Annonce
forside

Eksperter kalder helligdagsændringer for problematiske

Det er et brud med en årelang tradition i kirken, hvis regeringen og arbejdsmarkedets parter ikke vælger at drøfte nedlæggelsen af nogle helligdage med kirkens repræsentanter. Ifølge en professor i religionsret kan det sammenlignes med, når dansk lovgivning ikke stemmer overens med internationale konventioner.

Det er ikke nødvendigvis grundlovsstridigt at vinke farvel til en helligdag eller to uden at tage kirkelige repræsentanter med på råd. Til gengæld bryder regeringen og arbejdsmarkedets parter en årelang kirkelig tradition, hvis ikke de sikre rammerne for kirkens aktiviteter blandt andet ved at give fri på helligedage. Sådan lyder det fra to eksperter i kirkeret, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Annonce

Diskussionen cirkler om de aktuelle diskussioner frem mod trepartsforhandlingerne om, hvorvidt parterne må sende danskere på arbejde på helligdage eller ej.

- I første instans er det Folketinget, som fastlægger, hvilke helligdage man har fri på. Men som jeg ser det, er man også forpligtet til at tage stilling til folkekirkens forhold, siger Lisbet Christoffersen, professor i religionsret ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Hun peger på, at lovgiverne givetvis kan lave en helligdagslovgivning, der ikke stemmer overens med folkekirkens helligdage, men at de bør være bevidst om, at de dermed adskiller to ting, der normalt stemmer overens.

Hun sammenligner med den situation, som opstår, når dansk lovgivning ikke stemmer overens med internationale konventioner.

- Mit retspolitiske råd vil derfor være, at inden regeringen kommer for langt, bør man tage en drøftelse med biskopperne og Kirkeministeriet, siger Lisbet Christoffersen.

Teolog, kirkeretsekspert og tidligere lektor ved Aarhus Universitet Jørgen Stenbæk er enig i de holdninger. Han ser det som et brud med traditionen at sløjfe helligdage uden forudgående at spørge biskopperne om, hvorvidt der er væsentlige teologiske argumenter for at beholde dagene som arbejdsfri.

- Man kan overveje, om det er nødvendigt med en helligdag som store bededag, som vi udelukkende har af historiske grunde her i Danmark. Men alle de dage, som har en bibelsk begrundelse - også de såkaldt skæve helligdage anden juledag, anden påskedag og anden pinsedag - bør drøftes med kirken, siger han til Kristeligt Dagblad.

Dermed bakker de to retseksperter op om det synspunkt, som biskopperne i Viborg og Roskilde, Karsten Nissen og Peter Fischer-Møller, begge har fremført i medierne: at folkekirkens ledere bør inddrages i beslutninger om helligdagslovgivningen.

BNB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Køber af Kongens Ege-lejlighed savner svar: - Vi får ikke noget at vide

Leder For abonnenter

Havnen er ikke nogen legeplads, hverken for børn eller berusede voksne

Som borger i Randers er det godt at vide, at det er blevet nemmere at komme op, hvis man skulle snuble over kajkanten og ende i det havnevand, der størstedelen af året er mørkt og koldt og stort set altid strømfyldt. Det er godt at vide, at sikkerheden på havnen er blevet opgraderet med belyste redningsstiger. Det er godt at vide, at havnen er blevet klassificeret som sikker. Endnu bedre er det dog at være bevidst om, at selv en sikker havn fortsat er et farligt sted at opholde sig. Det er vigtigt, at vi alle som ansvarlige aktører i samfundet gør alt, hvad vi kan, for at øge sikkerheden der, hvor vi har muligheden. Det er vigtigt, at Randers Havn gør alt, hvad den kan, for at øge sikkerheden langs kajerne og på broerne. Endnu vigtigere er det dog, at vi alle passer på os selv og hinanden og især vores børn, når vi opholder os på havnen, hvor vandet ikke er varmt og klart og stille som i svømmehallen. Ude i den virkelige verden er det farligt at falde i vandet, og derfor er det bedre at passe på end at få brug for belyste redningsstiger. For hvad nu, hvis man ikke kan svømme med vinterjakke og vandrestøvler på, hvis man slet ikke kan svømme, hvis strømmen løber væk fra redningsstigen, hvis man har brækket benet i faldet? Hvad nu, hvis det er mørkt, hvis det er koldt, hvis der ikke er andre på havnen? Havnen er en farlig arbejdsplads men også et farligt sted at opholde sig i sin fritid. Det skal vi have i baghovedet, og det skal vi snakke med vores børn om. Vi og vores børn skal have redningsvest på, når vi opholder os på havnen. Vi skal lære vores børn at svømme, og vi skal holde vores egne svømmefærdigheder ved lige. Hvis ikke selv vi kan svømme, kan vi hverken redde vores børn eller os selv. Så står vi der, som en anden Erik Clausen i Den store badedag: "Næste sommer lærte far mig at svømme - selv lærte han det aldrig". Havnen er ikke nogen legeplads, hverken for børn eller berusede voksne. Det er fint, at Randers Havn er blevet mere sikker end før, men helt sikker bliver den aldrig.

Randers For abonnenter

Afsløring: Prestigeprojekt på Kongens Ege sendt til tælling - Benhårdt slagsmål om millioner

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce