Annonce
Navne

En skriverkarl med en helt særlig baggrund (1)

Willy Brorson har en helt usædvanlig livshistorie, som vi fortæller om i to artikler. Foto: Fakri Koleilat
Willy Brorson har netop sendt fire nye bøger om Snesejlere på gaden.

Hvis læserne ikke umiddelbart véd, hvad en Snesejler er, kan det oplyses, at denne artikels forfatter heller ikke vidste det, før manden bag ikke færre end fem bøger, alle med titlen "Snesejler" og nummeret fra 1 til 5, gav forklaringen.

Manden bag bøgerne vil hellere kalde sig skriverkarl end forfatter. Hans navn er Willy Brorson, 74 år, han har boet i Randers siden 1975, og ved en Snesejler forstås et skib, der fra tid til anden anløber Danmark i modsætning til dem, der sjældent vender hjem, men til stadighed sejler på de syv verdenshave.

ØKs skibe kom i sin tid altid hjem, og de blev kaldt Snesejlere, fordi den sne, der var faldet på dækket under opholdet i Danmark, knapt var smeltet, når skibet kom frem til havne i Fjernøsten. Hed det sig i hvert fald.

Annonce

- Vi på ØK-skibene blev af besætningerne på Mærsk-skibene kaldt for Snesejlere, og vi svarede ved at kalde dem for Banansejlere, fortæller Willy Brorson. Mærsk-skibene kom aldrig i dansk havn.

Willy Brorson har en livshistorie, der turde kaldes ganske usædvanlig.

Han kom til verden i København, har aldrig kendt sin far og blev af sin mor sendt på et børnehjem i Nordsjælland. Her husker han især to ting. Den ene er, at han blev skældt ud, fordi han tissede i sengen, og så blev det problem naturligvis bare endnu større.

Den anden erindring er, at børnene blev kørt til en nærliggende strand i nogle vogne, som blev trukket af børnehjemmets største drenge.

Men en skønne dag, da drengen var fire og et halvt år, skete der noget afgørende.

Blev udvalgt

Et ikke helt ungt ægtepar var kommet for at finde et plejebarn.

- Og derfor siger jeg altid, at jeg er udvalgt, forklarer Willy Brorson. For det var ham, ægteparret syntes bedst om.

Parret havde et husmandsbrug, 20 tønder land, i området Kærby Sø ved Kalundborg. Det var ret sent gået op for dem, at de ikke selv kunne få børn, og faktisk var hustruen efterhånden blevet et år for gammel til at kunne få lov til at få et plejebarn.

Men den sag ordnede naboen. Han var sognerådsformand og gjorde simpelthen sin nabokone et år yngre på de nødvendige papirer!

- Vi fandt først ud af det, da hun døde, fortæller Willy Brorson.

Hjemmet var fattigt, men som Willy Brorson pointerer, manglede han aldrig mad.

- Den trak vi jo op ad jorden, lyder det.

Adopteret blev Willy Brorson aldrig. Men opvæksten for plejebarnet var tryg nok.

Kontakt til sin biologiske mor fik Willy Brorson, da hun var et godt stykke oppe i firserne, og som en original gave til hende, da hun fyldte 90 år, skrev han sin første bog med titlen "Mit liv".

Den biologiske mor levede, til hun var 95 år.

Annonce

Skolegangen

Skolegangen, syv år, kom til at foregå i en naboby, hvor lederen anbefalede, at drengen kom videre på en skole i Kalundborg. Men det var plejeforældrene ikke indstillet på. Som en slags kompensation kom han dog på en efterskole i et halvt år.

Willy Brorsons plejefar havde forpagtet jorden ud og var blevet ansat ved DSB, så der var ikke behov for drengens arbejdskraft længere.

I stedet kom han i lære som autolakerer i Kalundborg. Men den unge Willy Brorson ville noget andet, så han skaffede sig en søfartsbog på havnen. Ikke uden problemer, for man skulle have en hyre for at få en sådan bog - og da Willy Brorson havde henvendt sig til Dansk-Fransk Dampskibsselskab i Kalundborg, havde man fortalt, at uden søfartsbog - ingen hyre.

Men kontormanden forbarmede sig og gav den unge mand en søfartsbog.

En dag spurgte Willy Brorsons læremester, om han havde planer om at stikke til søs - mester havde simpelthen kigget i lærlingens skab og fundet søfartsbogen.

Læremesteren var forstående, opgav et ellers berettiget krav om erstatning og rev lærlingekontrakten i stykker.

I en alder af 17 år drog Willy Brorson til København for at påmønstre ØK-skibet "Malaca, som gik til Indien og Pakistan.

I begyndelsen var Willy Brorson såkaldt pantry-dreng, men avancerede til ungtjener.

Annonce

Rige englændere

Dengang var der passagerer med på ØK-skibe, oftest rige englændere, der i mange tilfælde skulle besøge slægtninge ude i de tidligere kolonier.

Passagererne blev serviceret efter alle kunstens regler og kvitterede ved at lægge en kuvert med drikkepenge, når de var nået frem.

Også skibets - altid danske - officerer skulle serviceres. De spiste af stel med en blå stribe - og  hvis de ved en fejl havde fået en tallerken med en gul, kunne de bestemt slet ikke spise noget!

En anden detalje fra den tid:

Sømandsforbundet havde fået indført i overenskomsten, at der altid skulle serveres syv slags pålæg til frokost, selv om stort set ingen kunne spise så meget.

- Manglede der et par slags pålæg, blev vi beordret til at hente dem - selv om de aldrig blev spist, husker Willy Brorson.

Det blev til fire år til søs, inden Willy Brorson gik i land og nu gennemførte en uddannelse til både skiltemaler og dekoratør, endda med højeste karakter og medalje.

Og nu havde Willy Brorson truffet en sød ung pige fra Holstebro, der var elev på Ubberup Højskole, tæt ved hans hjem. Hun blev hans hustru og medvirkende årsag til, at bopæl og arbejdssted siden 1975 har været Randers.

Det fortæller vi mere om i en artikel i morgen, søndag.

Annonce
Randers For abonnenter

Først var der én, så to og nu falder de på stribe: Coronasmitten har fået has på mindst otte politikere i Randers

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Yvonne kæmper for, at alle kan få et bad til jul - også de svageste: Men kun en enkelt politiker vil lytte

Randers FC For abonnenter

Venter der et salg eller 100 kampe mere for Vito i lyseblå? - Det er rent win-win, ligegyldigt hvad der sker

Norddjurs

Ø søger sygeplejerske: - Det er et fantastisk job, og vi kører ud til patienterne på en ATV

Randers

Villa stod i lys lue: - Bygningen er overtændt, og det brænder voldsomt derude

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Chefredaktøren mener For abonnenter

Et julebad er ingen selvfølge: Fattig behandling af syge og svage i Randers

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Randers

Frank Nørgaard langer ud efter sin egen afdeling: Der er ingen undskyldning for dårlig snerydning

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Østjylland

Udbyhøj Kabelfærge bliver slæbt hjem fra Fyn i weekenden: Den er klar på Randers Fjord mandag eftermiddag

Randers For abonnenter

Politiker kritiserer byrådskolleger for at sige nej til dagligt bad til ældre og udsatte borgere: Flertallet løber fra ansvaret og lader de ansatte stå med udfordringerne

Alarm 112

Sommerhus opslugt af flammer: - Det har været fuldstændig overtændt

Annonce