Annonce
Kultur

Dinosauren Misty, havskildpadden Luffe, gorillaen, vi skulle skamme os over, og fire andre museumsskatte

Dinosauren Misty er en af 14 millioner genstande, som Statens Naturhistoriske Museum råder over. Den og flere andre interessante ting er fundet frem fra magasinet til den permanente udstilling "Det dyrebare". Foto: Anders Drud Joran - Statens Naturhistoriske Museum
14 millioner genstande findes i Statens Naturhistoriske Museums magasin. Gennem 400 år har museet i København indsamlet planter, dyr, fossiler, mineraler og meteoritter, så det råder over en af verdens mest betydelige samlinger. Den dokumenterer livets oprindelse, arternes udvikling, solsystemets tilblivelse - og gennem tiden har museet været indblandet i banebrydende forskning, der har givet os alle sammen en forståelse for den verden vi lever i. I den permanente udstilling "Det dyrebare" har museet fundet nogle af de mange genstande frem. Vi har lavet et lille nedslag og fortæller de inspirerende og lærerige historier om havskildpadden Luffe, dinosauren Misty og gorillaen, museet skammer sig over.
Annonce

Brødtekst

"Det dyrebare"

Udstillingen er en del af den permanente udstilling på Zoologisk Museum, en afdeling af Statens Naturhistoriske Museum.

Museet ligger på Universitetsvej 15, 2100 København Ø.

Der er åbent klokken 10 til 16 fra tirsdag til søndag. Der kan være særlige åbningstider i forbindelse med højtider.

En billet til Statens Naturhistoriske Museum koster 105 kroner for voksne og 50 kroner for studerende samt børn fra 3 til 17 år. Den er gældende i 48 timer og giver adgang til både Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Palmehuset i Botanisk Have.

Se mere om udstillingen og museerne på snm.ku.dk/udstillinger/det_dyrebare/

Annonce

Københavnerkraniet

Det aflange kranium fra en dronte er en af museets største skatte. Det er nemlig et af kun to drontekranier, der findes i hele verden. Det andet er i Oxford i England.

Drontefuglene er for længst uddøde. Da de levede, fandtes de kun på øen Mauritius, og kraniets rejse fra Det Indiske Ocean til Naturhistorisk Museum i København er da også både lang, mystisk og viklet ind i en krig.

Hvordan drontekraniet kom til Europa er usikkert. Et bud er, at det rejste med sømænd, der havde souvenirs og kuriositeter fra de varme lande med hjem. Der fandtes mange samlere i Europa dengang. Et andet bud kunne være, at den unge hollænder van Linschoten, der som en datidens backpacker rejste verden rundt og beskrev fugle- og dyreliv, havde det med hjem fra sin rejse til den portugisiske koloni Goa i 1583. Måske forærede han dronten til samleren Paludanus. Det står dog ikke i samlerens optegnelser. Ad flere omgange solgte Paludanus genstande til kunstkammeret på Gottorp Slot i Slesvig-Holsten, der blev oprettet midt i 1600-tallet.

Det første sikre tegn på københavnerkraniets oprindelse er fra Gottorp Slot. I Den Store Nordiske Krig tog Frederik IV Gottorps bibliotek og kunstkammer som krigsbytte. Her blev indhold og drontekraniet pakket ned og sejlet til København. Og her har det været lige siden. I 1825 kom det til Naturhistorisk Museum.

Kraniet er tungt, kompakt og gulnet af alder. Drontens næb var enormt. Hvordan den mærkelige fugl ser ud, ved vi kun fra malerier og tegninger, for den uddøde i 1690’erne, og der findes ikke et udstoppet eksemplar, kun de to kranier og en håndfuld knogler.

Annonce

En skamfuld gorilla

En ting, som museets skammer sig over at have, er en bjerggorilla fra Østafrika. Den er også et udmærket eksempel på, hvordan naturhistoriske museers rolle har forandret sig gennem de sidste hundrede år. Men allerede da storvilsjægeren Bøje Benzon hjembragte det imponerende dyr, var det med en dårlig smag i munden.

I 1946 drog Benzon på safari i Østafrika. Her fulgte han og hans lokale hjælpere efter sporene på en flok gorillaer i flere timer, indtil hjælperne trængte en hangorilla ind i et tæt buskads. Benzon fik den på kornet og skød.

I sine erindringer ser han tilbage på triumftoget ned ad bjerget: ”Jeg må sige, at jeg havde en skidt samvittighed over den gorillajagt. Den havde intet med jagt at gøre, men var simpelthen et koldblodigt drab af en medskabning - men i videnskabens interesse, idet zoologisk museum forventede, at jeg så vidt muligt skulde skaffe det en gorilla.”

Hjemme fra Afrika overdrog han skamfuldt den udstoppede gorilla til museet.

Drontekraniet er en værdifuld skat for naturhistorisk museum. Der findes kun to kranier fra fuglearten, der uddøde i 1690'erne, og det ene kan opleves i København. Foto: Maja Theodoraki - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce

Fra søuhyre til blæksprutte

Sø-orm, kraken, sømunken, søslanger og ditto monstre. Uhyggelige søuhyrer har mange navne, og beretningerne om dem findes over hele verden. De fandt også vej til Japetus Steenstrup, der var professor ved Det Kongelige Naturhistoriske Museum i København i 1800-tallet. Men han troede ikke på de fantasifulde fortællinger. I stedet var han overbevist om, at søuhyrerne i virkeligheden var kæmpeblæksprutter, som videnskaben endnu ikke havde beskrevet.

I 1855 modtog han en kæmpeblæksprutte, som den danske kaptajn V. Hygom havde fundet drivende ud for Floridas kyst. Professoren gik i gang med den formelle beskrivelse af den nye art, som han navngav Arhcieteuthis dux. Den første kæmpe blæksprutte, som Hygum bragte hjem, blev artens type og findes stadig på museet - gemt i et spritglas.

På den måde fik professoren bevist, at søuhyrerne var blæksprutter. Imponerende store blæksprutter med øjne så store som middagstallerkener og en længde på 13 meter.

Hangorillaen fra Østafrika blev skudt af storvildtjægeren Bøje Benzon. Men det var han nu ikke særlig stolt af. Foto: Maja Theodoraki - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce

Dinosauren Misty

Misty er et 17 meter langt skelet af en Diplodocus-dinosaur, som blev fundet af to tyske drenge på 13 og 14 år i Wyoming. I sommeren 2010 var de taget med deres far på udgravning i USA, og for at holde teenagerne beskæftigede, mens han selv arbejdede, lovede han dem, at de kunne beholde alle de benfragmenter, de fandt. Deres plan var at sælge dem videre på et loppemarked i Tyskland, når de kom hjem.

Drengene fik henvist en bakketop og var begejstrede for udsigterne til deres eget udgravningssted. De gik altså ihærdigt til opgaven og stod op klokken 6 om morgen for at komme i gang, før middagsheden kom. De fandt især et stykke, der var større end de andre, de gravede og gravede og fandt flere hele knogler rundt omkring. Men hen ad eftermiddagen gav de op - de kunne simpelthen ikke få det store stykke op uden hjælp.

Da deres far kom til, var det tydeligt for ham, at det var et fund ud over det sædvanlige. Det var formentlig en intakt, kæmpestor dinosaur, drengene havde fundet. Drengene måtte give afkald på retten til at beholde alle fund. Til gengæld fik de en dusør for fundet. Og de fik lov til at navngive dinosauren Misty efter det engelske ord mysterious, da de endnu ikke vidste, hvilken art Misty var.

Først i begyndelsen af oktober var fossilet af Misty, den planteædende dinosaur fra juratiden, komplet udgravet. I 2013 forærede den Obelske Familiefond dinosaur-fossilet til Statens Naturhistoriske Museum.

Misty hedder det flotte fossil af en 17 meter lang planteædende dinosaur fundet i Wyoming i 2010. Foto: Birgitte Rubæk - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce

Hjertet fra en syngende hval

Grønlandshvalen er den eneste hval, der synger nye sange hvert år. De kan også synge flerstemmigt. Hvalerne menes at kunne blive 200 år gamle, og det gør de syngende hvaler til det længstlevende pattedyr på kloden. Så gammel er hvalhjertet i museets udstilling dog ikke, det kom fra en nærmest ung hval på 33 år. Den blev dræbt af fangere i Diskobugten i 2010.

Hjertet vejer cirka 100 kilo. Til sammenligning vejer en spidsmus’ hjerte kun få gram og et menneskehjerte omtrent 350 gram.

Søuhyre eller kæmpeblæksprutte? Foto: Maja Theodoraki - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce

Havskildpadden fra Mors

Luffe er navnet på den lille havskildpadde - eller rettere forsteningen af padden - som museumsinspektør på Molermuseet Henrik Madsen fandt på Mors i 2006.

I området omkring Fur og Mors findes marine aflejringer, der er over 50 millioner år gamle - fra dengang Danmark var et lavvandet havområde. Dyr, der døde der, blev dækket af finkornet ler og små skaller af kiselalger - derfor kan man finde nogle af de bedst bevarede forsteninger i molerskrænterne ved Limfjorden.

En af dem var Luffe. Men ud over at den lille skildpadde var ualmindeligt velbevaret, viste den sig også at være en ukendt art, Tasbacka danica. Og derfor måtte Henrik Madsen aflevere Luffe som danekræ.

Danekræ er en ordning ligesom danefæ. Den blev indført i 1989 og betyder, at jordfundne naturskabte genstande af enestående naturhistorisk værdi tilhører staten og skal afleveres til et af statens naturhistoriske museer. Og således kom Luffe til Naturhistorisk Museum i København, hvor den er udstillet i dag.

Luffe er ikke den eneste skildpadde, der er fundet i moleret, men den er blevet kaldt den smukkeste.

Et hjerte på 100 kilo fra en hval, der synger flerstemmigt. Naturen er utrolig. Foto: Birgitte Rubæk - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce

Darwins genfundne gave

I 1854 sendte Charles Darwin en gave af 77 små glas med rankefødder til Naturhistorisk Museum i København. De mange rankefødder, samt fortegnelse over arter og oprindelse, var en tak for hjælpen til professorerne Japetus Steenstrup (ham med kæmpeblæksprutten) og Johan Georg Forchhammer. De havde hjulpet ham med at indsamle rankefødder (cirripeder) fra Norden til et stort projekt, der skulle slå Darwins navn fast i videnskabelige kredse.

Det havde han brug for, inden han kunne formulere sin banebrydende teori: ”Arternes Oprindelse”, en bog der udkom i 1859. Han havde dog 23 år forinden fundet beviserne for evolutionsteorien, men han følte sig nødsaget til at have en baggrund af seriøst videnskabeligt arbejde bag sig, inden han offentliggjorde den. Og her kom passionen for rankefødder ind.

I flere år fordybede han sig i de små krebsdyr. Han fik tilsendt eksemplarer fra Tyskland, Frankrig, USA, han sendte forespørgsler om rankefødder ud til forskere på ekspeditioner, og han kontaktede Steenstrup og Forchammer i København. De danske professorer kvitterede med en pakke fossile cirripeder i posten. I flere år blev der sendt pakker og breve frem og tilbage mellem museet i København og huset i Down, og efter otte år kunne Darwin færdiggøre sit arbejde med de forstenede krebsdyr.

Gaven fra Darwin var faktisk blevet væk i museets magasiner. Men efter et stort eftersøgningsarbejde fandt man oversigten over de 77 glas, og ved hjælp af den er 64 af dem fundet frem fra gemmerne. Måske dukker flere op den kommende år.

Kilder: Udstillingen "Det dyrebare" på Statens Naturhistoriske Museum, og bogen af samme navn af forfatter Hanne Strager.

Smukke Luffe er et havskildpaddefossil fundet ved Mors. Foto: Birgitte Rubæk - Statens Naturhistoriske Museum
Darwins gave var blevet væk. Nu er 64 af de 77 glas med rankefødder fundet igen. Foto: Sasha Hegelund - Statens Naturhistoriske Museum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Leif holder sig aktiv med givende gøremål efter arbejdslivet: 70 år, frisk og frivillig

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

Annonce