Annonce
Navne

En sand perle fra Blicher-Selskabet

Dette træsnit af Povl Christensen viser Steen Steensen Blicher i rollen som skolelærer. Illustration fra bogen
Klassikeren E Bindstouw udkom første gang i 1842 og var trykt hos J.M. Elmenhoff i Randers.
Annonce

Blandt talrige litterære mesterværker fra Spentrup-præsten og digteren Steen Steensen Blicher rangerer E Bindstouw hos mange som noget af det bedste fra hans hånd.

Alene den berømte indledning, her citeret på den (blandede) dialekt, som Blicher anvendte:

"Det war e Awten fa bette Ywlawten - nej hold! A lywwer - de var sgi den Awten far ve indda, da war Binnstouw te e Skwolmeæjsters, ham Kræn Koustrup, I kinne ham wal"?

Den 5. november udkommer bogen E Bindstouw, 100 sider,  udgivet af Blicher-Selskabet med flere, og det er uden forbehold en sand perle. I hvert fald for dem, der holder af Blichers værker.

Blicher skriver på dialekt. Vel at mærke til tider en blanding af udtryk fra den egn syd for Viborg - Lysgård - hvor E Bindstouw fandtes, og hvor man den dag i dag kan besøge det lille museum af samme navn, lidt fra hans tid i Randlev og noget fra årene i Spentrup.

Netop denne blanding bringer bogen en fin orientering om ved Torben Arboe, der til daglig arbejder ved Peter Skautrup Centret for Jydsk Dialektforskning ved Aarhus Universitet.

Et par konkrete eksempler på, at dialekter ikke kender geografiske grænser:

I bogen bruger Blicher udtrykket "kaast`em hen", hvilket betyder "begravede dem". Det sker i fortællingen om Mads aa Vrabnum. På denne skribents hjemegn, Rougsø Herred, i luftlinje ikke langt fra Spentrup, brugtes længe udtrykket "kast` hen", udtalt på den måde, det her er stavet på, i samme forbindelse.

Og når Blicher bruger udtrykket "Gajilam" om en pige - og det er ikke helt pænt ment - blev præcis samme udtryk brugt i min hjemby, Voer, endnu for ikke mange  år tilbage.

Annonce

Udkom i Randers

E Bindstouw med dens 14 fortællinger og viser udkom første gang i 1842 og var trykt hos bogtrykker og udgiver af Randers Amtsavis, J.M. Elmenhoff.

Operasanger Erik Harbo, der er formand for Blicher-Selskabet, skriver i bogens forord, at E Bindstouw dengang blev solgt for 24 skilling stykket og fik en overstrømmende anmeldelse i ugeavisen Ny Jyllands Posten i Aarhus.

Tre af de fortællinger, som Blicher lader deltagere i binderiet i skolestuen i Lysgård fremføre, har været trykt i Nordlyset i 1827. Det gælder blandt andet historien om den énarmede soldat. En fjerde udkom på Nordlyset i 1828.

Nordlyset var som mange bekendt et forlag, som Blicher drev sammen med før nævnte J.M. Elmenhoff.

Annonce

Den muntre Blicher

Blichers forfatterskab er ofte præget af en vis tungsindighed. Men humoren sprudler i E Bindstouw, når han lader Wolle Vistisen fortælle om sin tid i København.

Jyden kommer "aa Kaameddi" (i et teater) og undrer sig - for han har fået at vide, at her spilles:

- Men A so hverken Kvot eller Tærninger, melder han.

Mesterligt fortalt er også Blichers beretning om Jens Jensen, der en tid havde kontakt til franske soldater og ikke helt forstod at oversætte det franske.

Således bliver "Vive l'empereur" (leve kejseren) i Jens Jensens oversættelse til "Piiv mæ laang Rør".

Og en anden slags oversættelse er der såmænd også i nyudgivelsen, nemlig Viborg-lektoren Johs. Thomsens rigsdanske version. En god hjælp, for Blichers blandede dialekter er ikke altid lige lette at forstå for en nutidsdansker

Et udmærket noteapparatet til de forskellige tekster bidrager til indtrykket af en fremragende lille bog.

Annonce

Varige spor

At Blicher har sat sig varige spor, fremgår på mange måder af hans forfatterskab. I mange år var der således et anerkendt spisested i Viborg ved navn Messingjens - opkaldt efter den hest, som Blicher lader fortælle om i skolestuen i Lysgaard for 200 år siden.

E Bindstouw er illustreret med træsnit af den berømte grafiker Povl Christensen og udgivet af Blicher-Selskabet sammen med Blicheregnens Museum i Thorning, Blicheregnens Museumsforening og E Bindstouws Venner.

Blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med relation til gården Tustrup øst for Randers har bidraget til udgivelsen. Forlaget er Olufsen Bøger.

Det er historisk korrekt, at fattige bønder omkring Lysgård supplerede indtægterne ved at "binde" (strikke). De færdige produkter blev som oftest solgt af hosekræmmere eller på markeder i København eller Hamborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

22-årig anholdt: Truede p-vagt med pistol i Niels Ebbesens Gade

Randers For abonnenter

Derfor gik bestyrelsen på dramatisk møde: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende - folk råbte og skreg

Randers FC For abonnenter

Den endelige dom falder torsdag: - Nervøsiteten er væsentlig mindre end i tirsdags

Randers

Randrusianer sigtet for trusler på livet: Gemte skarpladt pistol og stikvåben i hjemmet

Annonce