Annonce
Udland

Et år med Trump: Sådan er det gået med hans valgløfter

Det er i dag et år siden, at Donald J. Trump blev indsat som præsident for verdens mest magtfulde land. Midt i en krise pga. sammenbrud i budgetforhandlinger og en nedlukning af det offentlige USA ser Avisen Danmark nærmere på nogle af Trumps valgløfter. Hvordan gik det dem egentlig?

Muren

I dag er det et år siden, Donald Trump indledte sin præsidentperiode. Her er han fotograferet torsdag uden for Air Force One. Foto: Mandel Ngan/AFP

En af de mest gentagede og ikoniske valgløfter fra Trump var, at han ville bygge en mur ved grænsen til Mexico, som skulle betales af Mexico og hjælpe med at holde illegale indvandrere ude af USA.

Den amerikanske geografi gør det dog besværligt og dyrt at rejse en mur, og eftersom det har været svært at finde finansiering i Kongressen - og Mexico kategorisk har afvist at betale til muren - ser det ud til, at dette løfte bliver svært at overholde. Trump insisterer dog fortsat på, at løftet skal holdes, og finansiering af muren er lige nu en central del af de amerikanske budgetforhandlinger, så projektet er ikke helt dødt.

Obamacare

En anden af de helt store valgløfter fra Trump var at afskaffe Barack Obamas sundhedsreform og indføre noget meget bedre. Efter den store modstand mod den såkaldte "Obamacare", var dette løfte noget af det første, som den republikansk styrede kongres gik i gang med, men efter flere mislykkede forsøg på at få en ny sundhedsreform igennem senatet har man opgivet at få den gennemført for nu. Trump har dog alligevel fået en delvis sejr ved selv at afskaffe dele af "Obamacare", som derfor ikke er lige så omfattende, som da den blev gennemført.

Muslimsk indrejseforbud

Forbud mod indrejse for folk fra muslimske lande var et andet af Donald Trumps helt store valgløfter. Ifølge Trump skal forbuddet gælde, indtil "man finder ud af, hvad der foregår", og man altså finder ud af, hvorfor muslimer begår terrorhandlinger. Forbuddet blev indført hurtigt efter valget og blev næsten lige så hurtigt slået ned af domstolene, fordi det var religionsdiskriminerende.

Den seneste udgave af forbuddet har for nylig været i Højesteret, som indtil videre har godkendt et midlertidigt indrejseforbud for folk fra Tchad, Iran, Libyen, Somalia og Syrien. Kritikere peger på, at terrorangreb i USA udelukkende er blevet begået af folk fra andre lande end de fem, men forbuddet er alligevel en delvis sejr for Donald Trump.

Massive investeringer

En del af Donald Trumps evne til at favne bredt under valgkampen hvilede på løftet om, at han ville investere massivt i USA's infrastruktur. Ideen om, at staten skal bruge så mange penge, er en afvigelse fra den gængse republikanske politik, og det har da heller ikke haft den store prioritering i den republikansk styrede kongres, som i stedet har haft fokus på skattelettelser. Fra Det Hvide Hus skulle der dog være stadig planer om at fremlægge en plan for fornyelse af infrastrukturen på et senere tidspunkt.

Skattelettelser

Donald Trump havde som enhver republikansk politiker også skattelettelser på valgprogrammet. Han lovede dengang, at skattelettelserne skulle komme især middel- og arbejderklassen til gode, og måske ville han endda hæve skatten for de rigeste. I december fik Trump og republikanerne i Kongressen da også gennemført en stor skattereform, som var en stor sejr for Trump, der har manglet klare sejre i løbet af året.

Skattelettelserne er især rettet mod overklassen og virksomheder, mens middel- og arbejderklassen kan komme til at opleve små stigninger over de næste par år, hvilket ikke helt passer med de løfter, Trump gav under valgkampen. Samtidig betyder skattelettelserne, at USA vil få et endnu større underskud på statsfinanserne over de næste par år, og eftersom det går imod en republikansk kerneværdi, er det oplagt, at de vil forsøge at finde pengene ved besparelser et andet sted.

Atom-aftale

I 2015 forhandlede Iran og Vesten sig frem til en aftale, der skulle sørge for, at Iran ikke udvikler atomvåben, men til gengæld får ophævet de sanktioner, som landet har været underlagt i årevis.

Donald Trump har dog hele tiden været imod aftalen, som han mener er dårligt forhandlet, og han lovede derfor under valgkampen, at han ville trække USA ud af aftalen eller genforhandle den. Resten af aftalens underskrivere samt Trumps nærmeste rådgivere er generelt imod at genforhandle en succesfuld aftale, så selv om Trump er kommet med mange trusler, har han indtil videre holdt sig fra at genindføre sanktioner mod Iran.

I forbindelse med den sidste genbekræftelse af aftalen advarede han dog om, at han ville have aftalen genforhandlet inden for 120 dage, så sidste punktum er ikke sat endnu.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

5 ting vi lærte: Randers FC kan vinde grimt, men skal stadig hæve niveauet

Annonce