Annonce
Udland

Endnu en republikaner vil tage kampen op mod Trump i 2020

Alex Wong/Ritzau Scanpix
Anden modkandidat melder sig på banen inden Republikanernes nominering af partiets præsidentkandidat i 2020.

Endnu en republikaner stiller op mod præsident Donald Trump ved det republikanske primærvalg forud for præsidentvalget i 2020.

Det er Joe Walsh, som er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, der vil forsøge at blive republikansk præsidentkandidat i stedet for Trump.

- Han er vanvittig. Han er utilregnelig. Han er ondskabsfuld. Han puster til fordomme. Han er inkompetent. Han aner ikke, hvad han foretager sig, siger Joe Walsh til tv-stationen ABC News.

Walsh, der kommer fra Illinois, blev valgt ind i Repræsentanternes Hus under den konservative Tea Party-bølge i 2010. Han blev ikke genvalgt ved valget to år senere og har siden arbejdet som radiovært.

Han har tidligere udtalt sig på meget kontroversiel vis om blandt andet muslimer.

Ved præsidentvalget i 2016 støttede han Trump og erklærede lige inden valget, at hvis Trump tabte, "griber jeg fat i mit musketgevær".

Men siden er Joe Walsh blevet alvorligt skuffet over præsidenten. Han har kritiseret Trump for det voksende underskud på USA's statsbudget og skrev for nylig i en klumme i New York Times, at Trump er en "racistisk brandstifter, der opfordrer til snæversyn og fremmedhad for at opildne sine kernevælgere".

Ud over Joe Walsh har også den mere moderate Bill Weld, der er tidligere guvernør i Massachusetts, meddelt, at han udfordrer Trump.

Ingen af dem spås imidlertid de store chancer for at vippe Trump af pinden.

Et flertal af de republikanske vælgere bakker op om præsidenten, og det anses i forvejen for at være en næsten umulig opgave at vinde sit partis nominering over en siddende præsident.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

Mathias Nielsen analyserer Horsens: De står for det samme som altid

Annonce