Annonce
Debat

Erhvervsvenlighed.Nummer 59 - er det dårligt?

Dansk Byggeri er for nyligt kommet med sin analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Randers Kommune placerede sig som nummer 59 ud af 98 kommuner. Sidste år var placeringen 43; så altså et fald på 16 pladser. Er det dårligt?

Selve resultatet af analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder. Dette betyder altså, i modsætning til Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse, at resultatet af analysen ikke er baseret på subjektive holdninger fra virksomhederne.

Kigger man lidt nærmere på analysen, vil man kunne konstatere, at Randers Kommune har klaret sig dårligere på 12 parametre i forhold til 2016, man har klaret sig bedre på 12 parametre, 4 parametre er uændrede, og de resterende 3 parametre er nye i forhold til sidste års analyse.

Er det nu godt eller skidt? Ja, det kommer jo nok lidt an på, hvem der skal svare på spørgsmålet.

Er man borgmester og har brandet sig som erhvervslivets mand, ja, så vil man jo prøve at fokusere på lyspunkterne. Eksempelvis at Randers Kommune ligger nr. 1 i forhold til dialogen med virksomhederne. At man har forbedret sig i forhold til sagsbehandlingstid, etc. En Venstre-kollega støtter borgmesteren ved at gøre opmærksom på, at der er parametre, som kommunen ikke har indflydelse på - hvilket er fuldstændig korrekt, men måske ville det i den sammenhæng være fair at nævne, at netop derfor vægter disse kun halvt. Vedkommende fortsætter med, at der ligger subjektive vurderinger til grund for analysen. Dette er ikke korrekt, som forklaret tidligere.

Omvendt er man politisk modstander, ja så angriber man, og sætter spørgsmålstegn ved den førte erhvervspolitiks evne til at skabe et godt erhvervsklima for de lokale virksomheder. Det er naturligvis helt ok at være erhvervspolitisk uenig, men der er ingen grund til at overvurdere egen indsats og nedgøre andres.

Jeg mener, at de lokale politikere m.fl., som ytrer sig offentlig om disse erhvervsmålinger har en tendens til at have et forkert fokus - mere fokus på egen profilering og interesser i stedet for substansen. Nemlig at gøre en erhvervsvenlig kommune endnu mere erhvervsvenlig. Og for at gøre det skal man altså i arbejdstøjet og ned i detaljerne.

Tag eksemplet sagsbehandlingstid. Her er Kommunen gået 7 pladser frem. Den absolutte sagsbehandlingstid er gået fra 17 dage til 15 dage. Altså en forbedring på 2 dage. Umiddelbart synes det jo at være fint. Og hvis alt er som det skal være, vil jeg også konkludere, at det er rigtig godt. Jeg ved godt, at der er kommuner, der gør det endnu bedre rent erhvervsmålingsmæssigt. Men jeg vil nu stille spørgsmål ved, om det vil gøre den store forskel for den enkelte virksomhed, om det er under 7 dage, eller det er 15 dage i forhold til at betragte sin kommune som erhvervsvenlig.

Det interessante i dette eksempel er måden Dansk Byggeri måler sagsbehandlingstiden. I den aktuelle analyse sker det på baggrund af nettosagsbehandlingstiderne. Nettosagsbehandlingstider viser antal dage, det gennemsnitlig tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren, inklusive eventuelle høringer af naboer og andre parter samt udtalelser fra andre myndigheder, til der er givet tilladelse eller afslag. Så hvis ansøgeren ikke får klar besked fra kommunen om, hvad fyldestgørende oplysninger er, bliver vedkommende bare sendt fra den ene sagsbehandler til den anden, men sagen afsluttes hver gang på under 7 dage. Ja så kan det tage rigtig lang tid inden man får sit endelige svar. Men det ser man ikke i Dansk Byggeris måling.

Min pointe her er ikke at mistænkeliggøre kommunerne, men blot sige at man skal ned i detaljen, for at vurdere om noget er godt eller skidt. Og hvis man ikke gør det, ja så kan sådanne målinger bruges til at manipulere til fremme af sin egen sag.

Må jeg ikke anmode om, at vi alle prøver at gøre os umage med fremover at bruge disse erhvervsmålinger konstruktivt i stedet for at bruge dem i politisk kamp. For det første skal man som Kommune takke Dansk Byggeri og Dansk Industri for disse målinger, da det giver en mulighed for at lære af hinanden. Og det er i min optik det vigtigste fremfor at blive for selvfed over en god placering eller gå i panik over en dårlig placering. I sidste ende, hvis vi ellers glemmer vores egoer og egeninteresser, så vil vi vel alle bare gerne, at det går godt for erhvervslivet i Randers kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kom nu videre, Mogens Nyholm

Læserbrev: I Randers Amtsavis 13. december har Mogens Nyholm (MN), Radikale Venstre, et meget bemærkelsesværdigt og opsigtsvækkende læserbrev i under overskriften "Urolige Venstre og DF skyld i manglende tryghed". MN fastslår indledningsvis i sit læserbrev, at "Randers Kommune har en meget kompetent og vidtfavnende kommunaldirektør". Dette i relation til, at hele Venstres gruppe minus ét medlem og hele Dansk Folkepartis gruppe samt en enlig socialdemokrat har udtrykt en alvorlig og bekymrende mistillid til kommunaldirektøren. Det skulle have sin baggrund i, at sager ikke er blevet løst kvalificeret og i tide, og der skulle være undladt at handle på en indlysende usund kultur. V og DF og den enlige socialdemokrat finder på den baggrund, at kommunaldirektøren ikke har kompetencerne, viljen og forståelsen til at håndtere denne situation. Sådan kunne man læse i medierne. Med fare for at stikke fingrene ned i et hvepsebo så vover jeg pelsen alligevel, for der står for meget på spil her til, at MN's læserbrev skal stå uimodsagt, for når over en tredjedel af byrådets medlemmer udtrykker en så alvorlig og dyb mistillid, så er det meget alvorligt for byrådets arbejde. Det kan MN ikke bare skøjte henover med sine fikse postulater. I forhold til den ulykkelige Stjernehus-sag kan det for en udenforstående virke højst besynderligt og inkonsekvent, at MN, som har været dybt involveret i denne sag og har klandret den forvaltning, hvorunder børneområdet hører, så udtrykker tillid til den øverste chef for hele forvaltningen – kommunaldirektøren. Det skal man vist være radikal for at kunne forstå. For for en udenforstående kan det undre, at den såkaldte Stjernehus-sag fik lov at få et så langt forløb, uden der blev grebet ind, for eksempel fra kommunaldirektørens side, som vel i sidste ende har det øverste ansvar for de enkelte forvaltningschefer? Som en ganske almindelig borger her i kommunen undrer jeg mig over, at en sådan sag ikke for længst var blevet løst. For Randers Kommunes skyld kan jeg kun ønske og håbe på, at den her sag forhåbentlig er en enlig svale, og at man har lært af den, og lad os så komme videre. Borgmesteren og kommunaldirektøren vil fremlægge en plan inden jul i håb om at få genoprettet tilliden i byråd med flere. Det ser vi almindelige borgere frem til. Men det klæder ikke MN i sit læserbrev at inddrage sager fra fortiden i spørgsmålet om mistillid til kommunaldirektøren. Hvad har omkonstitueringen fra 2015 dog med det her at gøre, racismeparagraf, oplysninger fra (utætte) lukkede møder og vice versa? Kom dog videre MN – det er trist med en sådan polarisering - brug dog krudtet på fremtiden og stop så polariseringen og genoptag dialogen. Der er altid to sider af samme sag. Man skal altid forbeholde sig retten til at kunne blive klogere – det gælder også for en radikal.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce