Annonce
Østjylland

Erhvervsklumme: Varemærker - hvad er du beskyttet imod?

Søren Merrild Bie er advokat og partner hos Advokatgruppen. Arkivfoto

Erhvervsjura: Selv om du måske ikke bemærker det, så møder du konstant forskellige varemærker. Det kan for eksempel være den unikke lyd, der kommer når en betaling er gennemført i MobilePay. Eller Coca Cola-C’ets lange hale. Det kan også være Louis Vuittons ikoniske mønstre på mærkets produkter.

Det er alle tre varemærker som tydeligt kan genkendes og forbindes med de respektive produkter. I dag kan det have en betydelig ødelæggende effekt på en virksomheds image, hvis dets kendetegn kopieres. Det er derfor helt afgørende at have styr på sine varemærkerettigheder.

Et varemærke er det særlige kendetegn, som en forbruger forbinder med dine varer og ydelser. Det kan være alt fra firmanavn, slogan, til et tredimensionelt mærke. Det kan også være en lyd, en farve eller en særlig duft.

Annonce

Når du skal markedsføre din virksomhed, kan dit varemærke være med til at skabe en identitet og en genkendelighed blandt forbrugerne. Samtidig kan dit varemærke adskille dig fra dine konkurrenter, og dermed vil et varemærke kunne give slutbrugeren information om, hvor varen kommer fra.

Ved indførsel af en ny varemærkelov i Danmark 20. november 2018 skete der en udvidelse af typer af varemærker, man kan registrere. Dermed skal der nu tages stilling til type af varemærkeregistrering.

Ved den tidligere varemærkelov skulle varemærkeregistrering fornys 10 år efter den dato, hvor et varemærke endelig var blevet registreret. Med 2019-varemærkeloven skal et varemærke fornys efter 10 år, som bliver regnet fra ansøgningsdatoen for varemærkeregistreringen.

Dit varemærke skal beskytte det bindeled, der er mellem dig som virksomhed og din kundekreds. Det betyder dog ikke, at din kundekreds er beskyttet, tværtimod. Dine konkurrenter kan godt tilegne sig kundekredsen, hvis de blot udbyder bedre og billigere vare. De skal anvende loyale midler, som de konkurrenceretlige normer forskriver.

Loyale midler dækker bl.a. over, at erhvervsdrivende skal respektere hinandens forretningskendetegn.


Når du skal markedsføre din virksomhed, kan dit varemærke være med til at skabe en identitet og en genkendelighed blandt forbrugerne.


En grundbetingelse for at kunne registrere et varemærke er, at mærket har særpræg. Kravet om særpræg fremgår implicit af Varemærkelovens § 1 og 2 ved ”særlige kendetegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer fra andre virksomheders”.

For at opfylde dette skal du tage hensyn til alle de relevante faktiske omstændigheder, herunder opfattelsen af mærket hos en ”almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, af de pågældende varer eller tjenesteydelser…”.

Hvis din vare er særlig luksuriøs eller specialiseret, rettes vurderingen mod den relevante køberkreds’ reaktion. Der skal gennem særpræget kunne skabes en sammenhæng mellem din vare/ydelse og din virksomhed.

Dit varemærkes særpræg indebærer naturligvis, at det må have en eller anden særegenhed for at fungere som sådant. Du skal dog friholde sprogets almindelige ord og almindelige symboler, grundformer, teknisk betingede former o. lign. Motivet bunder i at skabe konkurrence på det indre marked og sikre, at du som erhvervsdrivende ikke får monopol gennem dit varemærke og dermed stiller dine konkurrenter urimeligt ringe.

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan stifte et varemærke. I Danmark har du fire muligheder for at erhverve et varemærke. Foto: Colourbox

Hvis du ønsker at opnå en effektiv varemærkebeskyttelse, bør du bruge tid på at udarbejde en gennemtænkt varemærkestrategi. Strategien skal ses som en investering og en sikring om, at de rette geografiske områder beskyttes set i lyset af forretningsplan, økonomi og øvrige kommercielle interesser. En varemærkestrategi er samtidig et dynamisk værktøj, som kan bidrage med at have en køreplan for virksomhedens immaterielle rettigheder.

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan stifte et varemærke. I Danmark har du fire muligheder for at erhverve et varemærke. De er oplistet herunder;

- Ved registrering hos den danske Patent- og Varemærkestyrelse, som vil give dig dansk registrering.

- Ved ibrugtagning her i landet.

- Ved registrering hos EU’s Harmoniseringskontor EUIPO, som vil give dig EU-registrering.

- Ved registrering gennem Madrid-protokollen via WIPO - dette kræver dog et allerede registeret varemærke.

Et varemærke kan registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen ved en varemærkeansøgning. Der er en lang række krav, som skal være opfyldt, herunder følgende tre krav:

Dit varemærke skal have særpræg og kan dermed ikke blot være af beskrivende art. Eksempelvis vil forsøg på registrering af ”cykel” ikke blive tilladt, eftersom det blot er et beskrivende ord, som andre virksomheder også skal kunne benyttes til at beskrive deres lignende produkter med.

Varemærket må ikke være vildledende over for forbrugere eller være i strid med dansk lovgivning. Dit produkt og varemærke skal derfor stemme overens med hinanden, så hvis dit produkt indeholder animalsk materiale, kan du ikke anvende en anprisning som ”anbefalet af Dansk Vegetarisk Forening” for dit produkt.

Varemærket må ikke indeholde officielle statskendetegn som den danske krone eller det danske flag uden tilladelse til at anvende de officielle statskendetegn.

Derudover er der behov for at undersøge om varemærket strider mod allerede registerede og uregistrerede varemærker, hvilket kræver en nærmere undersøgelse.

Du kan som nævnt tidligere opnå en varemærkeret ved at tage et varemærke i brug i Danmark. Håndhævelse af et varemærke, som er etableret ved at tage varemærket i brug, kan være forbundet med udfordringer, da du skal kunne dokumentere dit brug af varemærket, herunder den geografiske udbredelse af varemærket.

Ved de seneste ændringer i varemærkeloven i november 2018 er det samtidig pointeret, at brugen af varemærket skal være mere end blot lokalt afgrænset, for at der kan stiftes et varemærke ved ibrugtagning.

Ved registrering af varemærket hos Patent- og Varemærkestyrelsen vil udfordringerne minimeres, da der ved registrering opnås en ret til varemærket. Det betyder, at du i udgangspunktet har en eneret over varemærket, og andre dermed ikke må gøre brug af det. Yderligere fordele ved at registrere dit varemærke vil være,

- at du ikke er bundet af betingelsen om konstant brug af mærket.

- at du kan vente op til fem år med at tage mærket i brug, uden at du mister retten til dit varemærke.

- at du kan opnå beskyttelse for varer og tjenester, hvor mærket ikke har været anvendt tidligere.

- at du får dokumenteret din eneret til varemærket.

Brexit vil få betydning for dig og din virksomhed, hvis du handler med Storbritannien, eller hvis britiske virksomheder indgår i produktionen eller andre elementer af virksomhedens værdikæde. De gamle regler gjaldt i udgangspunktet frem til 31. december 2020, hvor overgangsperioden udløb. Har du allerede registeret et EU-varemærke, vil denne ret stadigvæk gælde i Storbritannien efter Brexit. Ønsker du derimod at registrere et EU-varemærke i 2021, vil varemærket ikke gælde i Storbritannien.

Din virksomhed kunne opleve ændringer fra 1. januar 2021, og det er vigtigt, at du løbende undersøger, hvordan Brexit kan påvirke din virksomhed. Det vil yderligere være en fordel for dig at planlægge, hvordan du bedst håndterer de mulige konsekvenser, Brexit kan føre til.

Afslutningsvis vil jeg derfor anbefale, at du søger juridisk hjælp. Dit varemærke er en vigtig del af din virksomhed, og det kan være altafgørende for dit brand.

Faktaboks til erhvervsklumme i HOF, VAF og FRD

Avisen bringer hver lørdag en klumme skrevet af skiftende skribenter fra erhvervslivet i Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kaotisk optakt før Cimbria-nedtur i semifinalen: - Han har svigtet klubben og sine holdkammerater for egen vindings skyld

Annonce