Annonce
Danmark

DF vil have mere overvågning efter eksplosioner i København

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DF mener, at samfundet kan spare mange ressourcer, hvis videoovervågning intensiveres efter eksplosioner.

Der skal være meget mere videoovervågning i de københavnske gader efter de seneste eksplosioner på først Østerbro og dernæst Nørrebro.

Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

- For os at se er der brug for en intens overvågning af det offentlige rum - særligt i dele af København.

- Vi ønsker, at centrale pladser, udsatte boligområder og vigtige veje bliver videoovervåget, sådan at betjente fra et kontrolcenter kan se, hvad der foregår, hvis der er et behov for at kigge på det i forbindelse med alvorlig kriminalitet, siger han.

Tirsdag i sidste uge var der en eksplosion ved Skattestyrelsen på Østerbro, og natten til lørdag fulgte så en eksplosion foran en lokal politistation på Nørrebro.

I sidstnævnte sag kunne politiet offentliggøre billeder af den formodede gerningsmand.

Der har i alt været ni eksplosioner i København i år.

Peter Skaarup mener, at politikerne skal være klar til at lave lovgivningen om og sætte de nødvendige ressourcer af til at kunne øge overvågningen af det offentlige rum.

- Specielt disse eksplosioner i København er virkelig intimiderende og ødelæggende for trygheden for almindelige danskere. Dér er det nødvendigt, at vi sætter ind med noget, der kan stoppe den udvikling, siger han.

Spørgsmål: Men kan man på forhånd vide, at danskerne er indstillet på, at der skal være mere overvågning af dem i det offentlige rum?

- Det er mit klare indtryk, når jeg taler med borgere, at rigtig mange ønsker mere videoovervågning, også fordi det er mandskabsbesparende hos politiet.

- Den (overvågning, red.) er en slags elektronisk politibetjent, en meget stærk en af slagsen, der kan gøre det ud for mange politibetjente, ved meget hurtigt at kunne sikre sig spor af alvorlig kriminalitet, siger Peter Skaarup.

Socialdemokratiet er ikke afvisende over for at diskutere, om der skal være mere videoovervågning.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) vil dog gerne først have konkrete forslag på bordet og høre politiets vurdering.

- Det er først og fremmest en dialog med politiet om, hvor deres vurdering er, at der er et behov.

- Det må starte dér, og når man snakker overvågning, så er det noget, rigtig mange forskellige parter har holdninger til og interesser i, siger Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener også, at det skal være en politifaglig vurdering.

- Der er masser af spørgsmål, når det handler om overvågning. Der er borgernes retssikkerhed, det at vi ikke bryder os om, at vi bliver overvåget. Sådan tror jeg, at de fleste mennesker har det.

- Omvendt set vil vi meget gerne have, at politiet hurtigt får fat på den kriminalitet, der er, og dermed også øger trygheden, siger hun.

Onsdag klokken 13 er partiernes retsordførere indkaldt til fortrolig orientering hos justitsminister Nick Hækkerup (S) efter den seneste tids hændelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce