møder 13 landeveje, det var dengang, Randers også havde fem jernbanelinjer. Byen har i dag ikke engang fem offentlige toiletter. Bybusserne mod nord og nordvest kører i dag omkring rundkørslen i stedet for ad Østervold. En dille, fra dengang det var moderne med et bilfrit centrum. Måske kan belægningen på Østervold ikke længere bære.

Er der nogen, der vil danne et nyt parti, Fornuftspartiet, der kan have som første prioritering at skære byrådet ned til 19 byrådsmedlemmer?

Lille og arbejdsdygtig uden fnidderfnadder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: Demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce