Annonce
Danmark

Ekspert: - Roadpricing er den rigtige løsning på bilafgifter

I flere år har roadpricing været debatteret blandt politikerne på Christiansborg. Arkivfoto: Michael Bager
Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har under rød bloks regeringsforhandlinger lagt pres på Socialdemokratiet for at indføre roadpricing for privatbilister. Trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, forklarer, hvordan perspektivet ser ud for betaling af kørselsforbrug i stedet for de nuværende bilafgifter.

Harry Lahrmann, hvilke fordele har roadpricing i forhold til de nuværende afgifter?

- Det, som vi har i dag, er nogle afgifter på at købe og eje en bil samt brændstofsafgift. I et system med roadpricing kan man afskaffe de nævnte afgifter og i stedet for lave en takststruktur. Det indebærer dels, at den repræsenterer det CO2-udslip, som bilen har kørt per kilometer. Dernæst skal man have en trængselstakst til prisen, som kommer an på, hvor og hvornår man kører på døgnet.

- Hvis man eksempelvis kører i en storby i myldretid, så koster det mest, mens det bliver billigere på landet. Derudover er der også mulighed for en ”koldstartsafgift” på de korte bilture, som blandt andet kan få flere til at tage cyklen i stedet for.

Annonce

Forhandlinger om roadpricing

Under rød bloks regeringsforhandlinger har Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale meldt sig positive om indførelse af roadpricing i Danmark. Mest konkrete i sine udmeldinger er Enhedslisten, som til Politiken foreslår, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje. Socialdemokratiet er mere skeptisk til roadpricing.

Roadpricing er et vejsystem, hvor bilisten betaler for den kørsel, som bilen har kørt. Systemet kendes blandt andet inden for den tyske lastbilsektor, og flere gange i de seneste 20 år har der været politisk diskussion om indførelse i Danmark.

Ifølge tal fra Skatteministeriet tjente statskassen omkring 52 milliarder i 2017 på bilafgifter, hvilket er en stigning på syv milliarder kroner sammenlignet med i 2012.

Roadpricing har i årevis været debatteret på Christiansborg. Hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op som en løsningsmulighed for trafikken?

- Ud fra et fagligt synspunkt er det den rigtige måde at beskatte på. Du kan nok ikke finde en fagperson, som ikke synes, at det er bedre at beskatte brugen i stedet for at beskatte ejerskabet af en bil. Hvis bilen holder hjemme i garagen, så gør den ingen skade, men det er først, når den kommer ud på vejene, at vi har et problem med både trængsel og CO2-udslip.

Hvilke faktorer har gjort, at roadpricing ikke blevet politisk vedtaget i Danmark?

- Når man laver skatter om, så siger alle dem, der får det bedre ikke noget, og fra dem, der får det værre, kommer der protester. Politikerne er bange for deres vælgere. Grunden til, at venstrefløjen gerne vil have debatten op nu, er, at deres vælgere har købt klimadagsordenen i så stor en grad, at de også kan tilslutte sig roadpricing.

Teknologien er til stede til indførelse af roadpricing, men politikerne nøler ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann. Arkivfoto

Er den teknologiske udvikling til stede til at indføre roadpricing?

- Ja, den har været der i mange år. I Tyskland har man haft GPS-styring på lastbiler siden midten af 2000’erne, og hvor man prissætter efter, hvor GPS’en befinder sig. Når man skal lave et stort it-system til privatbilisme, så skal man gøre det klogt.

Hvordan skal opkrævning af kørsel fungere?

- Jeg har tidligere foreslået politikerne at farvelægge alle vejene i Danmark, alt efter hvad det skal koste at køre. Private firmaer vil kunne hjælpe folk med løsninger til at kunne betale, hvor man har kørt. Så er det klart at man skal finde ud af, om folk snyder med betaling. På vejnettet skanner man nummerpladerne og kan slå op, om der er betalt, og hvis der ikke er det, får man en bøde. Så har man et incitament til at betale.

Hvordan skal myndighederne tage sig af bilisternes persondataerne, uden at folk vil opfatte deres kørsel som overvågning?

- Dataerne skal ligge hos firmaerne og ikke hos det offentlige, så man får en tredjepart imellem. Det er ikke anderledes end i dag, hvor vi eksempelvis har logning på vores telefoner, og hvor man kan se, hvor en telefon befinder sig, hvis myndighederne beder om det. Så der vil være en rimelig databeskyttelse.

Med debatten om roadpricing vil det så være slut med betalingsringe i trafikken, som tidligere har været foreslået, eller kan det genopstå senere hen?

- Det vil være en skam, hvis man vælger betalingsringe, for den har en række ulemper. Den kan muligvis kradse flere afgifter ind, men den vil ikke løse de trængsels- og miljøproblemer, som vi har. Derfor er det også vigtigt, at det er Transportministeriet og ikke Skatteministeriet, som står i spidsen for roadpricing.

Kan Danmark blive et foregangsland for roadpricing efter din vurdering?

- Ja, det kan vi. Det er også forsøgt mange steder i verden, men det er ikke strandet på grund af teknologi, men på grund af den manglende politiske vilje i de forskellige lande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Randers FC For abonnenter

Randers FC-chef om imponerende målsnit: Vi ligger måske lidt over, hvad der er realistisk

Annonce