Annonce
Danmark

En kort blund og kørestolen erstatter bilen resten af livet

Efter otte måneders hositalsindlæggelse vendte Dorthe Laustsen tilbage til posten som SFs rådmand for Sundhed og Omsorg og blev dermed kunde i sin egen butik - som kørestolsbruger efter at være faldet i søvn bag rattet. Foto: Axel Schütt
Bilister bliver trætte, men kun få reagerer rigtigt, og nogle falder i søvn, viser undersøgelse fra Sikker Trafik. Tidligere rådmand i Aarhus, Dorthe Laustsen, er en af dem. Hun blev lam fra brystet og ned.

Skæbnesvangert: Dorthe Laustsen glemmer aldrig mandag 2. juli for syv år siden. På et øjeblik ændrede livet karakter. Hun var på landevejen, bag rattet og med sin mand ved siden af. De havde netop passeret Odders rundkørsel og på vej ud af byen, mod Ørting i syd. I få sekunder lukkede øjnene sig. Det blev skæbnesvangert.

- Det var kun kortvarigt, jeg sov, men længe nok til, at det gik galt. Jeg åbnede øjnene samtidig med, at jeg kørte ind i en modkørende skraldebil, husker hun.

På det tidspunkt var hun SF's rådmand i Aarhus Byråd for sundhed og omsorg.

- Det er mærkeligt at tænke på, med ét blev jeg kunde i mit eget system, siger hun.

Ulykken var omfattende, og mens hendes mand "slap" med adskillige knoglebrud, stod det værre fat med Dorthe Lausten. Hun måtte skæres fri og havde mistet førligheden fra brystet og ned, lam. Hun er aldrig kommet sig, og den kørestol, der efter otte måneders hospitalsindlæggelse erstattede bilen, er den dag i dag en fast del af hendes liv.

Dorthe Laustsen er ikke ene om den skæbne. Træthed og søvn rammer adskillige bilister, viser en Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udført.

Annonce
Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke

Dorthe Laustsen, tidligere rådmand i Aarhus

Velkendt billede

Undersøgelsen, der omfatter 1557 bilister, viser, at i løbet af sidste år, 2018, oplevede 26 procent en eller flere gange, at de var så trætte, at de enten fik tunge øjenlåg, eller at de direkte drattede i søvn.

Faktisk reagerede hovedparten på træthedsituationen, men det, de gjorde, var som regel, det forkerte. Kun 13 procent gjorde det, som Sikker Trafik mener er det eneste rigtige, nemlig at stoppe bilen og tage sig en lur.

I Sikker Trafik betegnes situation som alvorlig, men ikke decideret overraskende.

- Vi har spurgt en lang række bilister selv om deres erfaringer, så besvarelserne er udtryk for selvrapportering og ikke eksakt videnskab. Men det giver os et billede af, hvordan det forholder sig med træthed og konsekvenserne i forbindelse med bilkørsel. Godt ser det ikke ud, 26 procent, der har oplevet det en eller flere gange på et år, er mange. Desværre, må man sige, er det et velkendt billede. Vi spørger løbende om den slags, og det nye resultat er ikke bedre end de tidligere, så de høje tal overrasker mig desværre ikke, siger konsulent i Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen.

Kæmper mod søvnen

Han gør opmærksom på, at træthedssymptomerne hos de bilister, der har deltaget i undersøgelsen, spænder vidt - fra dem, der bare føler trætheden nærme sig, til dem, der sidder og nikker og kæmper mod søvnen.

- Det er et problem, at så mange ikke gør det eneste rigtige, at stoppe bilen og tage sig en powernap på mindst tyve minutter, hvilket selvfølgelig ikke slår til, hvis man for eksempel er på bilferie med mange timers kørsel foran sig. Mange gør alt muligt andet, som ikke hjælper, nogle kører sågar videre, som om intet er i vejen, siger Jeppe Gudmandsen.

Der er også dem, 17 procent viser undersøgelsen, der overladet rattet til en anden. Ifølge Jeppe Gudmandsen er det lige så godt som at stoppe bilen, hvis vel at mærke, den nye chauffører er udhvilet.

I søvn bag rattet

26 procent har inden for et år oplevet en eller flere gange at blive så træt under bilkørsel, at de er faldet i søvn eller har været tæt på, siger undersøgelse, som Epinion har lavet for Sikker Trafik. I undersøgelsen spørges, hvad bilisterne gjorde, når de mærkede trætheden. Der kom flere svar:

"Jeg åbnede et vindue for at få frisk luft" - 55 procent.

"Jeg stoppede bilen og holdt en pause" - 31 procent.

"Jeg skruede op for radioen" - 30 procent

"Jeg drak en kop kaffe, energidrik eller sodavand" - 20 procent

"Jeg fik en anden til at overtage kørslen" - 17 procent

"Jeg spiste frugt, slik eller andet mad" - 15 procent.

"Jeg stoppede bilen og sov 15-20 minutter" - 13 procent.

Andet: 3 procent.

Husker ikke: 1 procent.

Ignorerede tegnene

I dag ville Dorthe Laustsen gerne kunne gøre det hele om og have ladet bilen stå.

- Hvis man har meget ørerne, på sit arbejde måske, er det vigtigt, man mærker ordentligt efter, om man er træt, og om man er for træt til at køre. Jeg lyttede ikke ordentligt til min krop, siger hun i dag, syv år efter ulykken.

Da den indtraf stod hun foran nogle ugers sommerferie efter et lynende travlt forår på rådhuset.

- Som politiker var jeg af den type, der klør på, når noget skal ordnes, på arbejdet og privat. To dage før ulykken havde jeg begravet min mor, dagen før havde min mand og jeg tømt hendes lejlighed, og her om mandagen skulle vi lige til Ørting med et chatol, der skulle repareres. Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke, siger Dorthe Laustsen, der er 74 år i dag.

Hun har været medlem af Aarhus Byråd ad to omgange, første gange i perioden fra 1978 til 1986, anden gang i perioden fra 1994 til hun, som planlagt allerede før ulykken, trådte ud ved den sidste valgperiodes ophør, 1. januar. 2014. I hele denne periode var hun rådmand - også efter udskrivelsen fra hospitalet.

Dorthe Laustsen havde ikke opfattelsen af træthed, men selvfølgelig har der været tegn på det, som hun ignorerede, siger hun i dag. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Konsulentfirma skal løse krisestemning i 'galehuset': Byrødder indkaldt til fortrolige samtaler

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Danmark

Betjentsøn bragede ind i Diana: - Politiet skjulte sandheden og jeg blev dømt

Annonce