Annonce
Navne

En anderledes selvbiografi af Blicher

Illustrationen her af Blicher er den kendte, hvor han er foreviget ude i naturen.
Årets boggave til medlemmerne af Blicher-Selskabet er interessant læsning.

Årets boggave til medlemmerne af Blicher-Selskabet er en selvbiografi af digterpræsten fra Spentrup, Steen Steensen Blicher, skrevet i 1840 og dermed otte år, før Blicher døde.

Bogens godt 70 sider er særdeles interessant læsning, også fordi Blicher, som formanden for Blicher-Selskabet Erik Harbo anfører i sit forord - har en ejendommelig form. Nogle af beretningerne er, skriver Harbo, rene eventyr.

Blicher indleder ganske vist med en beskrivelse af sin fornemme slægt, men ellers er der ikke tale om traditionel kronologi. Blicher fortæller nemlig også om sine specielle interesser og får således indflettet, at han som medlem af Randers Amts Landhusholdnings-Selskab "har gjort flere Foreslag af hvilke f.Ex. eet "Til den jydske Kvægraces Vedligehold og mest mulige Forædling" nu er begyndt at iværksættes".

Sin altid dårlige økonomi omtaler Blicher også. Da han i 1825 får embedet i Spentrup-Gassum efter tiden i Thorning-Lysgaard, medbragte han 5000 rigsbankdaler gæld og skatterestancer gennem seks år. Hertil kom, at han og hustruen Ernestine havde 10 børn plus en plejesøn at forsørge.

Annonce
Formanden for Blicher-Selskabet, Erik Harbo, har skrevet forord til bogen. Arkivfoto

Nervøs i Randlev

Blicher var, fortæller han i hvert fald, i sine unge år undseelig og "bly og taus i Fruentimmerselskab".

Da han på sin fars inderlige ønske første gang skulle prædike i Randlev Kirke, håbede han, at der havde været en udgangsdør bag alteret, så han aldrig kom op på prædikestolen.

- Men see! da han denne første Gang vandt derop "mit Müh und Noth", forsvandt Frygtens Dæmon med eet - ligesom undertiden Tandpinens - og han holdt sin Tale med en Frimodighed, som erhvervede ham saavel Faderens som Menighedens Bifald", skriver Blicher videre.

De mange børn

Bogen bringer også en oversigt over de i alt 11 børn, som Blicher skulle forsørge. De fleste fik en krank skæbne.

Om stedsønnen Niels, søn af Blichers hustru Ernestine og hans forgænger i embedet, Peder Daniel Blicher, hedder det således, at han var værtshusholder i Aarhus, fallit, landstryger og tigger, i 1847 indsat i Aarhus Arrest efter tyveri.

Peder Daniel gik det bedre - i hvert fald en tid. Han blev præst på Venø, men afskediget for drikfældighed i 1863, to år før han døde.

Jens Frederik oprettede på et tidspunkt en friskole i Randers, men, hedder det, var til sidst forfalden til drik. Han skrev smukke digte til sin far, som holdt meget af sønnen.

Datteren Christiane blev forlovet med Blichers kapellan i Spentrup, W. Chr. Lakier, som skød sig den 3. januar 1847. Hun opholdt sig en tid i Bjerregrav Præstegård og døde i 1852 i Petersens Jomfrukloster i København.

Christian Charles drev en tid forretning i Næstved, men blev i stedet konduktør ved omnibusserne i København. Han havde også en lotterikollektion på Frederiksberg, men magtede ikke regnskabet.

Malvina, som ofte er kaldt Blichers yndlingsdatter, og hvis navn jo stadig mindes i form af Malvinas Hus i Spentrup, blev i 1834 forlovet med jurist Ferd. Edv. Christensen, Randers, men han døde samme år. Hun blev gift med forpagter i Spentrup Præstegård Rasmus Schade Berg og viset i Spentrup Kirke den 28. juli 1838, hvor Blicher holdt sin berømte "Skibsprædiken". Malvina døde 23. december 1874 og er begravet i Sulsted.

Niels Jørgen var en tid forpagter på Sødringholm, var med i krigen 1848 og flakkede angiveligt siden omkring. I 1874 fik han plads ved hospitals-stiftelsen i Randers og døde i 1881, ugift.

Francisco var opkaldt efter en spansk officer. Han var en tid lærer i Vester Tørslev og senere i Harlev.

Theodor Eberhard var i 1848 lærer i Øster Tørslev, i 1865 i Tørring og i 1869 i Tvede. Han rejste en del rundt som oplæser af sin fars værker og levede efter sin afskedigelse en tid i Mellerup.

Hans Gustav kom i handelslære i Grenaa, var en tid købmand i Ebeltoft, gik fallit og "levede resten af sine dage af gode menneskers understøttelse".

Kirstine Marie fulgte efter sin fars død med sin mor til Randers. Hun blev gift med en svenskfødt skomager, Algurin. Hun boede flere steder, blandt andet i Ørsted, Råby, Øster Tørslev og Udbyneder og døde i sidstnævnte by i 1873.

Erik Harbo bemærker i medlemsbladet Blichernoter, at Blicher i sine erindringer nok forbigik vigtige perioder i sit liv, men husker dog at nævne alle sine 10 børn (det første barn var som skrevet en stedsøn), og som alle overlevede ham.

- Det var på dette tidspunkt noget af en bedrift med den børnedødelighed, der herskede, og det burde han nok have takket sin hustru Ernestine for, skriver Erik Harbo.

Erindringsbogen bringer et maleri af Blicher, angiveligt malet i 1848 af Jørgen Roed. Blicher-Selskabet har ikke tidligere anvendt denne illustration, som desværre er så mørk, at den ikke med rimelighed kan gengives ved denne artikel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Live: Randers udligner til 1-1

Randers FC For abonnenter

Thomasberg kan vælge frit mod Silkeborg: - Hård konkurrence skaber resultater

Randers For abonnenter

Stort mørketal ved ulykker i Langå-kryds: Naboer er bekymrede og frustrerede

Annonce