Annonce
Udland

Efterlyst ekspræsident møder op i retten tiltalt for korruption

Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters
Sudans Omar al-Bashir står anklaget for korruption i sit eget land, mens retsopgør om folkedrab venter i Haag.

Sudans afsatte leder, Omar al-Bashir, som styrede sit land med hård hånd i 30 år, mødte mandag op i retten, hvor han står anklaget for korruption.

Den 75-årige Bashir er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Bashir blev styrtet 11. april efter flere måneder med uroligheder og protester mod regimet. Han har siddet fængslet siden. Han blev bragt til retssalen af en stor militærkolonne.

Den tidligere sudanske leder er tiltalt for korruption, for at have taget imod gaver og for at have været i besiddelse af udenlandsk valuta.

Retssagen mod ham bliver en test af det nye styres vilje og evne til at gøre op med Bashir-æraen, som var præget af udbredt vold, økonomisk sammenbrud og Sydsudans løsrivelse.

I maj blev Bashir også anklaget for at have opildnet til drab på demonstranter, og anklagemyndigheden vil have ham tiltalt for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Store pengebeløb er blevet fundet i forskellige valutaer i Bashirs hjem.

Lørdag underskrev Sudans militære råd og en koalition af oppositionsgrupper en aftale, der skal bane vejen for en overgang til civilt styre i landet. Aftalen er beskrevet som "historisk".

Enigheden bygger på en aftale fra 17. juli, hvor parterne blev enige om et fælles militært-civilt organ, der skal følge og sikre dannelsen af en civil regering og et parlament. Det skal sidde i en overgangsperiode på tre år.

Blandt andre den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, og Salva Kiir, præsident i Sydsudan, var til stede, da parterne skrev under.

ICC har i årevis krævet, at Bashir stilles for retten, og Amnesty International insisterede tidligere i denne måned på, at korruptionsretssagen ikke må komme i vejen for alvorligere anklager i Haag.

Sagerne mod Bashir i Haag handler om folkedrab og krigsforbrydelser begået i Darfur-provinsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce