Annonce
Randers

Ekspert: Demente skal ikke ligge i deres eget tis og afføring - sådan kan det forhindres

Siden forholdene på Huset Nyvang blev afsløret, er en lang række tiltag sat i værk for at undgå, at de gentager sig. Foto: Annelene Petersen
Pårørende til demente beboere på Huset Nyvang fortæller om ulykkelige episoder med omsorgssvigt. Det er noget, der både kan og skal undgås, lyder det fra demensekspert Gunhild Waldemar, som også har et konkret bud på, hvordan man retter op på problemerne.
Annonce

Randers: Demensplejehjemmet Huset Nyvang er i disse dage udsat for hård kritik. Igen.

I sine knap tre års levetid har Huset Nyvang flere gange været ude i massiv modvind. I løbet af det første år flygtede knap 30 medarbejdere fra stedet. I foråret 2019 fulgte et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af fejlmedicinering af beboerne samt manglende dokumentation for behandlingen. Og nu står flere pårørende til beboere på stedet på TV2 frem og fortæller om omsorgssvigt af deres kære - om deres demente ældre, der har siddet i tøj gennemvædet af tis, eller er fundet liggende i egen afføring i sengen.

På den ene side af konflikten står alle dem, der er forargede og chokerede over de pårørendes beretninger, og som skyder med skarpt mod det plejepersonale, der har ladet det ske. På den anden side står social- og sundhedsassistenter og -hjælpere fra hele Østjylland og forsøger at råbe op om, at man som plejer af demente kan stå i en håbløs situation, hvor man må opgive at bade eller skifte en aggressiv, dement borger som nægter at lade sig hjælpe.

Men ifølge Gunhild Waldemar findes sandheden et sted derimellem. Det er hverken den dementes eller sosu-assistentens skyld, pilen peger derimod på ledelsen, fastslår hun. Og hun er en kvinde, der ved, hvad hun taler om, når det kommer til pleje af demente. Gunhild Waldemar er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet, overlæge ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet samt leder og stifter af Nationalt Videnscenter for Demens - og så har hun for nylig modtaget en international WHO-pris for sit store og mangeårige arbejde og forskning på demensområdet.

Annonce

Det kan undgås

Gunhild Waldemar kan ikke gå ind i de konkrete sager fra Huset Nyvang, men udtaler sig generelt om pleje af demente. Hun er dog ikke i tvivl om, at det kan lykkes at skabe succesfulde demensplejehjem, hvor episoder som dem, de pårørende fra Randers har beskrevet, ikke finder sted.

- Jeg ved, at det kan lykkes. Der er heldigvis virkelig mange steder i Danmark, hvor det fungerer rigtig godt, og så er der enkelte steder, der fejler, fastslår hun.

Hun forklarer, at der kan opstå en ond cirkel, hvor kommunikationen med den demente beboer fejler, hvilket resulterer i aggressiv adfærd hos beboeren, hvilket gør omsorgen og plejen endnu mere udfordrende, og så kører møllen.

- Demente er ikke aggressive uden grund. Hvis en dement bliver aggressiv, er det måske netop fordi han eller hun ikke får den rigtige pleje og omsorg, og der ikke er den rette kommunikation mellem den demente og plejepersonalet, forklarer hun.

Huset Nyvang er igen i massiv modvind, men der er allerede ved at blive rettet op på problemerne, fastslår omsorgsudvalgsformanden. Foto: Annelene Petersen

Hvis kommunikationen fejler, kan den demente komme til at virke afvisende og nægte at få et bad eller skiftet ble. Det er dog ikke en bevidst, gennemtænkt reaktion fra den dementes side.

- Demente har et enormt stort behov for pleje og omsorg. Når man er i den svære fase af en demenssygdom, kan man ikke selv sige, hvad man har brug for hjælp til. Man er ude af stand til at bede om at få klippet negle eller skiftet ble. Man er totalt afhængig af, at der er nogle mennesker, der hjælper, holder øje og forstår, hvad der er brug for af basal omsorg og pleje, forklarer professoren og fortsætter:

- Når en dement beboer kommer til at afvise den hjælp, han har så hårdt brug for, er den store kunst at agere pædagog og få forklaret ham, hvorfor det er nødvendigt med et bad eller en ren ble. Hvis man udelukkende går efter, hvad beboeren selv beder om hjælp til, kommer man til at yde omsorgssvigt, for så bliver beboeren ikke passet. Der kan selvfølgelig være enkeltstående situationer, der er virkelig vanskelige, og hvor det er nødvendigt for plejepersonalet at bede om lægefaglig hjælp, men som hovedregel kan langt de fleste situationer løses, hvis man varetager kommunikationen på en god måde og skaber ro og tryghed for den demente.

Annonce

Pilen peger på ledelsen

Det er selvsagt en større udfordring at passe, pleje og kommunikere med demente borgere end de udfordringer, man møder i almindelig ældrepleje. Derfor kan man på demensplejehjemmene heller ikke forvente, at personalet kan håndtere de udfordringer fra dag et. Det kræver viden, lavpraktisk oplæring og erfaring.

Af samme grund kan man heller ikke give plejepersonalet på de enkelte plejehjem skylden for ulykkelige hændelser, hvor demente har siddet gennemvædet af egen urin og afføring.

- Den helt store udfordring med mennesker med demens er kommunikationen med dem, og det er noget, man skal lære. Man kan ikke forvente, at personalet på et plejehjem ved den slags på forhånd. Der er derfor behov for en meget tydelig ledelse, der viser vejen, lyder det fra Gunhild Waldemar, som også har et helt lavpraktisk bud på, hvordan man kan rette op på de problematiske demensplejehjem.


Jeg er ikke blind for de udfordringer, der har været på stedet, og jeg ved, at vi fortsat har et stykke vej. Men med det arbejde, der er pågået og stadig pågår på stedet, kan man være helt tryg ved at have sit familiemedlem boende der. De situationer, der i øjeblikket bliver fortalt om, fandt sted inden de nye tiltag blev iværksat.

Fatma Centinkaya, omsorgsudvalgsformand


- På Nationalt Videnscenter for Demens har vi stillet gratis e-learning til rådighed, hvor man med konkrete eksempler lærer at kommunikere med demente i daglige plejesituationer - eksempelvis hvis en dement ikke ønsker at komme i bad, siger hun og fortsætter:

- Derudover er der behov for mesterlære på stedet, hvor nyansatte følger med mere erfarne kolleger rundt og lærer, hvordan man lavpraktisk håndterer forskellige situationer med de demente. Den oplæring skal følges op af en tydelig ledelse, som er med ude hos beboerne og følger og vejleder personalet. Og den kompetenceudvikling skal ske løbende, for der kommer hele tiden nye medarbejdere ind på området.

Gunhild Waldemar peger desuden på stor personaleudskiftning og mange korte vikariater som en af grundene til, at det går galt på nogle demensplejehjem.

- Sådan et sted er det naturligvis bedst med længerevarende ansættelser, så personalet når at få den nødvendige erfaring, siger hun.

Annonce

Ny ledelse

Tilbage på Huset Nyvang i Randers er det politikerne i omsorgsudvalget, der står med det øverste ledelsesmæssige ansvar, og her understreger formand Fatma Cetinkaya (S), at der er - og fortsat bliver - gjort rigtig meget for at rette op på problemerne i Huset Nyvang.

- Der er igangsat rigtig meget i Huset Nyvang efter der blev rejst kritik fra pårørende. Der er kommet en ny daglig leder, vi har sat eksterne konsulenter i gang med at undersøge forholdene på stedet og der har været en stor udskiftning af personale på stedet - nogle har selv valgt at rejse, fordi de ikke kunne se sig selv i Huset Nyvang, og andre har vi valgt at sige farvel til, fortæller hun.

- Alt det har vi gjort for at rette op på de udfordringer beboerne og de pårørende har gjort os opmærksomme på. Jeg synes, vi er nået lang, men vi mangler stadig et stykke vej - men jeg er helt sikker på, at vi når i mål med det arbejde, der pågår, tilføjer hun.

Der er blandt andet kommet ny leder på Huset Nyvang. Foto: Annelene Petersen

Hun fortæller, at arbejdet har været i gang et års tid, og at det nu begynder at bære frugt.

- Vi har fundet en rigtig god og fagligt kompetent leder, som formår at tage hånd om udfordringerne, og vi har fået medarbejderstaben stabiliseret. Samtidig har Huset Nyvang gode fysiske rammer, der er gearet til netop demente borgere, så det skal nok lykkes at skabe et fantastisk plejehjem for demente. Men nu har medarbejderne og lederen brug for tid og ro, siger hun.

Med de mange ændringer, der er gennemført, kan man nu være helt tryg ved at sende sine demente pårørende til Huset Nyvang, fastslår udvalgsformanden.

- Jeg er ikke blind for de udfordringer, der har været på stedet, og jeg ved, at vi fortsat har et stykke vej. Men med det arbejde, der er pågået og stadig pågår på stedet, kan man være helt tryg ved at have sit familiemedlem boende der. De situationer, der i øjeblikket bliver fortalt om, fandt sted inden de nye tiltag blev iværksat, siger hun.

Annonce
Annonce
Randers

Skolestart som vi kender den

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Sydvendte skråninger syd for Mariager danner grundlag for succesrigt vinsamarbejde

Annonce