Annonce
Danmark

Dyrevelfærd var ikke nok: Landmand giver op

Anita Rankeberg Juels sats på en økologisk gris, der går ude hele året, har betydet, at hun har stået alene med både afsætning og markedsføring. Foto: L-Mediehus
Anita Rankenberg Juel ville gerne imødekomme forbrugerne med en økologisk gris, der lever hele sit liv på marken. For høje priser og manglende viden om dyrevelfærd i køledisken endte dog med at spænde ben for projektet.
Annonce

Landbrug: Grynt, gnask og mudderplask er fortid på markerne ved Brørup i Sydjylland. Anita Rankenberg Juel har efter fem år valgt at lukke Flintholm Økogrise. Den sidste gris er i skrivende stund på vej til grisehimlen.

”Flintholm Økogrise lukker. Vores store udfordring blev at sælge og formidle, at ikke alle økologiske grise lever hele deres liv på marken,” var ordlyden i den sidste opdatering kort før jul på virksomhedens Facebook-side.

Den 31-årige bonde var ellers på mange måder en pioner indenfor økologisk griseproduktion. Først og fremmest gik det ikke branchens næse forbi, at Anita Rankenberg Juel, modsat de fleste griseproducenter, er kvinde med langt blondt hår og rødlakerede negle. Og iler vi hurtigt forbi det overfladiske, så startede hun sin produktion op uden en stor gældsætning, som ellers er et af landbrugets største udfordringer.

Dertil havde hun en Facebookside med 8000 følgere, hvor hun inviterede forbrugerne indenfor i grisehytterne på marken. Og den åbne dør ud til forbrugeren var der en klar strategi bag. Hun ville nemlig producere en helt ny type økologisk gris.

- Jeg ville gerne lave en anderledes økologisk gris, som går ude på marken hele sit liv, som er det, jeg forbinder med dyrevelfærd. Hvorimod de almenkendte øko- og frilandsgrise kommer på stald, når de tages fra soen, siger Anita Rankenberg Juel.

Annonce

Manglende viden om økologi

Når man taler økologisk griseproduktion herhjemme, så går soen ude på marken og fungerer som avlsdyr, hvor den passer og opfostrer sine grise. Men det kød, som du og jeg køber i køledisken med det røde Ø på, har levet et andet liv.

Alle øko- og frilandsgrise fødes udenfor på marken, men når de tages fra deres mor og altså kan spise fast føde, så kommer de som regel på stald for at blive opfedet til slagtesvin. Det er slagtesvinene som bliver til den mørbrad og flæskesteg, som vi sætter vores tænder i. Økologiske grise tages fra deres mor, når de er fra syv uger, mens det på friland sker fra fem uger.

Flintholm Økogrise mener, der er en udfordring i den måde, befolkningen opfatter økologi på. Det er især en idé om, at alle økologiske grise aldrig kommer på stald, firmaet er blevet mødt af. Foto: L-Mediehus

Det skal hertil nævnes, at der i økologisk griseproduktion er lovkrav om, at grisene har mulighed for en løbegård under delvist åben himmel. Der er altså på mange måder flere nuancer og lovkrav i at holde økogrise. Hvad der er op og ned i det hele, er forbrugeren bare ikke klar over. Det mener Anita Rankenberg Juel.

- Jeg synes, der mangler en del oplysning om økologi. For det blev en stor udfordring at fortælle om vores produkt uden samtidig at træde på andre økologer, frilandsproducenter eller konventionelle, siger hun.

Derfor brugte Anita Rankenberg Juel og hendes kæreste Allan Mazur Thomsen stort set alt fritid på at stå i supermarkeder og forklare, hvordan deres økogrise var unikke og altså havde bedre dyrevelfærd end den økologiske gris, vi forbrugere normalt kender til.

- Vi har lavet demoer, smagsprøver og fortalt igen og igen. Men vi oplevede, at folk bare kiggede på os og sagde: ”Sådan lever alle økologiske grise jo”. Selv mine egne veninder, der kommer fra landet, bliver chokerede, når jeg siger, at økologiske grise ikke går ude på marken, siger Anita Rankenberg Juel.

Landmanden medgiver, at almindelige økologiske grise har adgang til udeareal, men at det i hendes optik intet har at gøre med en mark, som det ellers markedsføres på emballagen for kød både fra øko- og frilandsgrise.

Anita Rankenberg Juel modtog i 2017 et legat på 10.000 kroner fra Brørup Landboforenings Fond for at være en god ambassadør for landbruget. Prisen blev givet for den indsats, som landmanden har gjort for at fortælle åbent om sin produktion til 8000 følgere på Facebook. I dag kalder hun prisen for et af de største skulderklap, hun har fået. Privatfoto

- Der må man jo bare give Friland og det røde Ø den anerkendelse, at de har været gode til at markedsføre sig på, at soen går ude med grisene på marken, men det er i virkeligheden en brøkdel af deres liv, siger hun.

Annonce

Åbenhed giver spørgsmål

Når man som Anita Rankenberg Juel vælger at have sine dyr ude året rundt, har det betydet, at folk har kunnet se lige ind i produktionen. Og selvom landmanden selv ønsker større gennemsigtighed i fødevareproduktionen, så har opmærksomheden ikke altid være positiv.

- Vi har ingen mure at gemme os bag, og den større kontaktflade med forbrugerne har gjort, at vi pludselig har skullet forsvare, hvorfor grisene har ring i næsen, hvorfor de bliver kastreret og hvor mange, der dør, for at nævne nogle af eksemplerne, siger Anita Rankenberg Juel.

Men det er vel et arbejdsvilkår, du må acceptere?

- Ja, men det har været ekstra krævende, fordi jeg har skullet pakke det ind, så folk ikke blev for chokerede. For fakta er, at næsten hver fjerde gris dør i Danmark. Vi gør alt, hvad vi kan for, at de ikke dør, men det gør de af og til. Det er bare ikke det, folk vil høre, siger Anita Rankenberg Juel.


Vi oplevede, at folk bare kiggede på os og sagde: ”Sådan lever alle økologiske grise jo”. Selv mine egne veninder, der kommer fra landet, bliver chokerede, når jeg siger, at økologiske grise ikke går ude på marken.

Anita Rankenberg Juel


Tallene for 2020 bliver først gjort op til foråret, men 2019-tallene fra Videncenter for Svineproduktion, Seges, viser, at 23,2 procent af alle pattegrise døde, før de blev til slagtesvin. For at mindske dødeligheden har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afsat 15 millioner kroner i 2021 til forskning, udvikling og informationskampagner på området. Mens man fra regeringens side arbejder på at styrke dyrevelfærdskontrollen.

Et andet eksempel på, at forbrugernes efter Anita Rankenbergs Juels opfattelse mangler viden, er, når grisene leger i mudder.

- Mange bekymringer går på, om grisene fryser, men de kan godt lide at gå ude. Når de tværtimod om sommeren ligger i sølehullerne, så er det fordi, de har det for varmt og kæmper for at køle ned, forklarer landmanden.

Hedebølgen i 2018 betød derfor, at Flintholms Økogrise havde en dødelighedsprocent på 60 i en kort periode, fordi soen havde mere travlt med at køle sig selv ned fremfor at passe sine unger. Virksomheden måtte derfor ansætte én mand, der udelukkende sørgede for vand til grisene.

I den konventionelle produktion tempereres stalden helt automatisk, ligesom almindelige øko- og frilandsgrise har mulighed for at søge skygge indendørs.

Rundt om griseproduktion i Danmark

  • Indeforhold: Øko- og frilandsgrise fødes på marken, men kommer på stald for at blive opfedet til slagtesvin fra de er henholdsvis syv og fem uger gamle. Konventionelle grise fødes på stald og kommer fra deres mor, når de er fra 3-4 uger gamle.
  • Udeforhold: Øko- og frilandsgrise skal modsat konventionelle grise have adgang til udeareal. I praksis er det tilladt i form af løbegårde med halvtag og betongulve.
  • Plads: Alle grisetyper slagtes ved ca. 110 kg, her skal henholdsvis en øko-, en konventionel- og en frilandsgris minimum have 2,3 kvadratmeter, 0,65 kvadratmeter og 1,2 kvadratmeter.
  • Medicin: Både en konventionel-, en øko- og en frilandsgris må behandles med antibiotika, hvis den bliver syg. Men efter behandling skal der gå dobbelt så lang tid inden slagtning for øko- og frilandsgrise sammenlignet med konventionelle grise.
  • Adfærd: Alle tre grisetyper skal have permanent adgang til halm og andet materiale, der opfylder deres naturlige behov. Frilands- og økologiske søer får ofte ring i næsen for at undgå, at de ødelægger græsmarken.
  • Dødelighed: 23,2 procent af alle pattegrise dør. Hos øko- og frilandspattegrise er tallet dog højere og op imod 30 procent. Der arbejdes på både bedre data og lavere dødelighed. Hos de konventionelle grise er fiksering af soen et af værktøjerne til at sikre bedre overlevelse.
  • Kastration: Størstedelen af alle hangrise kastreres, når de er mellem to og fire dage gamle. Kastrationen sker for at undgå ”ornelugt”, som er en ubehagelig smag eller lugt ved kødet, når det opvarmes. Dansk landbrug har i 2018 på eget initiativ indført krav om lokalbedøvelse ved indgrebet.
  • 30 millioner grise produceres i Danmark hvert år. Hovedparten eksporteres levende eller som svinekød.
Anita Rankenberg Juel nåede at drive Flintholm Økogrise i fem år, før hun måtte opgive drømmen om at tjene penge på grise, der går ude året rundt. Her er hun fotograferet i marken sammen med kæresten Allan Mazur Thomsen og sønnen Thor på to år. Privatfoto
Annonce

Afsætning blev umulig

Selvom Flintholm Økogrise skulle være et bedre alternativ til de almindelige økogrise, så må Anita Rankenberg Juel i dag erkende, at det ikke er lykkedes at sælge hendes produkt.

- Set i bakspejlet, var jeg meget dårligt forberedt. Men vi har gjort alt, hvad vi kunne helt til det sidste. Vi vidste også godt, det var et sats, fordi vi selv skulle stå for alt afsætning. Men vi troede og håbede meget på, at det kunne blive en succes, siger hun.

Udover at Flintholm Økogrise havde stalddørssalg og solgte til restauranter, så kæmpede de for at komme ind i Coops butikker. Da de var størst, kunne man købe deres produkter i 14 supermarkeder. Men for at gøre forretningen rentabel, var målet at få nogle længerevarende kontrakter med flere måneders opsigelse. Den ultimative drøm var at komme på hylderne i Irma.

- Vores allersidste skud i bøssen var at få en længere aftale med Coop. For vi kunne godt mærke, vi skulle have hjælp til vores markedsføring. De var også meget interesserede, men de kunne også se, der skulle bruges for meget energi og økonomi på at forklare forskellen mellem de forskellige grisetyper, siger Anita Rankenberg Juel.

Avisen Danmark har spurgt Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen, hvorfor detailkæden har fravalgt Flintholm Økogrise:

- Vi tager gerne unikke produkter ind, som vores konkurrenter ikke kan tilbyde. I den konkrete sag, så har vi takket nej, fordi det ikke er konkurrencedygtigt. Vi vil ikke kunne sælge det, fordi prisen er for høj.

I forhold til økologisk grisekød har I valgt at satse på Hestbjergs Poppelgrise (Danmarks største økoproducent) til Irma. Men Bertel Hestbjerg har også sine slagtesvin på stald. Så Anitas produkt er vel mere unikt end det?

- Det er et spændende og godt koncept, hun har, men det kan ikke kommunikeres i en grad, så kunderne vil betale for det, siger Jens Juul Nielsen.

Annonce

Dyrevelfærd er dyrt

I dag må Anita Rankenberg Juel også sande, at hendes produkt blev for dyrt.  En flæskesteg fra Flintholm Økogrise stod eksempelvis til 79 kroner per kilo i SuperBrugsen i Brørup.

- Jeg synes, vi kunne se forbrugernes lyst til at købe vores produkt. Men prisen er en udfordring, for det bliver betydeligt dyrere, når de skal gå ude. Hvis jeg havde smidt grisene på stald som andre økologer, så kunne jeg også have lavet mange flere, hurtigere og med mindre foder og så videre, forklarer landmanden.

I dag har både hun og kæresten fået job på en anden økologisk gård, men selvom de startede deres produktion uden de store omkostninger, så ser økonomien i dag anderledes ud.

- Det har været en sindssygt lærerig proces, men jeg ville ikke gøre det igen. Jeg tager en stor gæld med mig videre, og så tager jeg en ærgrelse, for det er meget frustrerende, at folk roser vores måde at gøre det på til skyerne, men når det kommer til at betale for det, så bakker de, slutter Anita Rankenberg Juel.

Om Flintholm Økogrise

  1. Produktion af økologiske markgrise, som går ude hele året
  2. Fire medarbejdere med Anita og hendes kæreste Allan Mazur Thomsen
  3. Fik i starten hjælp til finansiering af Anitas forældre, da det ikke lykkedes at finde en bank, der ville finansiere landbrug. Det lykkedes dog at få en kassekredit på en halv million kroner ved at kalde projektet for en virksomhedsstart.
  4. Har selv stået for afsætning af kødet ved stalddørssalg, til restauranter og til SuperBrugsen og Kvickly. Drømmen var et nyt gourmetkoncept på hylderne i Irma.
  5. Har foruden en dyrere produktionsform været udfordret af udnytningsgraden af grisen. Eksempelvis har Flintholm været nødsaget til at kassere skinker, som er 25 procent af grisen.
  6. Har været udfordret af forbrugerens manglende viden om økologi

Fødevarer

Interessen for hvad vi putter i munden, er stigende. Men hvor kommer maden egentlig fra?
Avisen Danmark sætter fokus på myter og fakta om fødevarer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC

Kampen minut for minut: Randers FC kæmpede forgæves for udligning i de sidste minutter

Randers FC For abonnenter

Profiler manglede på træningsbanen: Avisens bud på Randers FC's 11 startere på Fyn

Randers FC

Greve før mini-matchbold i jagten på top 6: - Drop forsvarsmentaliteten - vi skal angribe

Annonce