Annonce
Debat

Drømmen har sin pris

Sådan ser »La Pampa« ud på tegnebrættet. En vingård i argentisk stil, omgivet af vinmarker med druer, der skal presses til mousserende vine af høj kvalitet. Illustration: Glud Vine

Alle har vi drømme. Store og små. Opnåelige og uopnåelige. Spørgsmålet om opnåelighed har vi indflydelse på, og det er netop det, der gør, at nogle drømme bare er større end andre.

Sådan en drøm har Jørgen Glud, Randers, haft i en del år. Han drømmer om at lave en champagnevingård på et stykke jord ved Askildrup syd for Randers. "La Pampa" skal vingården hedde. En gård, der både skal producere den fineste mousserende vin, virke som hotel, oplevelsessted for turister og kursuscenter. En drøm til 40 millioner kroner.

Jørgen Glud har kæmpet for projektet gennem flere år, og det gør han stadig. Også selv om politikerne i Randers Byråd har afvist at sælge ham det stykke jord, der for Jørgen Glud er den eneste rigtige placering for La Pampa. Striden om jorden er på samme tid både betændt, banal og principiel.

Betændt, fordi jorden har været ejet af Jørgen Gluds far, indtil Randers Kommune tvangsopkøbte den, fordi man ønskede at udlægge den til erhvervsformål. Nu ønsker Glud at købe jorden tilbage, men han vil ikke betale den pris, som kommunen ønsker.

Banal, fordi man - med en vis ret kan hævde - at Jørgen Glud, for søren da, må kunne finde et andet stykke land i området til at virkeliggøre sin drøm. Hvorfor skal det lige præcis være dér? Er placeringen så vigtig, at den kan og må bremse drømmen?

Principiel, fordi Randers Kommune nu har fået rollen som den, der står i vejen for at virkeliggøre et spændende og visionært projekt, der kan tiltrække sig opmærksomhed og skabe arbejdspladser. Det er ikke heldigt.

Det er en kompliceret sag, men det er også en sag, som der bør kunne findes en løsning på. Randers Kommune troede givetvis, at det ville være muligt at sælge de 55 hektar landbrugsjord, som man eksproprierede og forvandlede til erhvervsjord. Det har ikke været tilfældet. Kommunen har ikke haft held med at sælge jorden, som derfor nu blot ligger hen. Et salg til Jørgen Glud vil give et solidt kommunalt tab. Sælger man ikke, stopper man måske et spændende projekt og vinker farvel til et antal kommende arbejdspladser.

Heldigvis tyder det nu på, at der kan være en opblødning på vej i sagen. Borgmester Claus Omann Jensen (V) giver udtryk for, at man igen bør overveje, hvad arealet skal bruges til, når det har vist sig, at det ikke er muligt at sælge det til traditionelle erhvervsformål. Jo, det er en bitter pille at sluge for både politikere, embedsmænd og borgere, hvis det viser sig, at et erhvervsprojekt ved Askildrup ender med et tab. Det er ærgerlige penge. Men ærgrelsen bør ikke stå i vejen for, at en ihærdig iværksætter kan komme videre med sit projekt - lige som det vil være synd, hvis opnåeligheden af en stor drøm bliver forringet af en måske stædig beslutning om en bestemt placering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Afsløring: Prestigeprojekt på Kongens Ege sendt til tælling - Benhårdt slagsmål om millioner

Leder For abonnenter

Kongens Ege: Fri os for spøgelsesslot og forfald på Skovbakken

Dagens historie om det iøjnefaldende prestigebyggeri af luksuslejligheder, hotel og restaurant på Kongens Ege i Randers er først og fremmest en kedelig historie for den bygherre og de boligkøbere samt de håndværkere, ingeniører, arkitekter, leverandører af byggematerialer og mange andre, der har privat- og virksomhedsøkonomi i klemme og millioner sat på spil. Naturligvis har den professionelle hovedentreprenør Dansk Boligbyg været bevidst om den risiko, virksomheden løb, da den selv accepterede en kontraktform, hvor den først får sin betaling, når den afleverer den færdige ombygning på en måde, der opfylder det aftalte. Men når og hvis dette er sker, skal entreprenøren naturligvis have sine penge. Sådan er spillereglerne. Også i Randers. Man skal kunne udføre byggearbejde i Randers uden at få nattesøvnen forstyrret. Det gælder både for den store hovedentreprenør og for den lille håndværksmester, der måske har sat sit og konens og børnenes hjem som sikkerhed i banken. Foruden at være en kedelig historie for bygherre, boligkøbere, hovedentreprenør, håndværkere og mange andre er dagens historie om Kongens Ege også en kedelig historie for resten af Randers, for alle vi andre. Mens boligbyggeriet boomede i sammenlignelige byer som Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart og signalerede, at finanskrisen for længst var forbi, stod byggekranen på Kongens Ege længe som vores eneste vartegn om, at opsvinget også dryppede på Randers, dog endnu i begrænset omfang. Lykkeligvis har det igangværende danske byggeboom siden ramt Randers i fuldt format på andre byggepladser. Senest er en gigantisk byggekran skudt op på Thors Bakke, mens der længe har været hektisk byggeaktivitet på kasernegrunden, i sporbyen og mange andre steder. Kedeligt er det alligevel, at prestigebyggeriet, der indledte det lokale byggeboom, står nyttesløst hen, mens en sandsynlig voldgiftssag kan hale sagen i langdrag i årevis. Man kan frygte, at det kridhvide spøgelsesslot på bakken får lov at stå så længe, at det når at blive algegrønt og falde i ét med resten af Skovbakken, inden konflikten måske bliver løst, og en ny renovering bliver nødvendig. Som borgere i Randers må vi indtrængende bede sagens stridende parter om at finde en løsning, der sikrer, at vi slipper for et spøgelsesslot, der forfalder i midten af vores by.

Randers For abonnenter

Frustreret leverandør har millioner i klemme i Kongens Ege-projekt: - Det her slår satme alt

Annonce