Annonce
forside

Efter møde torsdag: Ni kommuner har aftalt at sagsøge staten

Udover de involverede kommuner deltog advokatfirmaet Hjulmand Kaptajn samt forvaltningsretsekspert og professor Steen Bønsing i mødet.Genrefoto: John Christensen

Ni kommuner har aftalt at stå sammen om et søgsmål mod staten. Mindst ti andre kommuner overvejer også at tilslutte sig. Det står klart efter kommunernes møde torsdag. Deres mål er at få flere hundrede millioner kroner tilbage fra staten, som de har mistet ved en fejl i udligningen.

Ni kommuner er foreløbigt med i et sagsanlæg mod staten, og mindst ti andre kommuner overvejer at tilslutte sig. Det er resultatet af torsdagens møde, hvor 19 borgmestre fra landets kommuner drøftede muligheden for at sagsøge staten. Kommunerne føler sig snydt i udligningen, fordi den siden 2006 stik i mod reglerne ikke har taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau.

Fejlen har kostet provinsen dyrt og uretmæssigt forgyldt særligt kommuner i hovedstadsområdet. På Fyn og i Jylland har kommunerne således tabt 1,4 milliarder kroner på fejlen fra 2015 til 2018. Det er nogle af de penge, kommunerne håber, de kan få tilbage gennem en retssag.

Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, startede søgsmålet, og han forventer, at minimum 15 kommuner ender med at gå med i det endelig søgsmål.

- Lige nu er vi ni, men jeg er helt sikker på, vi bliver mindst 15. Det var den stemning, der var på mødet. Flere af de kommuner, som ikke er helt med endnu, skulle bare have den vendt hjemme i kommunen først, siger han.

Annonce

- Vi er ikke stolte over at sagssøge staten

De ni kommuner, som er med i søgsmålet indtil videre er ifølge Arne Boelt: Guldborgsund, Næstved, Lolland, Svendborg, Stævns, Jammerbugt, Brønderslev, Rebild og Hjørring Kommuner.

Et resultat Arne Boelt er meget tilfreds med.

- Mødet gik bedre, end jeg havde håbet. Alle borgmestre taler jævnligt med hinanden, og ingen af os er stolte over at sagsøge staten. Det er underligt, at man er nødt til at sagssøge nogen for at komme i snak med dem. Men der var kun en enkelt kommune, som stillede spørgsmålstegn ved, om et sagsanlæg er en god ide. Vi andre var fuldstændig enige om, at vi godt kunne se en sag for os, siger han.

Torsdagens møde blev blandt andet brugt til at give kommunerne en juridisk vurdering af sagen, besvarelse af spørgsmål og en snak om den videre proces. Advokatfirmaet blev sat i gang med at lave det juridiske notat, som hver enkelt kommune skal godkende, før de kan stævne staten. Hvis 15 kommuner går med, vil det koste hver enkelt kommune omkring 25.000 kroner at få lavet notatet, ifølge Arne Boelt.

Koster småpenge at være med

Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg Kommune, havde allerede forud for mødet tilkendegivet, at Svendborg Kommune ville gå med i sagsanlægget.

- Det var et godt møde, hvor vi fik anskueliggjort det juridiske. Jeg mener, vi har en god sag, og personligt er jeg fortrøstningsfuld. Prisen for at være med er intet i forhold til, at Svendborg Kommune har mistet 80 millioner på fejlen, siger han.

Assens Kommune er en af de kommuner, der ikke har taget endeligt stilling til sagsanlægget endnu.

- Juristen, som jeg havde med til mødet, laver et notat, som jeg tager med hjem til økonomiudvalget. Efter mødet er det sikkert og vist, at der er kommuner, som går videre med den her sag. Min vurdering er, at hvis vi vælger at gå med i sagen, er der også fugls føde på sagen. Det er småpenge, det koster, når så mange kommuner er med, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Formørket middelalder i moderne Randers: Oplysning synes nødvendig

Selv om Randers Kommune for nylig brystede sig af ikke at have nævneværdige problemer med radikalisering og negativ social kontrol, har vi siden oplevet adskillige afskyvækkende eksempler på radikalisering, og forleden fik politikerne i byrådets socialudvalg fortalt en historie om negativ social kontrol, der rystede dem alle. En enkelt historie om negativ social kontrol er muligvis ikke mange, men den er én for mange, og den er bestemt værd at nævne og ekstrem vigtig at få frem i lyset. Det er hævet over enhver fatteevne, at fædre kan finde på at slå deres døtre ihjel, fordi døtrene bliver gravide med mænd, som fædrene ikke bryder sig om. Det er således hævet over enhver fatteevne, at en randrusiansk far af anden etnisk herkomst end dansk har haft planer om at slå sin datter ihjel, fordi hun var blevet gravid med en dansk mand. Det er fuldt forståeligt, at denne ækle historie, der lykkeligvis blev stoppet, inden den kunne være endt med æresdrab, rystede politikerne i byrådets socialudvalg. Historien bør også ryste alle vi andre. Historien hører ikke hjemme i vores moderne vestlige verden, hvis vidtrækkende frihedsgrader vi elsker at leve med. Historien hører ikke hjemme nogetsteds og minder os desværre om en formørket middelalder, som vi ikke ønsker os. Vi ønsker, at alle i vores samfund skal leve et godt liv med den frihed, som næsten er altomfattende, og som naturligvis omfatter kærligheden samt valget af familie og familieforøgelse. Desværre har det vist sig nødvendigt at have det lokale samarbejde mod radikalisering og negativ social kontrol, som Randers Kommune og Østjyllands Politi har haft siden 2018. Det var det samarbejde, der fik stoppet historien om faren og den gravide datter fra Randers, inden den kunne være endt med æresdrab. Det er vigtigt, at kommunen og politiet fortsætter deres gode samarbejde og fortsætter samarbejdet med organisationen RED, der sikrer ofre for negativ social kontrol nye hjem, nye navne, nye historier, blandt andet. Det er vigtigt, at politikerne fortsat prioriterer samarbejdet med at hjælpe ofre for de konflikter, der opstår, men endnu vigtigere at de prioriterer forebyggelse og oplysning i de formørkede kroge af vores ellers oplyste samfund.

Annonce