Annonce
Udland

Dommer støtter demokrater i udlevering af Trumps skattepapirer

Carlos Barria/Reuters
Det er første gang, at en retslig instans blander sig i konflikten mellem Demokraterne og Det Hvide Hus.

En føderal dommer i USA bakker op om Demokraternes krav om at se præsident Donald Trumps skattepapirer.

Ved en domstol i Washington D.C. nægter den amerikanske distriktsdommer Amit Mehta således at annullere Demokraternes stævning, der kræver at få udleveret flere års skattepapirer, helt tilbage fra før Trump blev USA's præsident. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er første gang, at en retslig instans blander sig i den langvarige konflikt mellem Demokraterne og Det Hvide Hus. Konflikten begyndte, efter at Demokraterne fik flertal i Repræsentanternes Hus.

Trump mener selv, at han bliver udsat for chikane og har nægtet at udlevere sine skattepapirer, sine finansielle papirer og indhold angående Ruslands mulige forsøg på at påvirke præsidentvalget i 2016.

15. april bad Demokraterne om Trumps skattepapirer for alle år siden 2011.

Kort efter forklarede præsidentens tidligere advokat Michael Cohen i et retsmøde, hvordan Trump ofte ville ændre formueværdien af sine aktiver og gældsposter.

En uge senere, 22. april, sagsøgte Trump-administrationen Demokraterne og krævede, at retten fandt Demokraternes stævning ugyldig.

Donald Trumps advokater har indikeret, at de vil appellere kendelsen.

I USA er der en mangeårig tradition for, at præsidentkandidater lægger deres selvangivelser åbent frem, men det er ikke et lovkrav.

Under valgkampen brød Trump med traditionen. Det fik hans modstander, demokraten Hillary Clinton, til at antyde, at Trumps skattepapirer ville vise, at hans virksomheder ville være meget mindre værd, end Trump har hævdet.

The New York Times har fået adgang til Trumps skattepapirer fra 1980'erne og 1990'erne. Papirerne viser, at Trumps virksomheder var i en "meget værre tilstand end hidtil antaget", skriver avisen.

Ifølge papirerne mistede Trump syv milliarder kroner mellem 1985 og 1994. Både i år 1990 og 1991 mistede han over halvanden milliard kroner.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce