Annonce
Debat

Drømmen har sin pris

Sådan ser »La Pampa« ud på tegnebrættet. En vingård i argentisk stil, omgivet af vinmarker med druer, der skal presses til mousserende vine af høj kvalitet. Illustration: Glud Vine

Alle har vi drømme. Store og små. Opnåelige og uopnåelige. Spørgsmålet om opnåelighed har vi indflydelse på, og det er netop det, der gør, at nogle drømme bare er større end andre.

Sådan en drøm har Jørgen Glud, Randers, haft i en del år. Han drømmer om at lave en champagnevingård på et stykke jord ved Askildrup syd for Randers. "La Pampa" skal vingården hedde. En gård, der både skal producere den fineste mousserende vin, virke som hotel, oplevelsessted for turister og kursuscenter. En drøm til 40 millioner kroner.

Jørgen Glud har kæmpet for projektet gennem flere år, og det gør han stadig. Også selv om politikerne i Randers Byråd har afvist at sælge ham det stykke jord, der for Jørgen Glud er den eneste rigtige placering for La Pampa. Striden om jorden er på samme tid både betændt, banal og principiel.

Betændt, fordi jorden har været ejet af Jørgen Gluds far, indtil Randers Kommune tvangsopkøbte den, fordi man ønskede at udlægge den til erhvervsformål. Nu ønsker Glud at købe jorden tilbage, men han vil ikke betale den pris, som kommunen ønsker.

Banal, fordi man - med en vis ret kan hævde - at Jørgen Glud, for søren da, må kunne finde et andet stykke land i området til at virkeliggøre sin drøm. Hvorfor skal det lige præcis være dér? Er placeringen så vigtig, at den kan og må bremse drømmen?

Principiel, fordi Randers Kommune nu har fået rollen som den, der står i vejen for at virkeliggøre et spændende og visionært projekt, der kan tiltrække sig opmærksomhed og skabe arbejdspladser. Det er ikke heldigt.

Det er en kompliceret sag, men det er også en sag, som der bør kunne findes en løsning på. Randers Kommune troede givetvis, at det ville være muligt at sælge de 55 hektar landbrugsjord, som man eksproprierede og forvandlede til erhvervsjord. Det har ikke været tilfældet. Kommunen har ikke haft held med at sælge jorden, som derfor nu blot ligger hen. Et salg til Jørgen Glud vil give et solidt kommunalt tab. Sælger man ikke, stopper man måske et spændende projekt og vinker farvel til et antal kommende arbejdspladser.

Heldigvis tyder det nu på, at der kan være en opblødning på vej i sagen. Borgmester Claus Omann Jensen (V) giver udtryk for, at man igen bør overveje, hvad arealet skal bruges til, når det har vist sig, at det ikke er muligt at sælge det til traditionelle erhvervsformål. Jo, det er en bitter pille at sluge for både politikere, embedsmænd og borgere, hvis det viser sig, at et erhvervsprojekt ved Askildrup ender med et tab. Det er ærgerlige penge. Men ærgrelsen bør ikke stå i vejen for, at en ihærdig iværksætter kan komme videre med sit projekt - lige som det vil være synd, hvis opnåeligheden af en stor drøm bliver forringet af en måske stædig beslutning om en bestemt placering.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Op af ledighedssumpen, op med livskvaliteten

Det er muligt, at det kniber med samarbejdet i Randers Byråd, og at det derfor er på sin plads, at borgmester og kommunaldirektør i øjeblikket har byrådets gruppeformænd over knæet - man ser det for sig - men ser man bort fra byrådssalen, er netop samarbejde en spidskompetence her hos os. Her i Randers samarbejder konkurrerende sportsklubber om eliteoverbygningerne Randers FC, Randers HK og Randers HH. Vores kulturinstitutioner samarbejder om opsigtsvækkende begivenheder, der gang på gang sætter Randers på danmarkskortet i positiv sammenhæng. Konkurrerende erhvervsvirksomheder samarbejder. Og forleden havde vi her i avisen fornøjelsen at kunne læse om et samarbejde, hvor fagbevægelse, jobcenter, virksomheder og erhvervsskole hjælper dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde og samtidig skaffer industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, som de mangler netop nu. Samarbejdet omkring industrien er Randers i en nøddeskal. Samarbejdet løfter mennesker op af ledighedssumpen, gør dem selvforsørgende og giver dem livskvalitet. Samarbejdet nedbringer de skattefinansierede dagpenge- og kontanthjælps-omkostninger. Samarbejdet skaffer vores industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig, hvis virksomhederne skal imødekomme kundernes efterspørgsel ved produktion her i landet. Alternativet er, at kunderne i den danske industri placerer deres ordrer på virksomheder i andre lande. Det vil vi ikke risikere, og derfor er det randrusianske samarbejde overordentlig værdifuldt - for den enkelte ansatte, for den enkelte virksomhed og for hele samfundet. På forbilledlig vis kommer 80-90 procent af samtlige deltagere i industrisamarbejdet i fast arbejde efter blot et kvartal i praktik og på skole - og de fleste fortsætter og ender som industrioperatører 18 måneder senere. Nogle gange er løsninger lette og ligetil, hvis vi forstår at se dem, forstår at bruge dem, forstår at samarbejde. Det forstår vi her hos os. Det kan vi roligt fortælle om, hvis nogen skulle spørge.

Østjylland For abonnenter

Grønne energitiltag på vej: Flere steder på Djursland gør klar til store solcelleparker

Annonce