Annonce
Danmark

Det smager som saftevand og slår som en guldbajer

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det kom som lidt af en overraskelse, da det i denne uge kom frem, at vin- og spiritusbranchen helst ikke vil sælge sprut til unge. Her gik man og troede, at branchen netop havde opfundet drikke, der smager som saftevand, men slår som en guldbajer, for at lokke de unge til. Hvad skulle forklaringen ellers være på, at shots med smag af lørdagsslik som sismofytter, filur og Gajol præcis holder sig under en alkoholprocent på 16,5 procent, som er grænsen for, hvad de 16-årige må købe?

Men sådan er det altså ikke. Formanden for vin- og spiritusbrancheforeningen VSOD, Carsten Suhrke, sagde i tirsdags til avisen Danmark: ”Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov til at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er et nydelsesmiddel for voksne”.

Og her er han faktisk enig med stort set alle, der ved noget om alkohol. For eksempel Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Han er også enig med langt de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med - for eksempel Italien, Irland, Frankrig, Norge, Sverige og Finland. Lande, som allesammen har et afslappet forhold til alkohol; man skal bare være mindst 18 for at kunne købe det.

Oven i det mener et overvejende flertal af de unge selv - 61 procent af de 15-25-årige - at de nuværende regler betyder et alt for stort alkoholforbrug. Og en Megafon-måling viser, at 64 procent af den danske befolkning går ind for, at aldersgrænsen sættes op til 18.

Det burde med andre ord være en nem sag at få ændret loven, hvis det ikke var, fordi politikerne på tværs af Folketinget mener, at aldersgrænsen ligger fint, hvor den er. Hele vejen fra Dansk Folkeparti over Venstre og til Enhedslisten er der forskellige forklaringer på, hvorfor der ikke skal laves om på reglerne.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener for eksempel ikke, at man skal hæve aldersgrænsen, før man er i stand til at håndhæve den aldersgrænse, som vi allerede har. Og den kan han selvfølgelig have ret i; hvorfor lave regler, der alligevel ikke bliver overholdt?

På den anden side kunne det vel heller ikke skade at sætte aldersgrænsen op til 18 år. Det ville i det mindste give de 61 procent af den unge generation, der mener, at der bliver drukket for meget, en god undskyldning for at springe over, når der skal købes stærk sprut med slik- og saftevandssmag hos købmanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce