Annonce
Erhverv

En dag i en landmands liv: Fra fodring af køer klokken syv til godnat i stalden klokken 23

- Jeg køber foder for mange flere penge, end jeg sælger korn. Nogen gange kan jeg lave en aftale for et halvt år med at købe rapsskrå, hvor det er meget billigere, end hvis jeg købte det på et andet tidspunkt. Det kan sagtens betyde en million kroner mere eller mindre på et år i resultat. Så det bruger jeg meget krudt på, siger Jakob Serup.Foto: Lasse Olsson
Jacob Serup har en travl hverdag på sin gård på Fyn, hvor han blandt andet spiser havregryn sammen med de andre ansatte, og handler med korn og foder pr. telefon

Jeg står op klokken 6.00 hver morgen og bruger en time sammen med min kone og børn. Det er vores familietid og den er vigtig.

Når de kører 7.05, går jeg i stalden, hvor jeg hver morgen begynder med at fodre køer.

Det er vigtigt at køerne får et homogent miks af foder, at alle køer får det samme majs, græs og kraftfoder i hver mundfuld. Derfor blander vi det omhyggeligt. Der ryger mange tons foder igennem, for hver ko spiser 60 kilo fuldfoderblanding om dagen. De er rød dansk malkerace og vejer cirka 800 kilo.

Da jeg var yngre kendte jeg hver eneste ko. Det gør jeg ikke længere.

Vi laver fire forskellige foderblandinger om dagen til forskellige grupper af dyr. De køer vi malker, får foder både om morgenen og om aftenen.

8.30 er der fælles morgenmad på kontoret. Det var en klog hr-konsulent, der engang sagde til mig, at det var vigtigt at alle folkene kunne mødes en gang om dagen og se hinanden i øjnene og snakke om alt muligt.

Derfor spiser vi cornflakes og havregryn sammen, og får snakket om alle de småting, der er en glidende ansvarsfordeling af hen over dagen. På den måde bliver der styr på, at der er nogen, der har ansvaret hele tiden, og det bliver ikke noget med at hvis jeg lige lukker øjnene, så må den næste tage sig af det.

Det gør det meget lettere at lykkes med at få folk til at arbejde sammen, når de sidder ned sammen og får snakket sammen. Vi har så meget arbejde, at jeg ikke har mulighed for at gå rundt og se om alting er i orden alle steder hele tiden. Det kan jeg simpelthen ikke nå. Så jeg er nødt til at stole på at folk passer deres arbejde.

9.00 Jeg har flere køer, der skal fodres.

Hilser på klovbeskæreren, som er her i dag. Vi ordner ikke klove på dem alle på én gang. Det ville tage alt for lang tid. Han tager dem tre måneder før de skal have kalve og tre måneder efter de har fået kalv. På den måde får de alle ordnet fødder to gange om året.

Klokken 10.00 Møder inseminøren, som er her 29 dage om måneden. Vi har et brunstovervågningssystem kørende på alle køer, så vi kan se på computeren hvilke køer, der er i brunst. Når man har så mange køer som jeg har, så er der stort set én, der er i brunst hver dag og der er kun et vindue på cirka et døgn til at inseminere dem

De får kalve cirka én gang om året. De er drægtige ni måneder og en uge – og så malker vi dem typisk i ti måneder, så golder vi dem af. Derefter får de to måneders ”barselsorlov” indtil de får kalve igen og så begynder det hele forfra igen. (To måneder inden koen skal kælve, stopper landmanden med at malke den for at give koens krop og yver en pause. I den periode kaldes koen en gold-ko. red.)

11.00 Jeg har været i gang med at planlægge, hvordan vi skal hente halm i dag. Bagefter skal jeg ud og hente halmballer – og det skal jeg nok resten af dagen. Høsten er blevet rigtig god i år og vi fik afleveret det sidste læs korn i går aftes.

Sidste år havde vi en katastrofal dårlig høst, fordi det hele tørrede væk. Hvis vi kigger på hvor mange kroner, jeg har høstet for i markerne, så er der faktisk ikke den store forskel på i år og sidste år. For alle de ekstra kilo jeg har høstet i år, gør bare at jeg får en dårligere pris for det hele.

Det, der rigtigt betyder noget for mig, det er, hvornår jeg sælger mit korn. Det meste af det, vi lige har høstet, solgte jeg allerede i vinter, og det har jeg nok fået 250.000 mere for, end hvis jeg skulle sælge det i dag, hvor alle har haft en god høst.

Jeg køber foder for mange flere penge, end jeg sælger korn. Nogen gange kan jeg lave en aftale for et halvt år med at købe rapsskrå, hvor det er meget billigere, end hvis jeg købte det på et andet tidspunkt. Det kan sagtens betyde en million kroner mere eller mindre på et år i resultat. Så det bruger jeg meget krudt på.

Jeg deler mine handler op, for det er en kæmpe risiko at komme til at gøre det hele på det forkerte tidspunkt.

Klokken 12.00 går jeg de 100 meter hjem til mig selv. Mest for at få fred til at tale i telefon og ordne noget ved computeren. Får tilbud om rapsskrå, men takker nej. Jeg tror, det kan blive endnu billigere.

Uhyggeligt som det er to tosser, der bestemmer priserne på verdensmarkedet. For tiden slås Kina og USA om landbrugsvarer og det betyder, at et enkelt tweet på bare 39 tegn, pludselig kan ændre verdenspriserne for majs helt enormt. Det er forfærdeligt at tænke på, at verden er så usikker.

Jeg tjekker Facebook for at se, om der er noget nyt fra den erfaringsgruppe af landmænd, jeg er med i. Det er en fin måde at kommunikere om småt og stort i en lukket Facebook-gruppe, hvor vi skriver til hinanden om, hvordan vi løser forskellige udfordringer.

Vi mødes også fem-seks gange om året, og det er vigtigt at have ligesindede at dele bekymringer og glæder og nye metoder med.

14.30 er jeg ude og hente halm. Vi skal have høstet resultaterne af de mange anstrengelser. Kører i en af de gamle traktorer, der larmer meget. De andre er kørt af sted i vores nyeste.

Som chef på gården synes jeg det er vigtigt, at jeg også deltager i de mere trælse opgaver og går foran. Men lige nu, hvor solen skinner og det er ved at være efterår, er det nu ret dejligt at komme ud på markerne.

Jeg holder meget af hverdagen som landmand. Af naturen, dyrene og samspillet med en masse mennesker. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg har vidst, at jeg ville være landmand lige siden jeg var fem år. Heldigvis holdt mine forældre på at jeg skulle blive i skolen til jeg fyldt 18 år og selv kunne bestemme. Derfor blev jeg student, og det sparede mig for godt halvandet år på landbrugsskole. Det var klogt af mine forældre at de ikke lod mig stoppe i skolen, bare fordi jeg var skoletræt og hellere ville arbejde.

Jeg kan ikke sige, at jeg har lært noget i gymnasiet, som specifikt har gjort mit liv meget nemmere. Men jeg har fået en anden måde at tænke på og at løse problemer på. Og selv om jeg ikke lige ved, hvad jeg skulle med billedkunst, har jeg som landmand rigtig god brug af matematikken.

Klokken 17.00 er der forældremøde i skolen. Det er første møde for den lille, som er startet i skole for tre uger siden, og jeg har lovet at komme med. Det er sjældent, jeg når til den slags. Det er godt at få snakket med de andre forældre.

Klokken 17.30 kommer Arlas store mælkebil skrumlende hen ad Jarlebjerggyden. Det er en kæmpe lastbil, en af de største, der må køre i Danmark. Den tanker cirka 11.000 kilo mælk hver dag her fra gården, som er ude i butikkerne i kartoner næste morgen. Prisen på mælk er fast. Den bestemmer Arla. Men siden 15. juni i år har jeg været på et koncept, der hedder velfærdsmælk, som giver lidt mere end almindelig mælk. Det betyder at køerne skal være på græs, og det er de også her. Faktisk vælger de selv om de vil være ude eller inde, og tit når det er meget varmt, vil de hellere være inde. Når det er tørt om sommeren, er køerne også udenfor om natten.

Klokken 18.30 Er vi i gang med at malke og fodre. I dag får jeg hjælp, men de fleste dage er det mig, der gør det alene. Hvis jeg skulle ønske noget, ville det være at slippe for aftenjobbet og i stedet kunne hygge mig med min familie.

I sommer var vi to uger på sommerferie sammen. Det var helt fantastisk. Noget af det gode fra ferien er fulgt med hjem, og i morges spurgte den ældste min kone, hvor jeg var henne. Det plejer de aldrig. De ved, at jeg er hos dyrene, når jeg ikke er hjemme.

Klokken 20.00 Kold aftensmad igen. Børnene sover. Pernille og jeg får en god snak om dagen, der er gået og den nye tid med to skolepiger. Det giver hende en mere smidig arbejdsdag, fordi pigerne nu selv kan tage bussen hjem fra skole.

21.00 Ser en film på Netflix. Vi har lige fået fibernet, og det er dejligt endelig at have en netforbindelse, som er helt sikker. Det har vi alle brug for, men det holdt hårdt at få det helt ud til vores ejendom. Tjekker også lige computeren for dagens produktionstal.

Klokken 23.00 Jeg er i stalden hver aften inden jeg går i seng og lige skubbe foder ind og se om alle har det godt og alting er i orden. Nu er her fred og ro indtil det hele starter forfra klokken 3.30, hvor min fodermester møder ind og går i gang med dyrene.

Det er et scoop at jeg har ham. Jonas er den, der sørger for at jeg ikke behøver være alle steder hele tiden. Noget af det sværeste i min tid som ejer, har været at vælge blandt de fire, der søgte jobbet som fodermester. Vi har strikket en lønaftale sammen, som betyder at han også får mere ud af det, når det går godt i driften.

Det sikrer, at vi begge er meget optaget af at det går godt – og derfor er det også helt rimeligt, at han også scorer ekstra, når vi klarer os godt. Vi benchmarker os op imod ti andre gårde.

Det, der virkelig flytter noget i en virksomhed, er om man har stabile medarbejdere, der er motiverede til at gøre deres arbejde godt.

Jeg sover trygt, når jeg ved, at han er hos køerne. Jeg går hjem i seng.

Annonce
Det er vigtigt at køerne får et homogent miks af foder, at alle køer får det samme majs, græs og kraftfoder i hver mundfuld. Derfor blander vi det omhyggeligt. Der ryger mange tons foder igennem, for hver ko spiser 60 kilo fuldfoderblanding om dagen. De er rød dansk malkerace og vejer cirka 800 kilo.Foto: Lasse Olsson
- Da jeg var yngre kendte jeg hver eneste ko. Det gør jeg ikke længere, fortæller Jakob Serup. Foto: Lasse Olsson
-Jeg har været i gang med at planlægge, hvordan vi skal hente halm i dag. Bagefter skal jeg ud og hente halmballer – og det skal jeg nok resten af dagen. Høsten er blevet rigtig god i år og vi fik afleveret det sidste læs korn i går aftes.Foto: Lasse Olsson
- Det, der rigtigt betyder noget for mig, det er, hvornår jeg sælger mit korn. Det meste af det, vi lige har høstet, solgte jeg allerede i vinter, og det har jeg nok fået 250.000 mere for, end hvis jeg skulle sælge det i dag, hvor alle har haft en god høst, siger Jakob Serup, som derfor også ofte ses i en multi-tasking situation. Foto: Lasse Olsson
De ansatte spiser morgenmad sammen hver dag. Chefen for det hele, Jakob Serup er dog ikke bange for at tømme opvaskemaskinen. Foto: Lasse Olsson
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce