Annonce
Østjylland

Se kortet: Der er 118 risikovirksomheder i Danmark - de ligger især ved de store havne

Nordalim er én af 11 risikovirksomheder i Østjylland - og otte af dem ligger stort set side om side på havnen i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Annonce

Danmark: Det er ualmindeligt sjældent, at vi har større eksplosioner i Danmark.

Faktisk kan sprængstofekspert Peter Hald, der som sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet ved stort set alt, hvad man bør vide om sprængstoffer, kun komme i tanke om en særdeles alvorlig hændelse, der fandt sted her i landet tilbage i 1951 i København.

Dengang blev det civile beredskab kaldt ud for at slukke en brand på Flådens gamle hovedbase Holmen uvidende om, at 11 søminer med en samlet mængde sprængstof på 4,7 tons befandt sig i samme ejendom. I alt 11 civile brandfolk, tre falck-reddere og to befalingsmænd fra Søværnet omkom og yderligere 75 personer blev kvæstet og såret.

- Da søminedepotet røg i luften i København, handlede det blandt andet om, at man havde for meget sprængstof liggende under de forkerte forhold, og det gav nogle grimme eksplosioner. Men ellers har vi været rimeligt forskånet her i landet, fortæller Peter Hald.

Netop det er der flere gode grunde til. Men særligt en katastrofe i Italien for 44 år siden har haft stor betydning for, hvordan vi i dag håndterer eksplosive såvel som brandfarlige og miljøfarlige stoffer her til lands.

Annonce

Mere professionel tilgang

I øjeblikket har Danmark 118 risikovirksomheder, der enten fremstiller, opbevarer eller håndterer giftige, brandfarlige eller eksplosionsfarlige stoffer.

Nogle af dem har eksisteret i årtier, mens andre er kommet til indenfor de senere år. Men ens for dem alle er, at de på grund af deres store oplag af farlige stoffer er omfattet af den såkaldte risikobekendtgørelse, der tager sit udgangspunkt i det EU-indførte Seveso-direktiv, som fået sit navn efter en alvorlig industriulykke i den italienske by Seveso i 1976.


Her blev to et halvt kilo af det giftige stof dioxin spredt ud over et større område efter en lækage i en højtrykskedel i en kemikalievirksomhed. En ulykke, der forårsagede langsigtede skader på mennesker, planter og dyr i området, og som fik et særligt alvorligt omfang, da hverken arbejderne på fabrikken eller befolkningen i byen var informeret om hvilke stoffer, der blev anvendt i produktionen.

De fik først besked om faren flere dage senere.

På baggrund af ulykken indførte EU i 1982 Seveso-direktivet med henblik på at begrænse skader ved uheld med større mængder af farlige stoffer. Og netop det direktiv har haft en kæmpe betydning for, ikke bare hvordan man i Danmark, men i hele Europa håndterer risikovirksomheder.

Om risikovirksomheder

  • Virksomheder, der anvendes eller opbevares farlige stoffer over en vis mængde, kaldes risikovirksomheder.
  • En risikovirksomhed skal godkendes af myndighederne, før den etableres eller foretager væsentlige udvidelser eller ændringer.
  • For sådanne virksomheder gælder særlige regler, der er fastsat for at forebygge fare for eller skade på mennesker og miljøet, både under almindelig drift og i forbindelse med utilsigtede hændelser eller egentlige ulykker. Der skal blandt andet være udarbejdet beredskabsplaner, der er klar til iværksættelse i tilfælde af, at der opstår behov for det.
  • Risikovirksomheder inddeles i såkaldte kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder, afhængig af mængden af farlige stoffer. Kolonne 3 virksomheder har således en større mængde af farlige stoffer end kolonne 2 virksomheder.

- I dag er alle opmærksomme på miljø og sikkerhed, for det er man nødt til at være for at kunne overholde de regler, der er på området. Så det er blevet mere professionelt over hele spektret, fortæller den amerikanske gæsteforsker ved DTU, Robert Taylor, der har arbejdet med risikoanalyser siden 1967 i mere end 50 forskellige lande.

Annonce

Godt med krydsforhør

Ifølge forskeren var Danmark var blandt de første af de første europæiske lande til at implementere direktivet, og det fik hurtigt vidtrækkende konsekvenser for den måde, som man på virksomhederne arbejdede med sikkerhed på.


Det er jo ikke kun myndighedernes opgave at finde fejl, men også at opmuntre virksomhederne til at gøre det ordentligt og være en informationskilde for dem, så de kan gøre det bedre. Og netop det giver ofte forbedringer.

Robert Taylor, gæsteforsker ved DTU


Som eksempel nævner han Kommunekemi, et dansk behandlingsanlæg for farligt affald, som frem til 1982 havde flere uheld årligt, men som efter Seveso-direktivet blev indført fik reduceret deres uheld væsentligt.

- Det var ikke sådan, at Seveso-direktivet direkte førte til en større sikkerhed hos virksomhederne gennem de risikoanalyser, de blev påbudt at lave. Men en del af arbejdet med risikoanalyserne foregik ved, at vi talte med medarbejderne om sikkerheden på stedet, og om hvordan de bedst kunne sikre virksomheden. Og jeg oplevede, at den viden var med til at gøre dem mere motiveret for at arbejde med sikkerheden, fortæller Robert Taylor.

Siden 1982 er flere regler kommet til. I dag skal risikovirksomhederne derfor blandet andet udarbejde en sårbarhedsvurdering, en forebyggelsesplan, en sikkerhedsrapport samt en intern og ekstern beredskabsplan, som de efterfølgende skal forklare og fortælle om til et møde med Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, en repræsentant fra kommunen samt det lokale beredskab og politi.

Og netop den dialog, samt de efterfølgende løbende kontrolbesøg, der skal sikre, at virksomheden rent faktisk lever op til de risikoreducerende tiltag, som de har beskrevet i deres sikkerhedsrapporter, mener Robert Taylor er en af grundende til, at antallet af ulykker i Danmark er så relativt få, som de er.

- Når de sidder i et krydsforhør, så er det jo ikke kun myndighedernes opgave at finde fejl, men også at opmuntre virksomhederne til at gøre det ordentligt og være en informationskilde for dem, så de kan gøre det bedre. Og netop det giver ofte forbedringer, siger Robert Taylor.

Annonce

Større mængder i spil

Men selvom sikkerheden i Danmark er høj, betyder det ikke, at vi helt kan se os fri fra ulykker. For som med alt andet handler sikkerheden om de mennesker, der varetager den. Og både risikoanalytikere såvel som de mennesker, der ejer risikovirksomhederne, kan begå fejl.

- Indenfor risikoanalyse har vi efterhånden forbedret vores forudsigelighed af uheld op til 99,75 procent, men det betyder jo, at der stadig er en del, som vi ikke forudser, der dukker op. Så det er ikke en perfekt ingeniørkunst endnu, siger Robert Taylor, der med tydelighed husker de to gange, han selv har taget fejl i karrieren i løbet af de fyrre år, han har lavet risikoanalyser.

Det er sjældent, at der finder eksplosioner sted i Danmark. Men det hænder. Så sent som i juli kostede en kraftig eksplosion og brand i en villa i Svendborg en person livet. Arkivfoto: Michael Bager

Den første gang overså han en kemisk reaktion, der førte til et mindre klorudslip. Den anden gang overså han, at ammoniumnitrat kunne dekomponere og danne brun gas. Ingen af gangene kom nogen til skade, men fagligheden led et lille knæk.

- Det viser sig, at det er svært at forudsige alt, siger Robert Taylor.

Men ikke kun ingeniører kan tage fejl. Ved langt de fleste uheld, der opstår, bliver fejlene begået af de mennesker, der dagligt varetager sikkerheden på stedet.

- Normalt viser det sig i Danmark, at dem, der begår fejl, ikke er onde mennesker. Men de er ofte mennesker, der ikke har haft den tilstrækkelig viden, plads eller tid til at få prioriteret sikkerheden ordentligt, fortæller Robert Taylor.

Dertil kommer, at samfundet i dag har ændret sig, siden de første risikovirksomheder etablerede sig i landet. Byerne er rykket tættere på havnen, hvor mange risikovirksomheder traditionelt set har placeret sig, og mængden af farligt gods, som vi transporterer nu, er væsentligt større, hvilket kan være med til at øge sandsynligheden for, at et uheld kan finde sted.

Annonce

Ingen grund til flere regler

- Et moderne samfund som vores kræver enorme mængder af gods, der skal flyttes og bruges, og når man skal brødføde en masse mennesker, så bruges der en masse kunstgødning og brændstof, siger Peter Hald.

- Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt, når man flytter gods, at man klassificerer det, så man får en ulykke i stedet for en katastrofe, hvis noget går galt, tilføjer han med henvisning til FN’s transportklassifikation, der kort sagt er en nummeret liste over samtlige farlige stoffer, som virksomheder kan slå op i, hvis de er i tvivl om, hvordan et farligt stof skal håndteres, og hvilke andre farlige stoffer det for eksempel kan reagere med.

- En af teorierne om det passagerfly fra Malaysia Airlines, der forsvandt, handlede om, der skulle have været lithium-ion-batterier ombord, som var blev transporteret forkert. Og hvis der først er ild i lastrummet på et fly, så er det noget rigtigt møg, siger Peter Hald.

Men ikke kun under transport kan det gå galt. De store mængder, som vi forbruger i dag, betyder også større oplag af stofferne på blandt andet havnene, som samtidig er blevet et yndet tilflyttermål for byens borgere.

- For år tilbage var havne en udørk, hvor ingen ville bo. Men i øjeblikket ser vi en udvikling, hvor flere og flere flytter ud på havnene, fordi de finder udsigten bedårende. Det gælder for eksempel i Aarhus Ø, hvor der tidligere var containerterminal, siger Peter Hald.

Så længe sikkerheden og beredskabet omkring risikovirksomhederne fortsat er så stor, som det er tilfældet i dag, mener Peter Hald dog ikke, at der umiddelbart bør være grund til bekymring eller til at stramme reglerne på området op.

- Man får ikke nødvendigvis mere sikkerhed af at lave flere regler. Men man skal have realistisk afvejning af sine risici og kende til de konsekvenser og den sandsynlighed, der er, for at noget sker, og så skal man tage sine forholdsregler efter det, understreger Peter Hald.

Fire af de største eksplosioner i nyere dansk tid

2004: N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik

3. november 2004 var to medarbejdere i gang med at tømme en 40 fods ISO-container med fyrværkeri på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik, da en kasse raketter faldt på jorden. Raketterne eksploderede, og ilden bredte sig hurtigt til resten af fyrværkeriet i containeren samt en anden 40 fods container, hvorefter der skete en stor eksplosion. Branden bredte sig også til de haller, hvor hovedparten af fyrværkeriet blev opbevaret. Da det sprang i luften ved tre store eksplosioner, fremkaldte det en jordrystelse, der svarer til 2,2 på Richter-skalaen. En frivillig brandmand omkom, omkring 85 mennesker blev såret og flere virksomheder og huse blev raseret som følge af ulykken.

1980: Dansk Sojakagefabrik

Dansk Sojakagefabrik, i folkemunde kaldt Sojakagen, var en fabrik, der forædlede sojabønner til foder og madolie. 15. juli 1980 kort efter midnat, skete der en eksplosion i fabrikkens ekstraktionsanlægget, der kunne høres og mærkes over det meste af København. Ved ulykken blev 23 mennesker såret, og der skete skader for omkring 200 millioner kroner. Anlægget blev ikke genetableret, og skønt resten af firmaet fortsatte produktion, kunne økonomien ikke i længden hænge sammen, så fabrikken lukkede 17. januar 1991.

1972: Grindstedværket

Grindstedværket blev grundlagt i 1924 med henblik på at producere kemiske stoffer til sprængstoffer samt organiske kemikalier. Senere blev hovedproduktionen medicinalprodukter og vitaminer. 7. november 1972 eksploderede en række kemikalier i Grindstedværket og dræbte fire arbejdere. Eksplosionen var så kraftig, at den jævnede en toetagers laboratoriebygning og et 20-meter højt destillationstårn med jorden. 

1964: Valby Gasværk

26. september 1964 sprang to store gasbeholdere på Valby Gasværk, der dengang var et af Danmarks største gasværker med et areal på 270.000 kvadratmeter, i luften. Trykbølgen fra den kraftige eksplosion betød, at fem mennesker blev dræbt og bygninger og vinduer fem kilometer væk fra ulykkesstedet blev beskadiget. Derudover blev knap 200 mennesker skadet ved eksplosionen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Midttrafik retter ind: Nu kører bussen igen i Helstrup - men kun som midlertidig løsning

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet lukker om 14 dage: Nej til Amankwaa, nyt om Kehinde og tro på en god coronahandel

Annonce