Annonce
Danmark

Efter et års lukning: Skovgårdsvej i Vejen ventes at genåbne om senest 14 dage

Den 22. oktober 2018 spærrede landmand Martin Lund Madsen Skovgårdsvej ved Vejen. Nu får han en frist til at få fjernet sand- og jordbunker, så trafikken igen kan køre på vejen. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Vejdirektoratet har blåstemplet Vejen Kommunes ekspropriation. Udvalgsformand venter hurtig genåbning af lukket vej. Modparten, landmand Martin Lund Madsen, kaster håndklædet i ringen i den mangeårige strid.

Vejstrid: Den opsigtsvækkende strid om Skovgårdsvej ved Vejen kulminerede onsdag.

Efter at have været i længere tids modvind fik Vejen Kommune grund til glæde, da Vejdirektoratet onsdag formiddag blåstemplede kommunens omdiskuterede ekspropriation af Skovgårdsvej.

I 366 dage har Skovgårdsvej været spærret, efter at landmanden Martin Lund Madsen fik Højesterets ord for, at Banedanmarks ekspropriation af hans jorde var ugyldig, fordi Banedanmark havde anvendt elektrificeringsloven.

Siden har Vejen Kommune sat gang i en ny proces med en ekspropriation efter vejlovens bestemmelser. Det klagede Martin Lund Madsen over tidligere året, og hans klage fik opsættende virkning, så Vejen Kommune gennem flere måneder ikke har kunne arbejde videre med ekspropriationen.

Men nu har Vejdirektoratet altså besluttet, at den igangsatte proces fra Vejen Kommune er efter bogen. Hen på eftermiddagen oplyste Martin Lund Madsen i en pressemeddelelse, at han på baggrund af beslutningen fra Vejdirektoratet nu opgiver kampen:

- Det krænker min retsbevidsthed, at Vejen Kommune nægter at følge højesteretsdommen og i stedet bruger millioner af skattekroner til advokater for at finde en anden paragraf i systemet, som nu giver medhold hos Vejdirektoratet. Jeg må konstatere, at borgere i Danmark ikke har en chance mod systemet, selv ikke, hvis man får medhold i Højesteret. Derfor vælger jeg nu at stoppe sagen, så jeg igen kan koncentrere mig om at drive mit landbrug, lyder det fra Martin Lund Madsen.

Annonce

Tidslinje

2015: Banedanmark eksproprierer jorden fra Martin Lund Madsen for at anlægge en ny vej og jernbanebro, som planlægges sammen med Vejen Kommune.

Martin Lund Madsen tager sagen i byretten, hvor han vinder. Banedanmark anker afgørelsen.

2017: Landsretten kommer frem til den stik modsatte konklusion og giver Banedanmark medhold. Martin Lund Madsen protesterer og får lov at føre sagen i Højesteret.

2018: Højesteret afgør, at ekspropriationen er ulovlig. Der er ikke hjemmel i elektrificeringsloven til ekspropriationen, lyder det fra Højesteret.

Martin Lund Madsen etablerer afspærring i begge ender af den 1,4 kilometer lange Skovgårdsvej. Han vil have kommunen til at fjerne vejen med henvisning til afgørelsen i Højesteret.

2019: I januar beslutter byrådet i Vejen Kommune at ekspropriere jorden efter vejloven.

Det påklages af Martin Lund Madsen. Vejen Kommune får besked om, at der skal laves en ny redegørelse.

23. oktober: Vejdirektoratet blåstempler Vejen Kommunes afgørelse.

Sandbunker skal fjernes

Formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V), forventer nu, at at Skovgårdsvej vil kunne genåbnes. Ejeren af sand- og jordbunkerne på Skovgårdsvej bliver bedt om at rydde op. Det sker med samme frist, som alle andre borgere i kommunen får, når noget ikke er, som det skal være. Fristen er 14 dage.

- Det har været en lang proces, og vi er glade for, at vejen nu åbnes igen. Ikke mindst af hensyn til borgerne i Askov, som har været hårdt ramt af den tunge trafik gennem byen, men også af hensyn til Vejen Kommunes infrastruktur, siger borgmester Egon Fræhr (V).

Udvalgsformand Vagn Sørensen supplerer:

- Jeg er glad for, at Vejdirektoratet med sin afgørelse opretholder Vejen Kommunes beslutning om ekspropriation. Nu kan processen med at åbne vejen igangsættes. Borgerne i Askov har været hårdt prøvet og ventet meget tålmodigt på en løsning af trafikudfordringen, det skylder vi dem tak for. Det samme er tilfældet for de virksomheder, der har oplevet længere transporttider og dermed øgede omkostninger, i den tid Skovgårdsvej har været spærret og lukket for gennemkørsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers For abonnenter

Confac vil have sunde medarbejdere: Slut med kage og brun sovs - salat og motion på menuen

Randers FC

Sportsdirektør er træt af udsat lokalbrag: - Mest realistisk, at vi finder en dato i marts

Annonce