Annonce
Debat

En desperat SU-debat

SU-debatten kører for fuld damp, og med udsigt til at der kan blive skåret en smule i ydelsen, er der kommet en masse desperate argumenter på bordet, som skal overbevise os om, at det er en dårlig idé.

Annonce

Men er der kommet et godt argument for at beholde cafe-pengene eller fjumreåret? Jeg mangler stadig at læse det. 12. februar kan man på avisens debatsider læse, at Lina Kofoed Romanini (DSU) gerne vil beholde muligheden for et fjumreår. Argumentet er, at det er billigere at udbetale en SU, end det er at udbetale bistand. Jo, det kan hun have delvist ret i, men har hun husket, at det heller ikke er gratis at undervise? For eksempel koster en biologistuderende på universitetet 220.000 kroner om året. Vi uddanner os vel heller ikke for SU'ens skyld? Målet burde altid være at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor vi kan vise, hvad vi har lært.

I samme avis kan vi læse, at Finn Andersen og Henrik Leth (afdelingsformænd i Dansk Metal) ikke vil skære i SU'en til hjemmeboende unge, som er startet på et håndværkergrundforløb. Argumentet er, at hvis de får et arbejde, inden de får en læreplads, kan det være svært at skulle nøjes med en lærlingeløn. Det er en fin tanke, at man vil skåne unge mennesker for at prøve nedgang i sin timeløn. Men skal det gøres ved at holde dem tilbage og ude af arbejdsmarkedet? Det synes jeg er en helt forkert tilgang til tingene.

Jeg synes, det er i orden at nedsætte eller endnu bedre helt fjerne SU'en. Så længe der stadigvæk er mulighed for at optage et SU-lån. Det skal selvfølgelig resultere i skattelettelser, så vi har mulighed for at tilbagebetale lånet. Efterfølgende vil vi så kunne nyde godt af skattelettelserne resten af vores liv. På den måde er det heller ikke de ufaglærte, kassedamen og pædagogen, der skal betale for at uddanne folk til landets højest betalte job.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Tværfaglige fællesskaber i Favrskov Byråd

Læserbrev: Kultur- og fritidsområdet i Favrskov er 1. januar 2020 organisatorisk overflyttet til børne- og skoleområdet. Jeg ser i den anledning perspektiver i, at kultur og fritid nu skal arbejde under samme direktør som børn og skole. Det giver gode perspektiver for at udvikle samarbejdet og dermed styrke børn og unges deltagelse i idræts-, fritids- og kulturaktiviteter. Det giver desuden mulighed for at sætte særligt fokus på dannelsen af nye tværfaglige netværk og kvalificering af det lokale arbejde med børnekultur. Vi skal udvikle kultur i dagtilbud, skolen og familien. Det nye udvidede samarbejde mellem både udvalgene og forvaltningerne giver mulighed for at skabe bedre rammer for børn og unges møde med kunstens og kulturens mangfoldighed. Samarbejdet kan desuden give mulighed for at styrke de pædagogiske læreplaner, som blandt andet i dag sætter fokus på sprog, krop og bevægelse men også kulturelle udtryksformer og værdier. Vi politikere i de to udvalg skal opmuntre til at sætte gang i, at der bygges en bredere bro mellem dagtilbud, skoler, biblioteker, kulturhuse og kulturlivet. De praktiske musiske fag, som nu er prøvefag efter 8. klasse, er fra landspolitisk side forsøgt styrket i folkeskolen, men vi skal også sørge for kommunalt at give eleverne flere oplevelsestilbud. På den måde sikres børnene en kulturel erfaring, fordi de i tide får mulighed for at lære glæden ved kunst at kende, lære at skabe og modtage kunst og lære at træffe deres egne personlige og kulturelle valg. Selv om kultur- og fritidsudvalget rent organisatorisk er flyttet, så mener jeg, at der også i fremtiden skal laves fællesprojekter med de øvrige områder, såsom teknik og miljø, social og sundhed og arbejdsmarkedsområdet. Det har vi allerede i dag gode erfaringer med.

Annonce