Annonce
Debat

Dobbeltstraf-zoner i ghettoerne undergraver retssikkerhed for minoriteterne

Zoner: Det burde være selvfølgeligt for enhver retsstat, at alle borgere har lige rettigheder som mennesker samt at lighed for loven-princippet gælder alle borgere. Disse to simple og meget vigtige juridiske principper er de seneste par år med regeringens række diskriminerende ghetto-særlove blevet udhulet. Senest med indførelsen af særligt skærpede strafzoner, særligt rettet mod landets ghettoer.

Loven om geografisk skærpede dobbeltstaf zoner, som den nuværende regering indførte 1. januar 2019 som en del af regeringens udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund”, har som supplement til visitationszoner med al sandsynlighed positiv virkning i forbindelse med voldelige konflikter mellem forskellige bandegrupperinger og er et fornuftigt redskab for politiet til hurtigere at kunne genskabe ro og tryghed i området.

Den skærpede stafzone, som politiet kan indføre i et nærmere geografisk område i en tidsbegrænset periode, udløser dobbeltstraf for straffelovsovertrædelser som vold, trusler, hærværk, brandstiftelse, tyveri, indbrud, røveri, afpresning, brugstyveri, tildækningsforbud samt overtrædelser af våbenloven, knivloven og loven om euforiserende stoffer. Derudover giver loven mulighed for, at andre former for kriminalitet, som f.eks. overtrædelse af færdselsloven, også kan give dobbeltstraf, såfremt overtrædelsen i sig selv vurderes til at være utryghedssskabende.

Loven om skærpede stafzoner burde imidlertid ikke ramme alle beboere i den skærpede strafzone, men snarere kun dem som er det egentlige problem - bandefolk og de kriminelle med en vis kriminalitetshistorik, som med deres afstumpede, hensynsløse adfærd forpester tilværelsen og skaber utryghed for de øvrige, lovlydige beboere i området.

Politikerne burde som minimum finjustere loven, så den bliver mere kirurgisk præcis og ikke har karakter af diskrimination rettet mod etniske minoriteter som helhed, som det i øvrigt også er tilfælde med en del af andet ghetto særlovgivning, der bærer præg af bevidst, politisk besluttet forskelsbehandling.

En ustraffet, ung mand, som er ukendt i politiets kriminalregister får dobbeltstraf, når han bliver sigtet for lovovertrædelse i den skærpede strafzone, mens bandemedlem som bliver sigtet for samme overtrædelse et par hundrede meter udenfor zonen slipper 50% billigere. Det er urimeligt og irrationelt. I visse tilfælde kan sådan urimelig retspraksis i værste fald være med til at skubbe unge mennesker uden forudgående kriminalitetshistorik til at vælge den kriminelle løbebane. Loven kan dermed for nogle personer have en utilsigtet effekt til at være direkte kriminalitetsfremmende og ikke forebyggende.

I forbindelse med lovens udarbejdelse advarede Advokatrådet og den uafhængige tænketank Justitia om lovens uhensigtsmæssige virkning. Justitia påpegede, at "selv om det i teorien vil være alle personer, der bliver straffet dobbelt, når de går ind i zonen og laver kriminalitet, vil det i praksis være de mennesker, der bor i zonen, der bliver ramt. Vi taler pludselig om en særlig samfundsgruppe, som oftere vil blive straffet dobbelt så hårdt for den samme kriminalitet, som begås andre steder i Danmark."

Advokatrådet påpegede i deres høringssvar til forlaget, at "straffeloven giver faktisk allerede domstolene mulighed for at skærpe straffen, hvis forbrydelserne er led i et bandeopgør. Geografisk skærpede strafzoner strider derimod imod de almindelige principper om lighed og forudsigelighed i retsstaten".

Amnesty advarede mod de skærpede strafzoner: "De er udtryk for indirekte diskrimination" samt at "der er næppe tvivl om, at de fordoblede straffe af alle berørte vil blive opfattet som tiltag, der er særligt målrettet nærmere bestemte sociale og etniske grupper i de belastede boligområder”.

En stærk og velfungerende retsstat er det bedste værn mod yderligere erodering af minoriteternes rettigheder, som målrettet forsøges undergravet af stigende nationalisme og højredrejning i dansk politik.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu kommer der endelig penge til børnene

Læserbrev: Da SF krævede minimumsnormeringer i forbindelse med folketingsvalget, var der mange, der var skeptiske. Mange tilkendegav, at det var helt umuligt. Men takket være en stærk folkelig bevægelse blandt forældre og pædagoger kan vi nu begynde at dele de første midler ud og få vendt udviklingen på børneområdet. I årevis har vi været vant til, at børn var noget, man sparede på. Besparelse på besparelse har været virkeligheden i vores dagtilbud. Nu kommer der 8,1 millioner til børneområdet i Randers Kommune alene i 2020, og det er kun den første uddeling af de milliarder, der i sidste ende skal sikre, at der altid er et minimum antal voksne per barn i daginstitutionerne i Randers Kommune. Vi har desværre set før, at penge øremærket til børn er blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Derfor var det vigtigt for SF at sikre, at man skal kunne fremvise dokumentation på, at pengene er blevet brugt til pædagogisk personale. Ikke fordi vi ikke har tillid, men fordi det er os magtpåliggende, at hver en krone går til pædagogisk personale i daginstitutionerne. Det er vigtigt, at alle børn kommer til at opleve at få flere voksne omkring sig. Voksne, der sikrer dem et trygt rum at lege i, voksne, der kan trøste, og voksne, der kan lytte. De 8,1 millioner kroner er første vigtige skridt. Vi skal have gjort op med 20 års besparelse og igen sætte børnene i centrum. Og vi er kun lige begyndt.

Randers FC

Sumpet bane aflyste kamp mellem AGF og Randers: Nu er ny dato for lokalopgør på plads

Randers For abonnenter

Stolt mor til Randers' michelinstjerne: - Vi sagde ikke 'ro på', da han ville være den bedste

Annonce