Annonce
Danmark

Erhvervsredaktøren: Rema 1000's rigtige købmand gør forskellen

Rema 1000 stormer frem i Danmark med mange nye butikker - her en nyåbnet butik i Arnbjerg sidste år. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce

Hvad afgør, hvor du køber dine dagligvarer? At der stort set aldrig er udsolgt, heller ikke af ugens slagtilbud? At du får et varmt smil ved kassen? At der er rent og pænt - og spritdispenserne altid er fyldt? Eller er det nok, at priserne er lave?

Det er små og store spørgsmål i en stor pærevælling, som striben af danske dagligvarekæder skal finde svar på. Nogle gange kan man også bare spørge kunderne, og det har konsulentfirmaet Loyalty Group nu gjort for syvende år i træk. Den overraskende vinder inden for kundetilfredshed og -loyalitet har i de seneste fem år været Rema 1000.

Oven i det har kæden i tre år i træk vundet Yougovs målinger om Danmarks bedst omtalte varemærker. Her spørges deltagerne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et varemærke gennem reklamer, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Rema 1000 vinder sikkert foran Mobilepay, Lego og de andre dagligvarekæder.


Det er svært at få Rema 1000’s konkurrenter til at indrømme skønheden i den såkaldte franchisemodel med selvstændige købmænd.


Vi taler om en benhårdt styret discountkæde, der i en traditionel tankegang primært skal vinde på prisen. Men det gør Rema ikke kun. Kunderne lader til at elske den fremadstormende kæde, der alene i 2019 åbnede 17 nye butikker.

Dermed er Rema 1000 den tredjestørste discountkæde i Danmark efter Netto og Fakta. Kundetilfredsheden kan også aflæses af salget, for Rema 1000 øgede sidste år omsætningen med ni procent til 17 milliarder kroner i et marked, der ellers stort set ikke vokser.

Men hvad er hemmeligheden? Der er ingen tvivl om, at den enkelte købmand ude i Rema 1000-butikkerne har en enorm betydning. Han eller hun ejer selv butikken og driver den inden for de rammer, der er nøje defineret fra kædekontoret i Horsens.

Købmanden køber sine varer hos Rema 1000’s centrallager, og der skal betales en afgift for at være med i kæden. Men resten af overskuddet beholder købmanden selv, og det udløser en stor appetit på at snuppe den størst mulige markedsandel i det område, hvor butikken ligger.

Det er ikke tilfældigt, at man ofte ser en flot bil i premiumklassen holde ved bagindgangen til en Rema 1000 - både tidligt og sent, for Rema-købmænd arbejder meget.

Der er nemlig masser af penge i at drive en god butik, og det lægger Rema-kæden slet ikke skjul på. Hvert år offentliggøres den gennemsnitlige indtjening for en Rema-købmand, og den var i 2019 på 1,4 millioner kroner.

Det er et tal, der sikrer en konstant tilgang af dygtige købmænd, der gerne vil åbne de næste Rema-butikker.

Den særlige ejerform har selvfølgelig vakt interesse i de andre dagligvarekæder. Det er svært at få Rema 1000’s konkurrenter til at indrømme skønheden i den såkaldte franchisemodel med selvstændige købmænd, der har en personlig interesse i at skabe succes. Men så kan man bare se på deres handlinger.

Kig blot hos Coop, der ejes af medlemmerne og hyrer butikschefer til at drive butikkerne. Det fungerer ikke specielt godt i Coops discountkæde Fakta, der skulle være et stærkt våben mod netop Rema 1000. I stedet har kæden tabt svimlende summer igennem flere år - og ligger i bunden af målingerne af kundeloyaliteten.

Coop har netop lanceret en ny discountkæde, Coop 365, i nogle af de gamle Fakta-butikker. Her har Coop åbnet døren på klem for, at butikschefen kan eje sin egen butik på samme måde som hos Rema 1000.

Det har været noget af en kamel at sluge. Men måske bliver der længere mellem tomme hylder, papkasser på gangene og snavsede pantautomater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce