Annonce
Læserbrev

En mekaniker siger ja til OK20

Læserbrev: Jeg er mekaniker og arbejder i autobranchen, hvor jeg også er tillidsrepræsentant. Forleden landede der en overenskomst på industriens område. For at sige det på jysk, så er jeg godt tilfreds. Derfor stemmer jeg også ja til overenskomsten, når alle vi medlemmer skal tage stilling til den. Det vil jeg også anbefale alle andre at gøre, fordi den giver mere til alle, uanset hvor du er i dit liv. Som far til tre små så har jeg taget min del af barslen. Derfor ved jeg også, hvad de kommende fædre og mødre skal til at gå igennem. Og netop derfor er udvidelsen af forældreorloven, med tre ugers ekstra barsel til far, en vigtig brik, så den nye moderne familie kan fungere.

Der er også sikret bedre vilkår for efteruddannelse, så blandt andet vi mekanikere er klar til nye opgaver og til fremtiden. Der er fem ugers ekstra løn under sygdom til dem, der skulle være så uheldige at blive syge i længere tid. Og ikke mindst er der jo fritvalgsordningen, hvor du fuldstændig selv kan bestemme, hvad du vil bruge pengene til: ekstra penge udbetalt til ferie, seniordage eller for eksempel ekstra til pension. Den nye overenskomst vil give en fremgang på hele tre procent over de næste tre år. Allerede her vil det næsten sikre alle en reallønsstigning, og det er endda inden de lokale lønforhandlinger. Alt, hvad der bliver forhandlet her, vil kun være en reallønsstigning.

Så fra mekanikerens synspunkt er det et stort ja til den nye overenskomst og til topforhandlerne Claus Jensens og Mads Andersens arbejde. Den kommer alle til gode.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Et sammenhold der varmer

Rigtig mange danskere drog formentlig et lettelsens suk, da Mette Frederiksen på mandagens pressemøde kunne fortælle, at den restriktive sundhedspolitik, der de seneste uger har vendt op og ned på vores alles hverdag, har virket. Kurven af nye syge og antallet af indlagte begynder at flade ud på en måde, der kalder på forsigtig optimisme. Hvis de gode takter fortsætter, vil regeringen iværksætte, at vi igen kan lade virksomheder holde åbent, at studerende sætter sig på den fysiske skolebænk frem for den digitale løsning fra distancen, at vi igen kan møde ind på arbejdspladsen og igen kan begive os ud i den kollektive trafik. Med måde naturligvis og under rammer, der fortsat tager højde for truslen fra coronavirus. Der er selvsagt mange grunde til at glæde sig over, at lokalsamfundene igen har udsigt til at åbne i en form for normaliseret tilstand. Hvor vi igen kan benytte os af de fantastiske kulturelle tilbud, hvor vi igen kan gå på biblioteket, hvor vi igen kan aflevere vores børn i trygge rammer, hvor de kan lege med jævnaldrende, og hvor vi igen kan sætte os i frisørstolen hos den selvstændigt erhvervsdrivende. Men allerstørst grund til glæde giver det at have været vidne til den omsorg, vi har formået at udvise over for hinanden i måske den sorteste tid siden anden verdenskrig. Restauratører, der forærer mad til sundhedspersonale, betjente og andre, der i disse uger gør en ekstraordinær indsats. Mennesker, der tager initiativ til at købe ind og klare ærinder for syge, karantæneramte eller immobile medborgere. En skrædder, der sætter sig til at sy mundbind, fordi det er en måde for ham at hjælpe på, der giver mening. Musikere, der besøger ældrecentre for at sprede glæde midt i ensomheden. Borgere, der i store tal melder sig som vikarer i kommunernes jobbanker for at stå standby, hvis det faste personale skulle blive ramt af sygdom. Borgere, der via facebookgrupper hjælper fremmede med lektiehjælp, opmuntrende ord og anden aflastning. At finde det overskud til andre midt i en skræmmende ny virkelighed. Det kan vi godt være stolte af.

Danmark

Live: 59 personer i Sverige er døde med coronasmitte på et døgn

Annonce