Annonce
Debat

Er det nye forsvarsforlig forsvarligt?

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvor ofte deklamerer politikerne ikke med patos i stemmen, at vi skal holde sammen i svære tider – hvad enten det er terror, pandemi eller krig, der truer riget.

Derfor må det undre – dette er ikke et partipolitisk indlæg – at hverken DF eller LA fik lov til at deltage i forhandlingerne om forsvarsforliget. Mon ikke disse partiers forsvarsvilje kan måle sig med SF’s og De Radikales ditto. Men alligevel blev DF og LA kendt uværdige, eftersom de er modstandere af Danmarks forbehold med hensyn til EU’s forsvarsdimension – som om det er umuligt på samme tid at være tilhænger af et troværdigt forsvar (som det hed i gamle dage) og modstander af EU-forbeholdet.

Og derfor kan det være vanskeligt at tro på de fem forsvarsbroderpartiers ærlige vilje til at samle det danske folk om forsvaret.

Annonce

Det mest foruroligende er dog, at politikerne intet har lært af ukrainernes krig – til trods for, at det er denne krig, der har tvunget dem til at vågne op til dåd og til – i panik – at søge at indhente, hvad ”fredsdividenden” lokkede dem til at forsømme.

Ved nærmere eftertanke: Bygger præmisserne for forsvarsforliget ikke reelt på ønsketænkning?

Nemlig:

1) At vi i det næste årti har fred og ro til at opbygge et troværdigt forsvar, og

2) At den (russiske) aggressor, som den danske hær risikerer at møde, vil føre krig på nogenlunde ”civiliseret” facon, det vil sige under iagttagelse af krigens love.

Ingen vil bestride danske soldaters mod og offervilje, men har politikerne taget misteltenen i ed, nemlig vi danskes mentalitet (der ikke nødvendigvis har noget med mod at gøre)? Rent ud sagt: Er vi gjort af samme hårde stof som ukrainerne?

Mener politikerne i ramme alvor, at russerne i tilfælde af invasion vil behandle Rønne og Nexø (eller Århus) mere ”skånsomt”, end de behandler Mariupol og Kharkiv? Vil danske politikere turde udsætte danske byer for at blive udsat for sådanne terrorbombardementer, som har jævnet ukrainske byer med jorden? Forestiller de sig, at danskerne, hær og civilbefolkning, om det forfærdelige skulle ske, vil kunne kæmpe med samme mod og offervilje som ukrainerne – mod samme brutale fjende?

I betragtning af den ukrainske civilbefolknings deltagelse i krigshandlingerne må det for resten vække undren, at politikerne tilsyneladende ikke tildeler hjemmeværnet en større rolle i det nye forsvar. Hvorfor ikke opstille et hjemmeværn, der ikke skal ”nøjes” med at agere færdselspoliti, men også kunne slås og for eksempel lære civilbefolkningen partisankrig? Lave molotovcocktails?

Ligeledes må det undre, at hjemmeværnet ikke netop i disse dage oplever en tilgang af frivillige som aldrig før. Der tales mere om forfaldne beskyttelsesrum. Forsvarsviljen er åbenbart til at overskue.

Ingen åndelig radikaler vover at citere Viggo Hørups berømte spørgsmål: ”Hvad skal det nytte?”. Men mon ikke adskillige politikere i deres stille sind tænker, at de milliarder kroner, der skal hældes i forsvaret, reelt ikke forøger vores sikkerhed i mange år. Kostbar symbolpolitik?

Hvor ofte har danske patrioter ikke svoret: ”Aldrig mere en 9. april”, men er det ikke sandsynligt, at den danske befolkning, om den skulle vælge mellem at forsvare et Danmark, der risikerede at blive sønderbombet a la Mariupol, eller at gøre brug af erfaringerne fra 1940, ville vælge det sidste?

Ubehagelige, ja taktløse spørgsmål, der trænger sig på, men man behøver ikke være defaitist for at stille dem.

Den tragiske situation, Europa står i, giver anledning til sagtmodige refleksioner over menneskets tilbøjelighed til at stirre sig blind på nuet. Hvor ofte forestiller vi os ikke, at den situation, vi står i netop her og nu, vil vare ved i årtier, så vi glemmer at tænke i andre scenarier i stedet for blot at fremskrive?

Ved et luftbombardement af Hamborg mistede 40.000 mennesker livet. Medio februar 1945 terrorbombede De Allierede (USA og England) byen Dresden. Det nøjagtige tabstal er aldrig gjort op, men historikere og militære eksperter skønner, at 20-30.000 mennesker omkom.

10 år senere, i 1955, blev Konrad Adenauers demokratiske Vesttyskland optaget i Nato. Den eneste, der måske havde fantasi til at forestille sig en sådan udvikling, var nok Winston Churchill.

Meget uforudsigeligt kan ske på 10 år. Er en alliance mellem Rusland og EU-Europa utænkelig om 10 år? Tanken, der er utænkelig og næsten uartig i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen.

Omgang med historien hærder sindet og udfordrer fantasien men kan også styrke troen på, at retfærdigheden vil ske fyldest på lang sigt.

I ventetiden må Vesten græde over den onde skæbne, der har ramt Ukraine og yde landet al den materielle og moralske støtte, vi overhovedet formår.

Zar Peter den Store søgte i det 18. århundrede med djævelens vold og magt at tvinge sit mægtige imperium ind i Oplysningstidens civiliserede Europa men nåede ikke i mål. Putin inkarnerer uhyggelige sider af den russiske folkesjæl, som fylder os med gru. Men tanken om, at Rusland skulle være befolket med 144 millioner umennesker, er ikke til at bære.

Lad Fanden ta’ ham og hans kumpaner. Men lad os ikke i naturlig afsky over krigsforbryderen Putin glemme, at Rusland også har fostret ånder som Tolstoj, Dostojevskij, Tjekhov og Tjaikowski. Lad os tro på, at der findes et andet Rusland og give dette land en chance, når tiden – engang – er inde.

Meget uforudsigeligt kan ske på 10 år. Er en alliance mellem Rusland og EU-Europa utænkelig om 10 år? Tanken, der er utænkelig og næsten uartig i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen.

Annonce
Randers FC For abonnenter

Fire år med Søren Pedersen som chef for køb og salg: Sådan har han klaret det, og dét kan vi forvente os til sommer

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Pernilles midtbybutik havde en fantastisk åbning: Nu bliver det den femte interiørbutik til at lukke siden nytår

Randers For abonnenter

Magtlisten i Randers nærmer sig toppen: Mød erhvervskvinden, der arbejder på at skabe en dansk pendant til Gucci, og som har en plads i top 20

Erhverv

Ingen revolution i Verdos top i denne omgang: Repræsentantskabet valgte at beholde næsten hele den gamle bestyrelse

Sport For abonnenter

Billeder og cheftrænerens forklaring fra Kristrup, der nu hænger i en tynd tråd: - Vi er for gode til at rykke ned

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Randers

Ingen har lyst til at tage ansvaret for det der foregår - men alle er enige om at det ikke er godt nok: Velkommen til Jobcentret

Kultur For abonnenter

Randers' middelaldereventyr i Kina klædt af til skindet: Jamen, han har jo slet ikke noget tøj på!

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Randers

På trods af røg og smeltet plastic kørte Dannie næsten 500 meter i brændende bil på motorvejen: Nu er hans baby forvandlet til aske

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Østjylland

Kjeld skal så 22 kilometer blomsterbed - til fri plukning: I år er der en ny blomsterblanding på menuen

Randers For abonnenter

Søren kunne godt stoppe med at arbejde og bare leve af sine penge: Men han har stadig en vigtig mission at fuldføre

Erhverv

Hypen for friturestegt bagværk er væk: Donut Shoppen lukker ned i Brødregade

Annonce