Annonce
Danmark

Enhedslisten: Nu bliver det svært i finanslovsforhandlinger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringens og dens støttepartier diskuterer finansiering af finansloven, og det er et ømt emne, siger EL.

Enhedslisten har sent torsdag afsluttet dagens forhandlinger af finansloven med finansminister Nicolai Wammen (S). Fokus er på finansieringen, og politisk leder for Enhedslisten Pernille Skipper siger, at det er nu, der bliver svært.

Tidligere har partierne diskuteret emner som den grønne omstilling, velfærd og uddannelse. Men det er nu, pengene skal findes.

- Vi er helt klart kommet til en af de mest interessante steder i forhandlingerne nu. Og et af de steder, hvor tingene bliver sværest.

- Vi har haft en masse forslag med til finansministeren, der vil øge ligheden og finde de penge, der er brug for.

- Men vi er ikke blevet enige og vi kommer til at diskutere dette her meget mere, siger Pernille Skipper.

Specielt finansiering er et af de ømtålelige punkter for regeringen og dens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. De to sidstnævnte står langt fra hinanden, når der kommer til beskatningen af eksempelvis erhvervslivet.

I sit oplæg til finansloven har Enhedslisten foreslået at finde 10,8 milliarder kroner fra områder som øget skat på indkomster fra aktier og overskud fra virksomheder, en stigning i arveafgiften, mere beskatning af store selskaber og ny skat på bankerne.

Regeringen har lagt op til, at støttepartierne kan få politik igennem for 2,1 milliarder kroner. De skal dække alt fra grøn omstilling til eksempelvis minimumsnormeringer i institutionerne.

- Det er simpelthen ikke nok, hvis vi både skal sikre minimumsnormeringer, et løft af psykiatrien, gøre noget for de syge og arbejdsløse og tage de første skridt på det grønne område.

- Og det skal vi, for det er uomgængelige opgaver for os. Så vi skal finde nogle flere penge, siger Pernille Skipper.

Regeringen og støttepartierne bliver dog nødt til at finde hinanden, hvis valgsejren fra sommeren skal have en realpolitisk effekt.

- Det er en opgave, vi ikke kan komme uden om. Hverken Enhedslisten, regeringen eller de andre partier.

- Men der er nogle opgaver, der skal løses i finansloven, hvis vi skal kunne se alle de mennesker i øjnene, der har stemt på os, siger den politiske leder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers HK For abonnenter

Agesen efter hektisk afslutning mod tophold: - Jeg var rasende

Annonce