Annonce
Danmark

EDC-formand går til kamp mod udskældte gigantmaster: Kabler skal graves ned på elforbrugernes regning

700 borgere vil blive berørt af den 175 kilometer-lange højspændingsforbindelse, som Energinet planlægger at opføre gennem store dele af Vestjylland. Nu foreslår EDC at oprette en fond, så elkabler kan graves ned i jorden i stedet. Arkivfoto: Torben Glyum
EDC-formand mener, han har fundet en model til at undgå de omstridte gigantmaster, der skal pløje gennem landskabet i flere Syd- og Sønderjyske kommuner. Han foreslår at oprette en fond, der skal finansiere, at el-kablerne i stedet graves ned i jorden. Ifølge formanden skal regningen betales af elforbrugerne selv.

Forslag: Ejendomsmæglerkæden EDC melder sig nu i koret af modstandere mod de hundredevis af 400-kilovolt højspændingsmaster, som Energinet har planer om at opstille gennem store dele af Vestjylland for at lede strøm mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

- Man ødelægger naturværdien i områderne enormt meget ved at opføre de her master, ligesom det også går hårdt ud over livskvaliteten hos de borgere, der kommer til at blive naboer til dem, siger Poul Erik Bech, der er formand i EDC.

Derfor forslår formanden nu, at der oprettes en fond, der kan finansiere, at kablerne i stedet bliver gravet ned i jorden. Og det er elforbrugerne, der kommer til at bidrage til fonden. Forslaget går nemlig på, at alle elforbrugere fremover skal betale en afgift på en øre pr. kWh. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på cirka 45 kroner.

- Det er en samfundsopgave at sikre, at vi ikke lader nogle borgere i stikken, fordi vi er tvunget til at føre strøm over lange afstande. Vi skal være solidariske med hinanden, selvom langt fra alle bliver berørt af problemet. Det kan sammenlignes med stormflodsafgiften, som de fleste jo også velvilligt betaler, siger formanden.

Annonce

Sagen kort

  • Energinet ønsker at føre en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup og ned gennem det østlige Ribe til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.
  • De 35 meter høje master skal føres gennem landskabet på stort set hele strækningen og dermed udbygge det danske eltransmissionsnet.
  • Projektet er den del af den grønne omstilling, som Danmark og resten er Europa er midt i, som giver behov for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.
  • 15 procent af ruten på i alt 170 kilometer skal ifølge Energinet graves ned i jorden. De resterende 145 kilometer skal føres via elmaster i luften.
  • 700 borgere har fået besked om, at de bliver direkte berørt af den nye forbindelse.
  • 380 boligejere bor så tæt på den kommende højspændingsforbindelse, at de står til erstatning.

Dyrere løsning

EDC-formanden mener, at elkabler i jorden på lang sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering. Alligevel mener EDC-formanden, at el-kabler i jorden på længere sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering.

- For de berørte borgere vil masterne blive et enormt forstyrrende element i hverdagen, og det vil føre til erstatningssager, udgifter til advokater og ekspropriation. Det er ikke den billigste løsning fra starten, men på længere sigt kan der være mange penge at spare, siger Poul Erik Bech. Hvis elforbrugerne fremover skal betale den foreslåede afgift, vil det give et tilskud til projektet på cirka 325 millioner om året. Det er dog langt fra nok til at få gravet alle kabler ned. EDC-formanden tror dog på, at stigende elforbrug blandt borgerne hurtigt vil få fonden til at stige.

- Den her afgift skal ses som en løbende foranstaltning over flere år, som der skal betales til, indtil de sidste kabler er lagt i jorden, siger Poul Erik Bech.

Beskedent beløb

Hos EDC tvivler man ikke på, at elforbrugerne vil være villige til at punge ud, så man kan undgå at skæmme landskabet med 35 meter høje højspændingsmaster.

- Det tror jeg fuldt og fast på. Det er et beskedent beløb, som gør, at vi fremstår solidariske og ikke marginaliserer grupper i samfundet.

Du er jo selv oprindeligt fra Varde, som er et af de områder, der bliver påvirket af højspændingsmasterne. Er det derfor, du har interesse I at gå ind i sagen?

- Nej. Jeg ville have gjort det samme, hvis det foregik på Sjælland.

Poul Erik Bech ser nu frem til, hvordan foreslaget vil blive modtaget fra politisk side.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Randers For abonnenter

Se de lokale sol- og vindprojekter hvor naboer kan få betaling - og der hvor de måske går glip af støttekronerne

Annonce