Annonce
Danmark

EL vil finde milliarder hos virksomheder og investorer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For at skaffe penge til det lovede løft af velfærden vil Enhedslisten lukke skattehuller og øge kapitalskat.

Forud for efterårets finanslovsforhandlinger præsenterer Enhedslisten to forslag, der skal skaffe samlet otte milliarder kroner til statskassen for at skabe rum til det lovede mærkbare løft af velfærden under den nye regering.

Pengene skal komme fra virksomheder og overskud på værdipapirer som aktier og obligationer.

- Det vigtige for os er, at finansloven tager de første skridt i forhold til at levere på de håb og forventninger der er hos dem, der har stemt på en ny regering.

- Det gælder i høj grad et løft af velfærden og på klimaet. Skal vi kunne det, så må vi finde penge til det, siger politisk leder for Enhedslisten Pernille Skipper.

Det første forslag går på at ophæve de lettelser af skatten på kapitalindkomster, der er indført de sidste 10 år. Kapitalindkomster er overskud fra eksempelvis aktier og obligationer eller andre værdipapirer.

Enhedslisten vil øge dem, så de i højere grad spejler skatten på almindelige lønindkomst.

- Jeg tror der er mange, der undrer sig over, at de, der lever af at flytte papirer rundt, betaler mindre i skat end dem, der går på arbejde hver eneste dag. Det er grundlæggende uretfærdigt, siger Pernille Skipper.

Det er afgørende for Enhedslisten, at finansiering til øgede offentlige udgifter bidrager til den økonomiske lighed i Danmark. Og en øget skat på kapitalindkomster vil da også for langt hovedparten ramme den rigeste procent af befolkningen.

Ud over øget kapitalbeskatning vil Enhedslisten rulle lempelser tilbage, som er givet til erhvervslivet siden starten af årtusindet.

Specifikt vil Enhedslisten sætte en tidsgrænse på fem år på, hvor længe selskaber kan trække underskud fra i skat samt hvor store fradrag, selskaber kan få for renter på deres gæld.

Øget kapitalskat vil ifølge Skatteministeriet indbringe staten 5,3 milliarder kroner, mens strammere regler for fradrag vil skaffe staten 2,65 milliarder kroner.

Pernille Skipper frygter ikke, at øgede skatter vil sende investeringer og virksomheder væk fra Danmark.

- Det er det, der altid bliver sagt, når man foreslår, at virksomhederne bidrager mere. Men dette her vil ikke ændre på, at Danmark er godt land at starte og drive virksomhed i.

- Mens vi skal ud og finde pengene til den grønne omstilling og velfærd, så skal vi finde dem hos dem, der har mest, og som godt kan bidrage noget mere, siger Pernille Skipper.

Hun siger samtidigt, at Enhedslisten opfatter forslagene som endda meget spiselige for partnerne Socialdemokratiet, SF og Radikale.

- Vi har nøje udvalgt forslag, som de andre partier tidligere har udtalt sig positivt om, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce