Annonce
Danmark

Efter et års lukning: Skovgårdsvej i Vejen ventes at genåbne om senest 14 dage

Den 22. oktober 2018 spærrede landmand Martin Lund Madsen Skovgårdsvej ved Vejen. Nu får han en frist til at få fjernet sand- og jordbunker, så trafikken igen kan køre på vejen. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Vejdirektoratet har blåstemplet Vejen Kommunes ekspropriation. Udvalgsformand venter hurtig genåbning af lukket vej. Modparten, landmand Martin Lund Madsen, kaster håndklædet i ringen i den mangeårige strid.

Vejstrid: Den opsigtsvækkende strid om Skovgårdsvej ved Vejen kulminerede onsdag.

Efter at have været i længere tids modvind fik Vejen Kommune grund til glæde, da Vejdirektoratet onsdag formiddag blåstemplede kommunens omdiskuterede ekspropriation af Skovgårdsvej.

I 366 dage har Skovgårdsvej været spærret, efter at landmanden Martin Lund Madsen fik Højesterets ord for, at Banedanmarks ekspropriation af hans jorde var ugyldig, fordi Banedanmark havde anvendt elektrificeringsloven.

Siden har Vejen Kommune sat gang i en ny proces med en ekspropriation efter vejlovens bestemmelser. Det klagede Martin Lund Madsen over tidligere året, og hans klage fik opsættende virkning, så Vejen Kommune gennem flere måneder ikke har kunne arbejde videre med ekspropriationen.

Men nu har Vejdirektoratet altså besluttet, at den igangsatte proces fra Vejen Kommune er efter bogen. Hen på eftermiddagen oplyste Martin Lund Madsen i en pressemeddelelse, at han på baggrund af beslutningen fra Vejdirektoratet nu opgiver kampen:

- Det krænker min retsbevidsthed, at Vejen Kommune nægter at følge højesteretsdommen og i stedet bruger millioner af skattekroner til advokater for at finde en anden paragraf i systemet, som nu giver medhold hos Vejdirektoratet. Jeg må konstatere, at borgere i Danmark ikke har en chance mod systemet, selv ikke, hvis man får medhold i Højesteret. Derfor vælger jeg nu at stoppe sagen, så jeg igen kan koncentrere mig om at drive mit landbrug, lyder det fra Martin Lund Madsen.

Annonce

Tidslinje

2015: Banedanmark eksproprierer jorden fra Martin Lund Madsen for at anlægge en ny vej og jernbanebro, som planlægges sammen med Vejen Kommune.

Martin Lund Madsen tager sagen i byretten, hvor han vinder. Banedanmark anker afgørelsen.

2017: Landsretten kommer frem til den stik modsatte konklusion og giver Banedanmark medhold. Martin Lund Madsen protesterer og får lov at føre sagen i Højesteret.

2018: Højesteret afgør, at ekspropriationen er ulovlig. Der er ikke hjemmel i elektrificeringsloven til ekspropriationen, lyder det fra Højesteret.

Martin Lund Madsen etablerer afspærring i begge ender af den 1,4 kilometer lange Skovgårdsvej. Han vil have kommunen til at fjerne vejen med henvisning til afgørelsen i Højesteret.

2019: I januar beslutter byrådet i Vejen Kommune at ekspropriere jorden efter vejloven.

Det påklages af Martin Lund Madsen. Vejen Kommune får besked om, at der skal laves en ny redegørelse.

23. oktober: Vejdirektoratet blåstempler Vejen Kommunes afgørelse.

Sandbunker skal fjernes

Formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V), forventer nu, at at Skovgårdsvej vil kunne genåbnes. Ejeren af sand- og jordbunkerne på Skovgårdsvej bliver bedt om at rydde op. Det sker med samme frist, som alle andre borgere i kommunen får, når noget ikke er, som det skal være. Fristen er 14 dage.

- Det har været en lang proces, og vi er glade for, at vejen nu åbnes igen. Ikke mindst af hensyn til borgerne i Askov, som har været hårdt ramt af den tunge trafik gennem byen, men også af hensyn til Vejen Kommunes infrastruktur, siger borgmester Egon Fræhr (V).

Udvalgsformand Vagn Sørensen supplerer:

- Jeg er glad for, at Vejdirektoratet med sin afgørelse opretholder Vejen Kommunes beslutning om ekspropriation. Nu kan processen med at åbne vejen igangsættes. Borgerne i Askov har været hårdt prøvet og ventet meget tålmodigt på en løsning af trafikudfordringen, det skylder vi dem tak for. Det samme er tilfældet for de virksomheder, der har oplevet længere transporttider og dermed øgede omkostninger, i den tid Skovgårdsvej har været spærret og lukket for gennemkørsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce